Fuldt booket

Ja, kalenderen er fuldt booket både herhjemme og på arbejde. Sidste weekend deltog jeg i Alletiders Kvindeløb arrangeret af Silkeborg Løbeklub. Tidligere har andre afholdt løb kun for kvinder i Silkeborg, men da de er rejst videre til Herning, har lokale, engagerede frivillige heldigvis taget over. Vi var i alt 600 kvinder og piger til start på forskellige distancer. Som man vist kan se på billedet, var det en kold start, men heldigvis blev det varmere, da solen fandt vej ind i skoven. Jeg havde kastet mig over 10 km. distancen og måtte kæmpe lidt med skilsmissebakken undervejs.

På arbejdet føles det også som en længere distance. På den gode måde, men jeg forsøger også at huske på at passe på mig selv. Jeg er i fuld gang med at planlægge sommerens Hærvejsløb sammen med en masse spændende mennesker. Her har du muligheden for at cykle eller løbe langs Hærvejen eller deltage i Hærvejsmarchen i Viborg. Det hele foregår fra d. 22.-30. juni. Hærvejssporet er inddelt i 30 etaper og du kan løbe med på en enkelt etape uden betaling eller tilmelding. Se mere på hjemmesiden for at finde en interessant etape. Du kan f.eks. løbe med om natten og slutte af i jernalderlandsbyen i Vingsted eller møde op ved Hald Hovedgård og løbe i mål på brostene ved Viborg Domkirke.

Power pilates

Da jeg sidste sommer startede til pilates, var det igennem en aftenskole i Silkeborg. Kort tid efter fik jeg et tilbud ind af døren fra et hold, der træner her på vejen, hvor vi bor. Så da mit hold i aftenskolen sluttede, startede jeg op her i stedet for. Alene det at tage yogamåtten på ryggen og være fremme 3 minutter senere er en klar fordel. At det så også er en træning, der passer mig meget bedre er helt perfekt.

Det er fart på, anstrengende øvelser og god stemning. Vi er ikke særlig mange på holdet, så der er god plads og tid til rettelser fra instruktøren. For ja, jeg ligner stadig en elefant, når jeg er til pilates, og der går nok lang tid inden jeg kan  huske alle elementerne og ligne en, der overhovedet ikke anstrenger mig. Jeg har i den grad brug for rettelserne. Når det er sagt, er pilates det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Ved siden af min løbetræning styrker pilatestræningen min krop, så ondt i ryg, hofter og ben er fortid.

Et par flade

© Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Alle i vores familie er glade for mexicansk mad. Jeg tror, at den mexikanske mad spiller samme rolle i pigernes opvækst, som den italienske mad gjorde i min barndom. Det er mad, der ofte er på bordet i hverdagen og mad, som pigerne tit selv vælger, når de har deres ugentlige maddage.

En vigtig del af den mexikanske mad er hvedetortillas og i butikkerne kan man købe mange forskellige slags. På travle hverdage køber jeg fuldkornstortillas, men på dage, hvor vi har mere tid, laver jeg dem også gerne selv. Det er super nemt og noget billigere end dem i butikkerne. Modsat andet brød, så skal det ikke hæve inden tilberedning. Her er opskrifter på to versioner, en almindelig og en med basilikum.

Hvedetortillas
8 stk.

Du skal bruge:
1 dl. vand
1 tsk. salt
10 g. gær
200 g. hvedemel

Sådan gør du:
Rør gær og salt ud i vandet og ælt melet ind i blandingen. Del dejen i 8 klumper. Rul dejklumperne meget tyndt ud og læg dem en efter en på en middelvarm tør pande. Vend dem , når de lige har taget farve. De må ikke blive for brune, hvis du skal bruge dem som bløde tortillas.

© Freelance Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk
Basilikumtortillas
8 stk.

Du skal bruge:
1 dl. vand
1 tsk. salt
10 g. gær
200 g. hvedemel
2 håndfulde basilikumblade

Sådan gør du:
Hak basilikumbladene meget fint. Rør basilikum, gær og salt ud i vandet og ælt melet ind i blandingen. Del dejen i 8 klumper. Rul dejklumperne meget tyndt ud og læg dem en efter en på en middelvarm tør pande. Vend dem , når de lige har taget farve. De må ikke blive for brune, hvis du skal bruge dem som bløde tortillas.

Og væk var januar

Ja, jeg skriver det alt for tit. Tiden går alt for hurtigt. Det føles ofte som om man er bagud eller i hvert fald ikke forud med tilrettelæggelsen af ens liv. Ikke fordi det skal planlægges. Det skal leves, men det kræver jo nogle gange, at man bare er et enkelt skrift foran.

I weekenden fik jeg syet pigernes fastelavnskostumer færdige. I går fik vi de enkelte dele som vi har bestilt færdige leveret. Det gælder bl.a. en paryk og fængelskugle. Pigerne er hjemme hos deres mor i denne uge, men på fredag henter jeg dem i skolen til den sidste prøvning af kostumerne og kører dem hjem til deres mor med kostumerne, der skal bruges første gang i weekenden. Jeg er glad for, at hun vil lade pigerne bære mine kostumer selv når de er hjemme hos hende og jeg ved, at det betyder meget for pigerne. Freelancefotografen har lovet at fotografere de færdige kostumer og alle detaljerne, så de skulle gerne ligge på bloggen i løbet af næste weekend.

Senere fredag aften har Freelancefotografen og jeg booket bord på den lokale restaurant Gastronomisk Institut i Silkeborg. Da jeg forlod mit tidligere arbejde i Gladsaxe Kommune, gav mine dejlige samarbejdspartnere os en middag for 2, hvor vi kunne vælge mellem en del restauranter i hele landet. Min første tanke var dengang et sidste besøg på en yndlingsrestaurant i Kbh., men gemte det alligevel til nye madoplevelser i Jylland. Ofte tager vi til Århus, når vi tager ud og spiser, men denne her har jeg reserveret til det lokale miljø. Jeg ser frem til en rolig aften uden børn og uden at jeg selv skal lave maden. Lidt planlægning er det da blevet til.

Jorden kalder hyldebær, kom ind

De seneste 14 dage er gået med alverdens kreative projekter, som jeg egentlig gerne ville have vist billeder af på bloggen, men Freelancefotografen er desværre ude at rejse, så det bliver et kedeligt indlæg kun med tekst. Bare rolig, han er tvangsindlagt til at fotografere det hele, når han kommer hjem på lørdag.

Jeg er blevet færdig med alt til den lilles børnefødselsdag på søndag. Egern og stinkdyr til bordet, pinjata og skattekortet til jagten på ulven og ikke mindst slikposer og sodavand. Nu mangler jeg kun at lave indkøbsliste til maden, så det er klar til at ryge i kurven fredag. I mandags var jeg i Stof og Stil, så et par bukser til mig selv, har jeg også fået syet. Ja, så er fryseren desuden blevet fyldt med hjemmelavet leverpostej.

I dag har den stået på jagt. Først og fremmest jobjagt. Derefter på jagten efter kastanier og hyldebær. Siden pigerne var helt små har vi hvert år lavet kastaniedyr. Man tænker jo, at en dag så gider de ikke mere og jeg tænker meget over, at de ikke skal gøre det for min skyld. Pludselig en dag fortalte den store pige om vores tradition med kastaniedyr og jeg kunne se på hendes kropssprog, at vi ikke er færdige endnu. Men så opstår problemet: Hvor finder man lige kastanier, når man stadig bruger GPS, bare fordi man skal i Kvickly? I København kendte jeg jo alle de snedige steder med kastanier. Jeg har kørt Silkeborg Kommune rundt og besøgt de fleste idrætsanlæg, plejehjem og andre offentlige institutioner for det er ofte der træerne står. Jeg havde egentlig givet op og overladt mig til tanken om, at min mor ville samle nogle til mig. Så kørte jeg forbi biblioteket og der stod et gammelt træ med masser af kastanier. Nu er kurven fyldt og venter på, at pigerne kommer hjem. Og Freelancefotografen… for han plejer at lave de sjoveste kastaniedyr.

Mindre held havde jeg med jagten på hyldebær. Vi kører på det allersidste hyldeblomstsaft og jeg havde jo egentlig tænkt mig, at flaskerne skulle fyldes op med hyldebærsaft. Både Freelancefotografen og jeg har gode minder med varm hyldebærsaft, så vi kommer jo til at mangle det. Ikke mindst til jul. Jeg har gået lange ture i skoven her tæt på os og travet langs vejgrøfter og hegn, men uden held. Fordelen er, at jeg nu kender mit nye nærområde lidt bedre og mon ikke jeg om et par år lige ved, hvor jeg skal køre hen for at hente hyldeblomster og hyldebær.

Svampe derimod. Det var der masser af, så jeg pønser på om det måske skulle blive det nye sort her hos os.

En bevægende opgave

Jeg er den heldigste vinder på mit arbejde i denne uge. Jeg afspadserer nemlig og nyder en uge herhjemme. Det er tiltrængt efter en uge på rådhuset, som har sat lidt spor. Vi blev i ugens løb præsenteret for en omorganisering. Det er lidt en ambivalent følelse. På den ene side, så er det godt at blive forstyrret en gang i mellem, så man kommer til at se opgaverne og ikke mindst løsningerne på en anden måde. På den anden side, så er det også svært at se kolleger, som ikke længere skal lave det, som de allerhelst vil.

Det meste af min uge skal gå med at skrive opgave. Jeg er ved at læse en pædagogisk diplomuddannelse i idræt ved siden af mit arbejde og efterårets modul i “Idræt og målgrupper” afslutter jeg med en opgave, der skal afleveres efter nytår. Jeg undersøger teenagepigers idrætsvaner og ser nærmere på, hvorfor så mange af dem fravælder idræt i den alder. Det tyder på, at en del af dem bare gør som deres mødre gør. Sørger for alle andre først og tænker på sig selv til sidst. Det er en meget sympatisk tanke, men lige præcis med idræt, ville jeg ønske, at de ville sætte dem selv først.

På komfuret står en gryde med risengrød og i morgen starter den lille og jeg produktionen af årets julekager, for selv om den står på eksamensopgave, så behøver man da ikke at glemme julestemningen.

Huset med istapperne er fra vores juletræstur i weekenden. Der er flere gader i København, hvor fortovene er blevet afspærret, fordi istapper og sne styrter ned. To er allerede blevet kørt på skadestuen. Jeg er bare glad for, at jeg ikke skal cykle på arbejde i denne uge, for her er vejene rigtig glatte.