Med en duft af Norge… og en lille smule af bål

På Freelancefotografens dayjob var vi forleden til et arrangement med norsk tema. Arbejdspladsen består lidt endnu af en del udenlandske medarbejdere og det giver et helt særligt sammenhold, når mange af dem er langt væk hjemmefra. Et sammenhold, der heldigvis også godt kan rumme os andre, som har hjemme lige i nærheden.

Nordmændende havde planlagt et fantastisk arrangement med fokus på norsk mad, leg og hygge. Det blev afholdt ved Hald Sø i Viborg og det gode vejr og en flok heste i baggrunden bidrog helt klart til den gode stemning. I baggrunden af billedet ses den store hytte fyldt med rensdyrskind og et bål i midten, der sørgede for en gryderet med rensdyr og kartoffelmos. I pavillionen var der andre norske retter, som jeg desværre ikke nåede så meget af.

Efter spisningen dystede vi på hold i forskellige discipliner, så nu kan jeg både kaste med lasso, slå et søm hurtigt i en planke og få en lang tynd skræl af en appelsin. Alt sammen aktiviteter, hvor alle kunne være med og hvor det handlede mere om at grine og samarbejde end at komme først. Vi sluttede aftenen af med Norges nationalkage, som jeg aldrig havde smagt før. En kombination af en sandkage med marengs på toppen og lagt sammen med vaniljecreme og flødeskum. Jeg har senere forsøgt mig med kagen og da jeg egentlig syntes, at den så rimelig nem ud, lavede jeg den til de skønneste gæster sidste weekend. Og jeg havde glædet mig. Men et eller andet gik frygtelig galt, så jeg måtte desværre en tur til bageren. Den kræver vist lidt mere udvikling og øvelse inden jeg viser den frem på bloggen.

I dag er det så også nordmændenes nationaldag, så mon ikke kagen bliver spist et sted eller to. Jeg imponeres hvert år over den nationale identitet, der kommer til udtryk i Norge. Gid vi havde den i Danmark. På vores Grundlovsdag går vi mere op i at holde fri fra arbejde og har tralvt med at lave hver vores eget.  Gad vide hvad der egentlig skulle til for at starte en ny tradition…

Nu er jeg jo ikke den store pynter…

Jeg tror, at jeg skriver det her indlæg hvert år. Det der hedder at egentlig så pynter vi ikke op til påske. Jeg finder sølvæggene fra summerbird frem og fylder lidt i nogle af dem til pigerne. Men alligevel ender jeg også hvert år med at lave noget, der lugter lidt af påske. Måske er det fordi påsken ligger på et tidspunkt, hvor man har brug for, at der kommer lidt farve på. Der hvor vinteren er ved at slippe grebet og foråret banker på.

I år har jeg taget udgangspunkt i pigernes fastelavnsris og samlet nogle birkegrene. Jeg har limet lilla blomster på og lavet små flag af prikket masking tape. Og så har jeg klippet små lilla påskeharer med meget store ører og en lille filthale. Ingen tvivl om at jeg i år har brug for, at foråret springer ud, så mens jeg venter, nyder jeg i stedet for lidt lilla påskepynt indendøre.

Ændret udsigt

I søndags så udsigten fra mit køkkenvindue sådan her ud:

Blot to døgn senere ser udsigten i stedet for således ud:

Vejrmæssigt har det været en virkelig mærkelig dag. Jeg kørte fra arbejdet i Viborg, hvor der på trods af lidt skiften i dagens løb var solskin og tørvejr. Humøret var højt og jeg glædede mig til at komme hjem og hoppe i løbetøjet. Da jeg var 10 minutter fra Silkeborg, var der nærmest en streg på vejen. Jeg kørte fra solskin og ind i et massivt snevejr, der gjorde, at farten måtte ned og tågelygterne tændes. Jeg havde frygtet det, for jo tættere jeg kom på Silkeborg, kunne jeg godt se, at de modkørende biler var dækket af sne.

For et kort øjeblik kom nej-hatten på. Jeg kan ikke klare mere sne. Når det er sagt, så bliver jeg nu alligevel som et barn i nyfalden sne, når jeg tager pigskoene på og løber i 10 cm. blødt sne.

Forår coming up?

Er jeg den eneste der længes efter forår og påske? Jeg synes, at vi har haft vinter i en evighed. Der var en enkelt uge i starten af januar uden sne, men ellers synes jeg snart at sneen har været fast element siden november. Når jeg samtidig læser overskrifter om hvor lang tid vinteren fortsætter, ja så længes jeg efter foråret. Den tid hvor alt spirer og springer ud. Hvor ens ben efter en løbetur ikke længere er så frosne, at det kræver et langt varmt bad at få varmen igen.

Med foråret følger også påsken og den kan man jo også kun glæde sig til. Heldigvis kan man tage forskud på begge dele og det har jeg gjort. Jeg har hentet grenene ind og ladet de lyserøde blomster sprede forår og så har jeg kastet mig over lakridspåskeæg. Og så sidder jeg her og forestiller mig, at vinteren er slut.

Påskepynt der holder

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Ja, som så mange andre havde jeg håbet på, at det blev lige så godt vejr i påskeferien, som det har været det seneste stykke tid. Jeg havde drømt om altankasser, der skulle plantes til, lette grillretter og en masse ferieaktiviteter i det fri. Og så selvfølgelig til at sove længe. I stedet for vågnede jeg til lyden af hagl mod ruden kl. 7 i morges. Min plan om at sove længe var ødelagt og solen kunne jeg også kigge langt efter.

For enden af køkkenet har vi et stort vinduesparti. Mange af de andre har en hund liggende i deres og det drømmer jeg selvfølgelig også om, men indtil da bliver hjørnet brugt til så meget andet. Så når temperaturen ikke passede mig ude, skabte jeg i stedet for et åndehul inden for. Jeg hev en altankasse ind og fyldte den med duftende krydderurter og satte små grønne sommerfugle i. Jeg lagde puder, en bog og påskeæggene klar. Jeg skulle bare lige have Freelancefotografen til at tage et billede, inden jeg satte mig til rette.

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Inden jeg selv nåede at sætte mig, var hjørnet dog indtaget af den yngste i familien. Vi er nok flere, der savner varmen og kunne se potentialet i en hyggekrog i solen. Jeg pynter ikke meget til påske, men det her er for mig påskepynt der holder, så det for lov til at stå efter påske. Mon så ikke også påskeæggene er spist af de skiftende gæster i hyggekrogen. Efter påske indtager et nyt brugt bord dog i stedet for krogen. Jeg har købt et gammelt patineret havebord, som forhåbentlig bliver en fin ny baggrund til mine madbilleder.

Det skulle være så godt

I går købte jeg en plantekasse med to etager i Fakta. Den kostede 200 kr, men jeg ville gerne, at den lille kunne have lidt krydderurter på altanen ved hendes værelse. På kassen og i reklamen var den i sort malet træ, men sådan så den ikke ud, da vi pakkede den ud. Den var malet med et tyndt lag sort maling, der på ingen måde dækkede. Jeg ved godt, at vi kunne have købt sort maling og malet den mere selv, men til 200 kr bør det altså ikke være nødvendigt.

Nu har jeg så afleveret plantekassen tilbage og fået mine penge igen. Så aftenen her skal gå med at søge efter plantekasser på nettet.

Snedigt gækkebrevsvers

Vi fik aldrig taget et billede af gækkebrevet til Farmor, men derfor kan jeg godt gengive det snedige gækkebrevsvers, som vi sendte til hende. Hun har ikke gættet det endnu. Hun er ikke på internettet, så hun læser helt sikkert ikke med her. Jeg kender det, fordi det for et par år siden blev brugt i et gækkebrev til mig, men jeg kunne simpelthen ikke gætte det.

Digtet i Vejle
af 24 snegle
Skrevet i Rom
af kaptajn Vom
Gæt så hvorfra
brevet kom

Under teksten har den lille tegnet 9 prikker for SILKEBORG. Hun kan slet ikke gennemskue det. På samme måde som jeg i sin tid ikke kunne se, at der stod HORSENS. Når man hvert år sender gækkebreve ud, er det da meget sjovt, at man udfordre modtageren lidt.

Gækkebrevet på billedet her er det jeg sendte til min mormor. Hun har altid lavet krumspring for at gøre sjov med os andre, så det er vigtigt, at hun også selv får lidt igen. Hun ved godt, at det er mig, men i det mindste så er det også en lille forårshilsen. Jeg ville gerne have mere farve på gækkebrevene i år, men det kan helt sikkert ikke anbefales at lave selve gækkebrevet i karton. Det er alt for hårdt at klippe i, når det er foldet sammen. Jeg har med nød og næppe fået lavet nogle forskellige mønstre, men kanterne er ikke blevet så pæne.

Et gækkebrev gættet

For et par uger siden sendte vi nogle gækkebreve ud i verden. Nu er det ene blevet af dem blevet afsløret, så vi kan godt vise det på bloggen. Den lille havde sendt det her fine gækkebrev til min mor. Heldigvis kendte hun rigtig mange med et navn på fire bogstaver, så hun kunne slet ikke gætte, hvem det var fra.

Siden jeg lærte pigerne at kende, har jeg sendt gækkebreve sammen med dem. Det har vi altid gjort i min familie og jeg synes, at det er rart, at jeg også kan give dem nogle traditioner med videre uden at være deres mor. Vi arbejdede lidt med at sætte nogle farver på gækkebrevet, for vi glæder os sådan til, at sol og grønne træer indtager vores område. Og så er det en god måde igen at få brugt nogle rester karton fra skuffen.

En vintergæk en sommernar

Endnu en weekend i familiens tegn lukker sit øje. Vi startede ud tidligt lørdag morgen med en tur til Viborg Gymnastik og Idrætshøjskole, hvor den lille skulle til gymnastikopvisning. Det vækker minder om min egen barndom og de dejlige timer i gymnastiksalen. Timevis med gennemgang af den samme serie for at sikre, at bevægelserne sad på rygraden. Efter opvisningen tog vi en tur i Viborg Svømmehal, som mine kolleger havde anbefalet. Dejlig svømmehal og det siger jeg ikke kun, fordi det er mit arbejde. Aktiviteter for alle aldersgrupper og en afslutning med en tur i varmvandsbassinet og i biosauna. Efter turen har naboen også anbefalet Ikast Svømmehal, så nu er næste tur i svømmehallen også sikret.

I dag var den store til fødselsdag, så vi andre besluttede at tage det varme tøj på og indlede jagten efter vintergækker. Ja, når man er ny i området, så må man lede for at finde de ting, der før var en selvfølge. Vi fandt dem og resten af dagen er gået med at klippe gækkebreve. Freelancefotografen har taget billeder af nogle af brevene, men dem kan jeg af gode grunde ikke vise endnu. Jeg glæder mig til at poste brevene. De er i den grad et tegn på, at foråret er på vej, selvom weekendens sol også har gjort meget ved solskinnet i mit sind. Selv skyerne på himlen i dag, har jeg glædet mig over. Nu er vinduerne nemlig pudset og klar til solen igen kigger forbi.