Her må man gerne lege med maden

Den lille hjemme hos os har fra starten været nysgerrig på mad. Mad hun ikke kender. Det har desværre den ulempe, at mad hurtigt keder hende. Hun er næsten heller til at drive til bordet, når der er rester på menuen.

Jeg har en legende tilgang til maddannelse, så da jeg skulle introducere hende for blåmuslinger, fortalte jeg hende, at vi kunne lege med den, komme dem i bad og pille skægget af dem. Min tanke var, at vi kunne lege med dem i tilberedningen og smage på dem undervejs. Ikke noget med at gå direkte til bordet og have en forventning til hende om bare at spise dem.

Hun kiggede meget surt på mig og sagde, at vi altså skulle spise dem først og så kunne vi lege med dem bagefter….

Tre af de langsomme

Weekenden er brugt på at finde julepynten og frem og gøre klar til en dejlig december. Det betyder også et farvel til kastanjedyrene, som  vi har stående fremme i hele efteråret. Fordi det var lidt småt med tiden i efteråret, fik jeg ikke fotograferet kastanjedyrene og vist dem på bloggen, da de blev lavet. Nu får du dem så inden de ryger ud, så må det være til inspiration til næste år.


Det første jeg fik kastet mig over var denne her brumbasse. Det starter som regel med, at jeg finder en kastanje, som inspirerer mig. Til denne her var det hovedet, der nærmest er hjerteformet. Sat sammen med kogler, piberensere og fjer blev det hurtigt til en brumbasse. Og lidt for hurtigt blev den meget fyldt, men det passer måske meget godt med det lille, tykke insekter.

Til skildpadden her startede det med hovedet. Det lidt flade nedfald fra bøgetræerne mindede mig om hovedet på en skildpadde. Under skjoldet gemmer der sig en kastanje med flad bund og en blomst, øjne og grønne piberensere og så var der født en lille sky skildpadde.

Det sidste blev et tusindben. Jeg måtte bare bruge de filtkugler og med lilla ståltråd, øjne, perler og piberenserer satte tusindbenet punktum for dette års kastanjedyr. Hvert år tænker jeg, at nu er det nok sidste år, at pigerne vil være med og jeg frygter at komme til at sidde alene og lave dyrene. De er dog stadig med og sådan er det måske med de rigtig gode traditioner. De holder ved længe. Nu er har den ene tradition afløst den anden og den tror jeg såment også, at de stadig er med på.

Her dufter lidt af jul

Livet leves i virkeligheden og derfor når jeg ikke altid at skrive så meget om det på bloggen, som jeg egentlig ønsker. Weekenden er gået med at fejre familiens fødselsdage. Jeg havde lovet at bage kage efter fødselarenes ønsker. Den lille valgte honningkager bagt i muffinsforme. Det passer meget godt med aftalen om, at julen starter her hos os i uge 42. Ja, eller i hvert fald forberedelserne.

Det betyder, at menuen i aften står på risengrød og at jeg så småt begynder at tænke i hvilke julesmåkager, der skal laves i år. Mere bliver det vist ikke til i uge 42 i år for vi skal også lige nå græskarhovederne og kastajnedyrene i denne her uge, selvom jeg har haft svært ved at finde kastanjerne i år.
I weekenden tager jeg til København til fødselsdag hos en veninde og tidligere kollega. Jeg glæder mig til gensynet. Både med veninderne og med København.

© Freelance Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dkNår man sådan bager honningkager, så kan man heller ikke andet end at komme i lidt julehumør. Trænger du til lidt juleinspiration, så prøv opskriften her som også kan bruges som almindelige muffins, som de fleste kan lide.

Honninghjerter

Du skal bruge:
2 dl. dansk honning
150 g. smør
150 g. sukker
3 dl. kærnemælk
2 æg
500 g. hvedemel
2 tsk. natron
2½ tsk. stødt kanel
1½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. stødt nellike

Sådan gør du:
Smelt smør og honning i en gryde. Rør sukkeret i og varm det til sukkeret er opløst. Køl massen af. Rør kærnemælken i massen, når den er lunken. Tilsæt et æg ad gangen. Bland mel, natron, kanel, ingefær og nellike sammen og rør det i dejen. Hæld dejen i små muffinsforme eller i en bradepande, så kagen kan stikkes ud som hjerter efter bagningen.

Bag kagerne i ca. 25 min. i små forme eller 30-35 min. i en stor form. Afkøl kagerne og pynt dem evt. med et lag smeltet chokolade og skriv søde hilsner med glasur ovenpå. Det er i hvert fald sådan jeg husker honningkagerne fra julemarkederne i Tyskland.

 

På madopdagelse i børnehøjde

Og sådan gik tiden og jeg fik ikke vist billeder fra den seneste tid. I skal nu ikke snydes for billederne alligevel. I starten af september tog vi til Food Festival på Tangkroen i Århus. Jeg mødte en del fra mit netværk i madverdenen og det var et dejligt gensyn. Jeg oplevede også, at der er forskel på, hvilke briller man ser med alt efter, om man har børn med eller ej. Havde vi været afsted uden børn, havde billederne helt sikkert været nogle andre, men på den her måde er det også rart at vide, at man har beriget pigernes madverden.

Der var bl.a. mulighed for krabbeløb på havnen, som tiltrak både små og store og hvor der var hajtænder som præmier til både deltagerne og hepperne.

Eller hos studerende fra min egen uddannelse som bachelor i sundhed og ernæring, hvor man kunne lave grøntsagsfirgurer. Der var mange sjove monstre i udstillingen, bare ærgerligt at de ikke holder så længe.

Hvis jeg skal ærge mig over noget, så var det, at rigtig mange af børneaktiviteterne startede og sluttede i stedet for at køre hele dagen. Vi oplevede flere gange at komme til et område og stille os i kø, for at aktiviteten så sluttede, når turen blev vores. Hvis krabberne bliver stressede af for mange løb, så fang nogle flere. Hvis ikke ungerne gider at lave små halskæder af grøntsager, så fortsæt dog med at lave grøntsagsfigurer.

Når det er sagt, så er det en fornøjelse at have pigerne med på madopdagelser. Den lille er nemlig ikke bange for at kaste sig over nye madoplevelser. Her med en lille skål med forskellige stegte vampe og skovsyrer.

Eller at lytte interesseret, når en forsker fortæller længe om, hvad der sker med farven på et hav af rodfrugter, når man udsætter dem for forskellige behandlinger.

Vi sluttede besøget af med snobrødsbagning hos Økologisk Landsforening. Det bliver man aldrig for gammel til. Så må man tage med at alt tøjet skal vaskes, når man kommer hjem.

En hyldest til mine kolleger

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

På arbejdet har vi en kageordning. Sikkert som på mange andre arbejdspladser. Og hos os løber den af stablen om torsdagen, som den sikkert også gør på mange andre rådhuse. Den dag arbejder vi lidt længere, så der har vi brug for lidt sødt i den sene time.

Sidste gang, som også var den første gang, havde jeg brownie med hindbærmousse med. Selvom det er en kageordning, kan man vel godt udvide begrebet lidt og byde på dessert i stedet for. Hvis det bliver så varmt, som det har været i weekenden, er det sikkert også lækkert med noget, der ikke falder så tungt.

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

I aften har jeg testet en hyldeblomstfromage med brombær og tuiles. Opskriften på fromagen er fra magasinet Isabellas. Du kan sikkert finde opskriften ved at google den. Det eneste jeg har ændret er, at jeg har undladt citronsaften, da jeg har en del citron i min hjemmelavede hyldeblomstsaft.

Jeg havde egentlig håbet på, at brombærrene her hos os var modne, men der går nok lige 1-2 uger endnu. Jeg har vendt dem i lidt hyldeblomstsaft og verdens bedste vanilje. Den polynesiske af slagsen. Jeg er spændt på, hvad kollegerne siger på torsdag. Hyldeblomst er lidt speciel i smagen, men efterhånden er den jo alle vegne, så mon ikke det går.

Hornviolerne havde jeg med hjem fra min løbetur i dag. De står så fint ved stien og jeg håber, at resten står der endnu på onsdag, når jeg går fra generalprøve til premiere på dessert til kollegerne.

På opdagelse i haven

 

Til årets sommerferie havde jeg ikke planlagt så meget, men jeg havde på forhånd spottet en enkelt oplevelse, som vi i hvert fald skulle have på feriekontoen. I Howachter Bucht ligger en oplevelseshave. Vi betalte hver 5 euro for at komme ind. Det gør jeg gerne. Det er jo småpenge i forhold til, hvad man betaler i entre andre steder.

Indenfor kan man gå på opdagelse i alle havens bærbuske og som de skriver, så vil de hellere end gerne have, at man smager på sagerne. Mens vi var der var der jordbær, hindbær, ribs, solbær og stikkelsbær og gerne i flere sorter, så man kunne finde sig en ny farvorit. De forskellige bær smager alle super godt, når de plukkes direkte fra buskene.

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dkEt drivhus var også fyldt med tomater og agurker. Det kræver lidt madmod at smage på en næsten sort tomat, men man kan næsten ikke lade tomaterne hænge, når de dufter så dejligt.

Ja, der var også afgrøder. som vi ikke smagte på, men de fleste af dem kunne også købes i havens butik, ligesom der også var en lækker cafe i midten af haven.

Alt i haven var så smukt, selv blomsterne i de gamle trækasser passede perfekt ind.

Vi endte dagen i haven med en tur i majslabyrinten. Selv freelancefotografen, der er høj, kunne ikke se over planterne. Det regnede og der var rigtig mudret på stien, men ud kom vi dog efter, at jeg var blevet stukket af en bi og havde fået et mindre hysterisk anfald over ikke at kunne finde ud. Tak til min familie, der trods mit sammenbrud kunne grine og havde kys og kram til overs.

Ps. i haven var der også simple legepladser bl.a. med en tømmerflåde og nogle klappevenlige heste, som den lille havde meget glæde af. Hun er simpelthen så glad for dyr, selvom sådan en teltferie også kan være en udfordring, når ens sovedyr er edderkopper og døgnfluer.

En boblende te

I går var Freelancefotografen og jeg en tur i Aarhus. Bare os to for at lære byen bedre at kende. I ugens løb var jeg på nettet stødt ind i drikken Bubble Tea og en hurtig søgning viste, at Aarhus huser den allerførste café med bubble tea i Danmark.

Vi fandt nemt cafeen på Åboulevarden, ikke så langt fra Magasin, men på den anden side af åen. Vi er ikke helt så kendte i Aarhus endnu, men efterhånden som man går efter bestemte butikker kommer man mere og mere omkring. Når man overhovedet ikke kender bubble tea er det sin sag, at vælge en drik ud fra tavlen, men vi kastede os over hver vores variant.

Jeg valgte en variant med grøn te, jordbær og tapioca perler i bunden. Når min er mælket i farven og Freelancefotografens er klar, så er det fordi, der også er creamer i min, som gør den cremet, men ikke tyk som en milkshake. Perlerne minder om vingummi og er nemme at suge op igennem det tykke sugerør.

Freelancefotografen fik i stedet for en variant med grøn te og blåbær og med perler i bunden, som springer i munden, når man tygger på dem. De var lidt sværre at fange, fordi de smutter rundt munden, men en sjov fornemmelse, når man endelig får ram på dem. Jeg kan ikke sammenligne det med andet jeg nogensinde har smagt. Sært at den drik ikke har fundet vej fra Asien til Danmark noget før.

Aarhus bød også på en tur i min yndlingsbutik over dem alle, Kunst og Køkkentøj. Denne gang blev det til en pizzaspade, som vi helt sikkert er nødt til at afprøve i morgen.

En pompom bliver til

Indlægget her bliver lidt billedetungt, men jeg har lovet Camilla at vise, hvordan jeg har lavet de pompomer, som jeg brugte bl.a. brugte til twilight fødselsdagen. Og det kan jeg nemmest gøre med billeder. Min søster og jeg lavede pompomerne af servietter til alle familiefesterne, så jeg tror, at jeg efterhånden kan lave dem i søvne.

Det eneste du skal bruge er silkepapir, saks og snor. Her er 8 lag silkepapir i størrelsen 23 cm. gange 25 cm. Du kan lave dem i alle størrelser og forskellige antal lag, men en god tommelfingerregel er, at jo mindre silkepapiret her, jo færre lag skal du bruge.

Fold papiret frem og tilbage på den ene led…

… til du har en vifte.

Bind snoren rundt om viften, så den holdes sammen.

Klip begge enderne til. Her har jeg klippet runde ender, men det kan også være spidse.

Fold den ene ende af viften ud og træk de fire øverste lag ind mod midten, så de er fordelt og fylder den ene side.

Vend viften om og træk de resterende fire lag silkepapir mod midten i den modsatte retning.

Den ene side af viften er nu færdig og gentag det samme med den anden side af viften.

Resultatet er en rund pompom, som er klar til at blive hængt op.

Jeg håber, at billederne viser, hvordan de laves. Ellers er der ikke andet for at give sig i kast med det, så giver det hele sig selv. Og med lidt øvelse har man hurtigt lavet nogle stykker, der pynter til en hver fest.

Sommerferielæsning efterlyses

Hver sommer når jeg igennem 4-5 bøger på vores sommerferie. Jeg har ikke meget tid til at læse i hverdagen, men i ferierne er det min afslapning at forsvinde ind i bøgernes verden. Jeg har læst alle de krimier som ligger lige til højrebenet, så nu leder jeg efter bøger, som jeg kan få denne sommer til at gå med.

Jeg er på jagt efter gode bøger i alle genrer. Gerne nogle, hvor der er flere i en serie, for så er det nemmere at tage hul på en ny bog, når man er inde i universet, men det kan også være enkeltstående gode bøger. Hvad læser du i sommerferien? Og har du nogle gode bøger, som du kan anbefale?

Hver fugl synger med sit næb

Min svigermor er flyttet til Silkeborg og jeg kan godt huske, hvordan det var at starte et helt nyt sted. Samtidig er hun alene, hvor Freelancefotografen og jeg har hinanden. Udover det giver arbejde og pigernes skole og fritidsinteresse jo også hurtigt en kontaktflade. Jeg har sat mig for at vise hende de steder jeg nu kender og tage hende med til de arrangementer, der er i lokalområdet.

I torsdags var der sommersang i vores lokale kirke med den forening, der en gang hver 14. dag bruger kirken til at synge sammen i. Det er ikke som sådan salmer de synger, men Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og i den retning. Det så ud til at være en målgruppe der matcher meget godt aldersmæssigt, men jeg ved ikke om sang lige er min svigermors interesse.

Selv har jeg et lidt begrænset forhold til sang. Det skyldes en eneste ting: Jeg kan overhovedet ikke synge. Normalt gør jeg ikke engang som om. Jeg mimer ikke, men afholder mig bare fra at synge. I torsdags valgte jeg så alligevel at synge med, fordi jeg tænkte, at man ikke kan møde op til et sangarrangement og så lukke munden i 1½ time.

Vi sad alle tæt ved hinanden og da vi havde sunget de to første sange, spurgte kvinden ved siden af mig:

“Sig mig kender du ikke sangene eller synger du bare ikke med?”

Jeg sang med, men kun meget lavt, så ingen skulle generes af min dårlige sangstemme. Tænk hun havde siddet og lyttet efter min stemme. Jeg måtte fortælle, at jeg ikke synger så højt, men udsigten til 1½ times sang virkede pludselig lang. Jeg fik virkelig lyst til at skrige, at hver fugl jo synger med sit næb. Hun reddede den heldigvis lidt da vi skulle gå hjem og hun gav mig en high five og sagde Mojn.

Vi må se, hvad de næste arrangementer bringer. Udfordringen er jo at finde noget, som er min svigermors interesse og målgruppe mere end det er min. Det gode er, at det formentlig giver nogle meget gode grin.