Nogle gange må man bare gøre noget andet. Da den lille i eftermiddags på altanen, spurgte om vi skulle spise ude, tænkte jeg, ja hvorfor ikke. Hun havde nok regnet med, at vi så skulle spise ude på altanen, men i stedet for pakkede jeg picnickurven med brød, lufttørret skinke, pølser, ost, pestoer og sprøde grøntsager. Vi tog det store tæppe under armen og gik ned på de grønne områder, som der er en del her hvor vi bor.
Det var rigtig hyggeligt og man får nogle helt andre snakke, når man sidder der på tæppet sammen. Det tog længere tid at spise på den gode måde, men samtidig brugte vi ikke unødig tid på lige at køre hen til et sted, hvor man måske ellers ville holde picnic. Der er så mange muligheder for at gøre bare tingene lidt anderledes i hverdagen og nyde de små oaser, der er lige uden for døren.














































