Da vi boede i København, fejrede vi altid fastelavn, der hvor vi boede. I år forsøgte vi at invitere til fastelavn her hvor vi bor nu, men der var desværre ikke opbakning nok til, at vi kunne gennemføre det. Jeg havde ikke nået at forberede det store, men jeg havde da gjort mig nogle tanker om, hvordan de forskellige ting skulle se ud.
Måske er det bare fordi jeg lige har syet påfuglekostumet, men jeg ender i øjeblikket ofte med at vælge farverne blå og grøn. Her på slikposer til fastelavn og med kattene fra fastelavnsrisene. Ærgerligt at det ikke blev til noget, men så har jeg da i det mindste inspiration til en anden gang.

































































