Yderligere en forhindring er ryddet af vejen

© Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Så er der sat kryds ved en af de store ting, der skulle overståes inden vi rejser til Jylland. Min eksamen. Her til formiddag var jeg oppe og diskutere min opgave om idrætslærernes kropssprog. Jeg fik 10, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. Jeg har haft mange ting samtidig og det betyder, at jeg har fundet den rette balance.

På billedet herover er de kager som vi købte, da vi var på besøg hos Nikolaos Stangas. Jeg er vild med de franske makroner, men jeg var også meget imponeret hans marshmallows. Jeg har fundet en opskrift frem, så nu skal der eksperimenteres lidt, men først jeg skal lige have bagt chokolademuffins, for den lille har sidste dag i institutionen i morgen.

 

Oppe for luft

Fotograf: www.egballe.dk

Ja, det føles i hvert fald, som om jeg har holdt vejret længe og lige er kommet op for at trække frisk luft ind. De seneste par uger er bare fløjet afsted. Jeg har afholdt restferie fra mit faste arbejde de sidste 14 dage. Tiden er primært gået med at skrive eksamensopgave på min pd. i idræt. Om lærernes kropssprog i idrætsundervisningen og om mødet med de inaktive elever. Det har været rigtig spændende. Og er det stadig. Mest fordi jeg stadig mangler den mundtlige del d. 14. juni, men også fordi man med sådan en opgave går med de briller på i et stykke tid, som ligger mærke til andre menneskers og mit eget kropssprog.

I den sparsomme tid jeg har haft ud over opgaven, har jeg været en del sammen med Freelancefotografens piger, da han har været travlt optaget på arbejdet. Tirsdag havde den lille og jeg en hyggedag sammen. Vi kørte ind og afleverede min opgave og så tog vi ellers på madrundtur. En smut i Inco for at købe drikkevarer til min afskedsreception, et besøg på Kunst og Køkkentøj for at købe grillpande og madeleines forme og så selvfølgelig en lille is, fordi det var jo varmt, så man måtte have noget at køle sig ned på.

Freelancefotografen og jeg har også stadig gang i vores rundtur til steder, som vi skal nå at besøge, inden vi rejser til Jylland. Det er bl.a. blevet til et besøg hos Nicolaos Stangas. Han er tidligere dessertkok på Era Ora, men har nu det mest fantastiske konditori og cake away på Åboulevarden. Det emmer af stemning og kundskab hos ham. Vi kastede os over de franske makroner og marshmallows. Den ene makron var med harpiks. Jeg var noget betænkelig, men Nikolaos fortalte indlevende om smagen af frisk skov og så var jeg overtalt.

Nå ja, der er lige tid til en enkelt cupcake eller to også. Desværre så oploadede jeg denne her i sidste uge og nu har de offentliggjort, at emnet for næste uge er “Mest farverige”. Hmmm….

Endnu en 3. plads

Så blev det igen i dag til en 3. plads for en af mine kreative cupcakes. Heldigvis har Dr. Oetker byttet lidt rundt på præmierne, så jeg får noget andet denne gang. De næste to cupcakes har jeg klar på tegnebrættet, de skal bare udføres. Det betyder at jeg skal finde på endnu to, hvis jeg skal have en med i alle ugerne.

Der er også andre ting, der er faldet på plads på det seneste. Freelancefotografen og jeg har flere fælles opgaver i vente og mine jobmuligheder i Jylland ser jeg også meget lysere på nu. Jeg har på det seneste haft nogle oplevelser, der styrker min ide om at finde mit næste drømmejob i Jylland.

Men først er der lige en eksamensopgave, der skal skrives. Jeg har en uges ferie til at få den færdig i inden jeg afleverer den på næste tirsdag. Det er lidt af en udfordring, da Freelancefotografen samtidig er hængt op på arbejde og det derfor er mig, der skal hente pigerne. Den mundtlig del af eksamen finder sted d. 14. juni og jeg glæder mig sådan til det er overstået. Jeg er nemlig allerede begyndt at glæde mig til en sommer i Jylland, men sig det endelig ikke til nogen.

Lære hinanden at kende lege

Hvis man går ind på Google og skriver “Lære h…” kommer søgemaskinen hurtigt frem og foreslår “Lære hinanden at kende lege”.  Jeg vil godt stå frem og sige det som det er: Jeg kan ikke klare de der lære hinanden at kende lege. Jeg forstår ikke, hvorfor man lærer hinanden at kende ved at tage tøjet af, binde det sammen og se hvilken gruppe, der kan lave den længste tøjsnor.

Der er også den, hvor man står to og to over for hinanden og skiftes til at sige 1,2 og 3 og efterhånden skiftes talene ud med tramp i gulvet og hestevrinsk. Eller den hvor man står i en rundkreds og udfordrer hinanden bl.a. med udtrykkene billy billy bob, elefant og James Bond kombineret med forskellige kropspositioner.

I dag har jeg haft første dag på mit 4. modul på pd’en i idræt. Denne gang gælder det “Kropsfilosofi og idrætsdidaktik”. Det tyder på, at det bliver rigtig godt, men det eneste minus var, at vi naturligvis lige skulle bruge en del af undervisningstiden i Kong Frederik IX hal.

Og nu tænker I nok, at det jo trods alt er idræt jeg læser og det da ikke er så underligt, at man skal lave noget fysisk aktivitet. Ja, ja, det ved jeg godt og jeg accepterer det også, men når vi nu netop i undervisningen taler om, at undervisningen skal give mening for eleverne, så vil jeg bare sige, at løbe på inliners for at lære hinanden ikke giver mening for mig.

Ja, de andre har så i dag officielt lært mig at kende som klassens Bambi på glatis og formentlig med skide ømme stænger i morgen.

At rejse sig ved det træ man er faldet ved

Da nogen i mellem jul og nytår spændte ben for mig, endte jeg desværre med at falde. Jeg har vist fået det samme som begge pigerne også har haft. Ja, jeg har ligget og været rigtig klynkende på sofaen… Med alt tøjet på og under den tykke dyne, men alligevel klapret tænder. 

Min mave har det stadig rigtig slemt. Bare en halv bolle til morgenmad er en kamp. Det positive ved det?!? Ja, det er selvfølgelig at med en mindre appetit kan man da kun håbe på, at noget af julesulet forsvinder.  Måske ikke. For sygdom har desværre også betydet, at jeg ikke har været til morgensvømning.

Og fik jeg sagt, at jeg samtidig med sygdom lige skal aflevere en 12 siders eksamens opgave på min pd. i idræt på fredag? Jeg er så godt som færdig. Det eneste, der spænder ben nu, kan være det tekniske med hvor mange anslag, der må være og så videre. Eller måske vejret, når jeg skal aflevere i morgen, for her er det rigtig slemt i øjeblikket.

Mens jeg er syg, så ligger jeg og drømmer mig til, hvilket træ jeg skal rejse mig ved igen. Uh, det er så tillokkende at kaste mig over fastelavnsdragter. De sidste tre år har jeg lavet fastelavnsdragter til pigerne og ser man på kåringerne, så er det vist gået meget godt. Den lille har været Pippi to gange i træ og efter at den store var prinsesse det første år, så er hun skiftet til de mere seje figurer efterfølgende.

For to år siden var hun Den hvide dame. Det var lidt svært at få alt det hvide og orange ud af hår og hud bagefter, men sådan SKULLE det være.

Sidste år var de henholdvis indianer og havfrue. Jeg havde lavet en kam med en fisk til havfruen, men vi havde ikke fået testet den nok, så den ville ikke sidde ordentlig fast og så ville hun ikke have den i.

Hvad mon det bliver til i år…? Måske vi snart skal lege Jørgen Clevin, så vi kan få lavet skitser over årets fastelavnsdagter.

Fokus om jeg må be

Har kastet mig over opgaven og er i fuld gang med at læse om social kapital til min opgave. Der står bl.a. at enlige har meget større risiko for sygdom end personer i et forhold. Uh, så er jeg da ekstra glad for at være løbet ind i Freelancefotografen. Før jeg mødte ham, levede jeg alene i 10 år.

Måske er det ikke helt det samme at være enlig kvinde som at være enlig mand. En anden undersøgelse viser nemlig, at mænd i forhold spiser meget sundere end enlige mænd. Årsag? Fordi kvinderne er mere interesseret i sund mad og mænd i forhold selvfølgelig spiser al den lækre og sunde mad, som deres kæreste laver til dem.

En anden forskel er netværk og herigennem social støtte og social kapital. Som single kvinde havde jeg ikke bare et stort netværk, men også en rigtig god veninde, som jeg var meget tæt med. Hun var også single i de samme år og når jeg ser på det nu, så brugte vi nok hinanden til mange af de samtaler, som man har i et forhold til sin kæreste. Den der daglige sludren, hvor man får feedback og bekræftelse af ens identitet.

Heldigvis fik min veninde og jeg kærester på nogenlunde samme tid. Det betød, at der var endnu mere vi kunne bruge hinanden til og ingen stod tilbage med følelsen af at være forladt. I morgen skal jeg besøge hende og det glæder jeg mig rigtig meget til. Hun har i år fået en lille pige og hende glæder jeg mig naturligvis også til lære bedre at kende.

Her har I mig tilbage

Hvor er det bare dejligt at være tilbage på arbejdet sammen med mine skønne kolleger. Tænk at man kan få lov til at have det sådan.

Luciabollerne er spist og børnene fra en nærliggende daginstution har gået luciaoptog gennem hele rådhuset. De er så søde, når de balancerer med levende lys, kranse og sommerfugle i maven. Allerede her er der forskel på pigerne og drengene. Pigerne går stille i rækken med hænderne fremme og synger med. Drengene… de hopper ud og ind af rækken og er så koncentreret om alt muligt andet, at de glemmer at følge med.

Jeg synes altså, at det er enormt interessant, hvad der gør den forskel. I foråret på min pædagogisk diplomuddannelse skrev jeg opgave om, hvordan vi med vores sprog selv til små børn, laver store forskelle på piger og drenge. Pigerne bliver anerkendt for den fine kjole og den lange fletning, for at kunne koncentrere sig og hjælpe med at rydde op og for at gå pænt i rækken og lege sammen med de andre børn. Drengene derimod de bliver anerkendt for at turde klatre højt i legestativet og køre hurtigt på cykel og for at være fulde af energi og være nysgerrige på det nye. På samme måde så kaldes en dreng, der ikke tør noget, for en tøsedreng og en pige, der er sej og tør begive sig ud i verden for drenget.

Hvor ville jeg ønske, at vi kunne komme dertil, hvor begge køn lærer det hele og bliver anerkendt for både det stille og det vilde. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at pigerne hos os tør at afprøve den største forlystelse i Tivoli og klatre op i det højeste træ.

Alene hjemme

Alle de andre er smuttet ud af døren her til morgen. Den lille skulle igen i børnehave, den store i skole og Freelancefotografen ind på fakultetet. Jeg er helt alene hjemme det meste af dagen. Pigerne skal med deres mor til juletræsfest i eftermiddag og Freelancefotografen er til julefrokost. På holdet er der kun en kvinde. Resten er mænd. Stakkels hende, tænker jeg, men mon ikke hun efterhånden har vænnet sig til det.

Jeg har igen vendt blikket mod min opgave. Jeg skal ud og interviewe nogle teenagepiger om deres idrætsvaner, selvfølgelig med fokus på, hvorfor de fravælger det. Jeg kan sagtens sætte mig ind i det. Jeg skal også nogle gange overtales, men efterhånden er min morgensvømning en tro følgesvend. Det er bare den måde min morgen starter på.

Jeg kan se på andre undersøgelser, at en del af pigerne fravælger det, fordi de ikke vil i bad sammen med de andre. Selvom svømning er en individuel idrætsgren, så er vi et stort hold, der mødes til morgensvømning hver morgen. Det er vist ingen hemmelighed, at en del af de andre der svømmer, har en fødselsattest, der er noget ældre end min. Den ene af dem jeg svømmer ved siden af, udtrykte en dag en rigtig god holdning til det at gå i bad med os andre. Hun sagde, at hvis jeg bare sad hjemme, ville jeg blive trist over at se min krop i forfald. Når jeg kommer her i svømmehallen hver morgen, kan jeg jo se, at sådan ser vi alle sammen ud og så får jeg det meget bedre. Jeg lærer at acceptere, at jeg ikke kan stoppe udviklingen af min krop.

Jeg ville ønske, at vi kunne få teenagepigerne til at opnå samme sunde holdning til kroppen. I stedet for at tænke på sig selv som forkert, så se at vi alle sammen ser sådan ud. Ved at koncentrere sig om det man faktisk kan gøre noget ved f.eks. ved at dyrke idræt, så bliver man også gladere for den krop, man har.