Power pilates

Da jeg sidste sommer startede til pilates, var det igennem en aftenskole i Silkeborg. Kort tid efter fik jeg et tilbud ind af døren fra et hold, der træner her på vejen, hvor vi bor. Så da mit hold i aftenskolen sluttede, startede jeg op her i stedet for. Alene det at tage yogamåtten på ryggen og være fremme 3 minutter senere er en klar fordel. At det så også er en træning, der passer mig meget bedre er helt perfekt.

Det er fart på, anstrengende øvelser og god stemning. Vi er ikke særlig mange på holdet, så der er god plads og tid til rettelser fra instruktøren. For ja, jeg ligner stadig en elefant, når jeg er til pilates, og der går nok lang tid inden jeg kan  huske alle elementerne og ligne en, der overhovedet ikke anstrenger mig. Jeg har i den grad brug for rettelserne. Når det er sagt, er pilates det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Ved siden af min løbetræning styrker pilatestræningen min krop, så ondt i ryg, hofter og ben er fortid.

Det første mål nået

Jeg laver ikke egentlige nytårsfortsæt, men det betyder ikke, at jeg ikke tænker over mine mål for det nye år. En gang i efteråret besluttede jeg mig for at et af mine mål for 2013 skulle være at gennemføre et halvmarathon. Jeg har løbetrænet siden april 2012 og hver uge løber jeg mellem 35-40 km. Det længste jeg hidtil har løbet er 15 km.

I dag besluttede jeg mig for at prøve kræfter med de 21,1 km. som en halvmarathon er på. Jeg lokkede Freelancefotografen til at være følgecykel med vand og moralsk opbakning. Og underholdning ikke mindst. Det forløb egentlig bedre end jeg havde forventet. Mit tempo var ikke imponerende, men konstant under hele turen og jeg havde ingen problemer med led eller muskler.

De næste par dage vil vise, hvordan kroppen klarede det. Jeg forventer ømme benmuskler, men forhåbentlig ingen skader. Seks dage inde i det nye år og så er det første mål nået. Måske jeg burde finde nogle flere…

Der er noget i luften

Kan man forlange mere? At arbejde to dage og så er det allerede weekend. Sådan burde man starte op hver gang efter 14 dages ferie. Jeg er i den grad kommet godt ind i det nye år. Jeg har ryddet min indbakke for vigtige mails og fået startet op på opgaverne igen. I dag sluttede vi fredagen af ved Søndersø, hvor et par kolleger og jeg løb en tur rundt om søen. Jeg ved godt, at det lyder enormt helligt, men det er faktisk en dejlig måde at starte weekenden på. Mon ikke det går hen og bliver en tradition.

Herhjemme starter året også godt. Jeg pakkede al julepynten væk inden det blev 2013 og i dag har vinduespudseren været forbi, så nu må de næste par dage gerne byde på endnu mere sol. Siden nytåret har vejret opført sig nogenlunde og da weekenden byder på en længere løbetur, så krydser jeg fingre for, at det fortsætter.

Jeg håber, at også du er kommet godt ind i 2013 og har lige så meget forår i kroppen, som jeg har.

Godt nytår

© 2012 Freelance Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

De første mennesker i verden er begyndt at fejre det nye år, mens vi andre lige har et par timer til at gøre status i endnu. For mig personligt har det været et år med mange interessante oplevelser. Da vi i sin tid rejste fra København var jeg bange for, at jeg aldrig ville finde et så godt job som jeg havde som sundhedskonsulent i Gladsaxe Kommune og mine kolleger kunne jeg slet ikke forestille mig at erstatte. Jeg savner stadig København, mine spændende arbejdsopgaver og mine søde kolleger, men jeg har i den grad været heldig at falde ned i en ny perle.

Som idrætskonsulent i Viborg Kommune, så har jeg fået lov til at være en del af en spændende tværfaglig arbejdsplads, hvor faglighed og udvikling er i højsædet. Jeg får bl.a. lov til at skrive med når nye strategier skal udvikles og når de frivillige skal anerkendes for deres store indsats. Og vigtigst af alt så har jeg fået et nyt hold super gode kolleger, som jeg ikke kunne forestille at arbejde uden. Vi kan udfordre hinanden fagligt og grine sammen, når humor er den bedste kur.

Privat er jeg blevet endnu mere forelsket i Freelancefotografen. Jeg troede, at vores kærlighed kørte i højeste gear, men det er alligevel ligesom om det er kommet et trin mere. Jeg håber, at det bliver sådan her resten af mit liv, at jeg hvert år tager mig selv i at tænke, at nu elsker jeg ham endnu mere.

Jeg vil fortsat række efter stjernerne og jeg håber,  at 2013 bringer endnu flere grin, kærlighed og spændende opgaver i min retning. Det håber jeg også, at det gør for dig der læser med og jeg håber, at du får lige det du drømmer om i 2013. Godt nytår!

Når jeg tømmer mit fingerbøl

I den sidste periode, hvor der har været lidt stille på bloggen, har jeg været igennem modstand på privatfronten. Jeg indrømmer, at det er noget af det sværeste jeg nogensinde har prøvet. Jeg har været på yderkanten af, hvad jeg har kunnet klare og har haft tanker, som jeg aldrig ville have troet, der var i mig,

I sådanne situationer er det svært at sidde i en by i det midtjyske samtidig med at ens nærmeste fortrolige faktisk er i København. Der har været langt, men telefoner og computere har været rødglødende. Samtidig har jeg oplevet støtte og opbakning fra kolleger, venner og blogbekendtskaber her i Jylland som jeg slet ikke havde regnet med. Jeg har modtaget blomster, hilsner og smser, når jeg har haft allermest brug for det. En hel del som jeg desværre slet ikke fik fotograferet.

En enkelt ting har jeg dog fået fotograferet. En snor med et fingerbøl, som jeg har fået af en helt særlig veninde. En som altid har haft en forståelse for mine inderste tanker. Fingerbøllet har en god historie og så passer den godt til mit kreative gen. Samtidig kan jeg “tømme” fingerbøllet, når det bliver for fyldt.

Tilbage sidder jeg med en hjemløs sorg, men beriget med veninder, kolleger og blogbekendtskaber, som jeg ved vil være der, når jeg har allermest brug for dem. Tak for hjælpen. Jeg håber, at jeg kan gøre gengæld, hvis I en dag skulle få brug for mig.

Jeg gir en hånd og en kage

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Frivilligt arbejde har altid været en tro følgesvend for mig og i de forskellige tidspunkter af mit liv, har jeg prioriteret noget forskelligt. Tidligt begyndte jeg som håndboldtræner, mens jeg læste startede jeg genbrugsbutikker for Red Barnet og da jeg var uddannet, underviste jeg børn på Madskoler i sommerferien.

De sidste par år har jeg haft svært ved at finde tid til det. Mit tidligere og nuværende arbejde byder på meget forskellige arbejdstider, så jeg kan ikke være frivillig i noget, hvor jeg skal være tilstede samme tidspunkt en bestemt dag hver uge. Jeg tror, at det gælder mange voksne mennesker i dag og hvis vi skal øge antallet af frvillige, må vi kigger lidt på den måde, som vi organiserer det på. Efter vi flyttede til Jylland har jeg ledt efter noget frvilligt, som jeg kunne være en del af og naturligt har jeg kigget meget i idrætsverdenen, men her gælder ofte samme tidspunkt, samme dag princippet.

Nu har jeg fundet det. I dag har jeg meldt mig til at være en del af fødselsdagshjælpen.dk, som leverer fødselsdagspakker til børn i Danmark, som ellers ikke ville kunne holde fødselsdag. Jeg så et indslag om foreningen på TV og vidste med det samme, at her var den rette frivillighedshylde. Alle mine læsere ved jo godt, at jeg er vild med børnefødselsdage og jeg forventer, at jeg skal bage kage, boller og forberede andre ting til børnefødselsdage. Det jeg faldt for ved fødselsdagshjælpen er, at de arbejder så diskret, som de gør. Et godt samarbejde med kommunen gør, at foreningen diskret får kontakt med de familier, der har et behov og vigtigst af alt, så bliver fødselsdagspakkerne leveret diskret. Alt lige efter mit hjerte. Jeg glæder mig til at komme i gang.

En sød hilsen fra Paris

Tænk at have et arbejde, hvor man pludselig bliver sendt fire dage til Paris. Da Freelancefotografen ringede til mig på arbejde i sidste uge med spørgsmålet om pigerne og jeg kunne være alene hjemme i denne her uge, fordi han liigggeeee skulle et smut til Paris, var beskeden klar: Kun hvis du tager kager med hjem.

Paris betyder noget helt særligt for mig. Freelancefotografen og jeg havde kendt hinanden i kort tid, da vi besluttede os for at tage til Paris sammen den sommer. Det var nogle helt fantastiske dage med gåture, fingerfletning og kager. Der skulle ikke særlig mange dage til før jeg forelskede mig i Freelancefotografen og konditorierne i Paris.

Da vi kørte hjem fra Paris, købte vi kager med hjem og om natten da vi nåede Danmark, satte vi dem på dørtrinnet hos min mor og hendes mand. Kager fra Paris bringer altid lykke og i aften er min lykke gjort. Det er fantastisk at have Freelancefotografen hjemme igen og endnu mere fantastisk at dele kassen med franske macarons sammen med ham.

Jeg har endnu ikke selv kastet mig ud i kunsten at fremstille macarons, men måske julens kager i år skal bære præg af det franske. De små kager passer nemlig perfekt til mine små kagetallerkner.

Undskyld, men er det mig du taler til…

Kender du det? Man bliver overfuset og glemmer at svare. Bare fordi man bliver så overrasket over det der bliver sagt. Og bagefter så ved man lige, hvad man skulle have svaret, men så er det bare for sent.

Det er ingen hemmelighed, at jeg holder meget af at tale om politik. Jeg er opdraget til at tage aktiv stilling og til at kunne forklare, hvorfor jeg stemmer som jeg gør. Jeg følger med i politik og diskuterer gerne, hvad der sker. Også med dem der er uenige med mig.

Jeg siger gerne højt, hvad jeg stemmer og står gerne på mål for det. Også selvom jeg arbejder som embedsmand i et politisk system, for jeg kan sagtens skille de to ting ad og glæder mig bare over, at vores demokrati fungerer så godt, som det gør. Jeg er bare fagpersonen i det politiske system. Jeg laver scenarier, som politikkerne bruger i deres prioritering. Ud fra deres politiske ståsted og ikke mit.

I går diskuterede jeg politik med en person, som jeg ellers har et godt forhold til. Pludselig blev han unødigt sårende og meget personlig. Jeg så mig selv tage imod uden at forsvare mig selv. Eller sige fra. Jeg tog det med hjem. Nu har jeg så ligget i 2½ time i nat uden at kunne sove. I hovedet har jeg formuleret alle de sætninger, som jeg egentlig burde have svaret tilbage. Øv, hvor er det bare irriterende, at jeg ikke gav de svar, da jeg stod i situationen.

Når weekenden går i fisk

Den startede egentlig så godt. Weekenden. Jeg lagde ud med at løbe 15 km. lørdag formiddag. Mit hidtil længste. Jeg startede med at løbe d. 1 april. Ja, eller løbe og gå for jeg har egentlig aldrig været så meget for løb. Jeg har tidligere spillet håndbold og der løber man gerne hurtigt, men til gengæld heller ikke længere end 50-100 m. Jeg ville gerne smide nogle kilo og der er løb nu en gang meget effektivt.

På det halve år er forår blevet til efterår og jeg kan nu løbe de 15 km. uden den mindste pause. 17 kg. er der faldet fra undervejs. Og en hel del muskler er kommet til. Jeg er stadig ikke i mål. Jeg har nemlig i et overmodigt øjeblik udtalt, at jeg satser på min første halvmarathon til næste efterår, så jeg holder ved træningen, selvom det er en udfordring, når det regner så meget.

På min tur i lørdags nåede jeg at løbe ind i tre byger. Ret kraftige byger, så alt mit tøj var vådt og tungt, da jeg kom hjem. Og resten af weekenden har jeg så spenderet i sengen. Feber, ondt i maven og kvalme. Øv, hvor jeg hader sådan en omgang influenza og ikke mindst hader jeg, når sådan en ellers god weekend går i fisk.

En elefant til pilates

Jeg er startet til pilates. Ja, egentlig burde jeg være startet for to uger siden, men spændende opgaver på arbejde har gjort, at jeg har været optaget de sidste to tirsdage. I dag kom jeg så fra arbejdet i god tid, men veje var lukket i Silkeborg og jeg kom ud på en lang omvej. Jeg endte med at komme 10 minutter for sent til undervisningen.

Det har på ingen måde været den optimale start. De andre har naturligvis lært noget de to første gange, som jeg har misset og i dag måtte jeg så vælte ind i lokalet og ligne en, der trak vejret helt roligt. Det viste sig selvfølgelig, at jeg ikke havde fået hentet alle de redskaber, som alle de andre havde, så under hele undervisningen var jeg konstant bagefter.

Normalt løber og cykler jeg, men jeg savner noget, som kan styrke de muskler, der skal holde kroppen kørende i mange år. Løb og cykling er i bund og grund rimelig simpelt. Man kan ikke gøre så meget forkert. Sådan følte jeg det bestemt ikke i pilates. Man skal hele tiden tænke på at spænde her og der, vende på en bestemt måde eller ikke hæve sig mere end skulderbladene slipper.

Ja, så står man der… på alle fire i et lokale med spejle og og sammen med 12 andre, som man overhovedet ikke kender. Det eneste formildende er, at alle de andre også står på alle fire og ligner nogle, der har svært ved at huske alle dele af en øvelse. Det hjælper lidt, men det ændrer ikke følelsen af at være en elefant til pilates. Nu giver jeg det en chance, det kan vist kun gå fremad.

Ps. Og i morgen har jeg sikkert mega ondt i alle muskler, mere end jeg havde efter mit cykelløb i weekenden, der i øvrigt gik rigtig fint. Jeg var inde i en tid på 4 timer og 21 minutter og mit mål var 4 timer og 30 minutter.