Nu kan jeg pludselig godt sætte mig ind i, når den store for et par uger siden snakkede om at gøre det hele for sidste gang. Vi nåede også lige en tur hos Granny’s House for sidste gang. Vi spiste brunch der til min fødselsdag og forleden nåede jeg også en jordbærkage der sammen med en allerbedste veninde. Du kan både handle bagværk til at tage med hjem, men du kan også slå dig ned og nyde lækkerier i bedstemors gamle møbler.
Stedet er en blanding af nyt og gammelt. Store røde velour stole sammen med indbydende wallstickers og farverige lamper med ponponer. Du kan købe alt fra lækre små petit four og lagkagestykker til tranebærboller og langtidshævede brød. Jeg plejer at købe rugbrød hos dem, når vi leger smørrebrødsbutik til aftensmad. Derudover har de også en stor afdeling med diverse tilbehør til kager, reskaber til køkkenet og meget meget mere. En afdeling, der måske er ved at blive for stor til min smag.
De har også en bed & breakfast, som vi har overvejet at benytte os af, når vi som jyder skal et smut til København.











Jeg har også udviklet fire 







































