Sommeren tur retur

Det startede med travl forsommer på jobbet. Så kom flytningen fra lejlighed til hus. Og oven i det var Energi Midt fem uger om at levere internet. Sommerferien fra jobbet er længst forbi og kalenderen er igen fyldt. Alle flyttekasser er pakket ud og vi har indtaget det nye hus. Internettet er kørende og jeg er derfor også tilbage på bloggen.

Pausen blev egentlig lidt længere end jeg har regnet med. Jeg kan se, at flere af jer også har sat bloggen på sommerpause. Tiden ude i virkeligheden har været givet godt ud. Jeg har nu lyst til igen at dele og så synes jeg, at jeg har masser at dele ud af.

Ikke mindst fra vores nye hus. Da vi flyttede fra København til Silkeborg og ind i en lejlighed, vidste vi, at det var midlertidlig. Nu er det endelig tid til at hænge billederne, hvor de skal og ønske sig den lampe, man altid har drømt om. Men desværre er det ikke helt så nemt, som jeg have regnet med. Det kommer der helt sikkert mere om i de kommende blogindlæg. I første omgang er her et billede af huset fra haven. Når jeg ser det, er jeg helt sikker på, at vi valgte det helt rigtige.

Nyhedens interesse

 

Når man har en madnørd i huset, så er der rigtig mange fordele. Den lille kan lide mange mad- og drikkevarer, som andre børn i den alder går langt uden om. En af ulemperne er til gengæld, at man ret hurtig bliver træt af maden og gerne vil prøve noget nyt. Når jeg har købt noget nyt, går der som regel ikke så lang tid før hun får øje på det og plager indtil hun får lov til at prøve.

Derfor er jeg evigt på jagt efter nye produkter, der kan pirre den unge dames nysgerrighed. Denne gang har jeg fundet nogle sodavand fra Ribe. Den ene med hyldeblomst og den anden med appelsin.

 

Når den lilles opmærksomheds drages af nye smagsoplevelser, så tiltrækkes jeg af lækre emballager. Nok en lille familiesvaghed. Brug af farver, firkanter og illustrationer er jeg rigtig vild med på den her. Jeg kan som udgangspunkt godt lide lokale produkter, men jeg undrer mig måske lidt over linket i mellem en sodavand og sælen og lammet…

Kvalitet fra Sønderjylland

Ligegyldigt hvor gammel man er, så tror jeg, at ens mor altid ved, hvad der ligger ens hjerte nært. Min mor gør i hvert fald. Da de var på påskebesøg, havde hun flere forskellige lækkerier med til os. Jeg må nok erkende, at vi ikke nåede at tage billeder af de fine honninghjerter, som hun havde med. De er forlængst spist. De var fra Brdr. Menighedens Honningkagebageri i Christiansfeld. De var bløde indeni og overtrukket med et tykt lag mørk chokolade. Godt vi ikke har så langt til Christiansfeld.

Flasken her fik vi heldigvis fotograferet, inden den blev nydt. Alene farven får mig til at tænke på sommer. Om sommeren plejer jeg at lave jordbær og hyldeblomstsaft, som Freelancefotografen elsker. Der findes ikke noget mere læskende på en varm sommerdag. Jordbærsaften her har passet rigtig godt til vejret de sidste to dage. Dejligt med lidt solskin inden en kort arbejdsuge begynder i morgen.

Når man ligger, som man har redt

© Freelance fotograf Jørgen Egballe - egballe.dk - CVR 32627560

Påskeferien har indtil videre budt på familiebesøg og masser af hygge. Til påskefrokosten hos min søster medbragte vi forskellige retter bl.a. de blødkogte æg i forklædning. De var et hit og bestemt ikke sidste gang jeg leger med maden.

Vi medbragte også påskekagen her med en rede fuld af påskeæg. Selve kagen var bare en chokoladekage, som jeg havde fundet opskriften på på nettet. Alt for tør og helt sikkert ikke en, som jeg laver igen. Toppingen er en smørcreme og ovenpå er orangegrene placeret som en rede. Påskeharen har placeret en masse jelly beans påskeæg i reden, for dem er alle i familien glade for.

Nu ligger jeg så som jeg har redt med alt det påskeguf og gode sager. I morgen er det slut med at ligge ned. Nu snører jeg igen løbeskoene og lægger afstand til den usunde mad. Godt det kun er påske en gang om året.

Lidt kongelig har man da lov at være

Vi skal til påskefrokost hos min søster i år. Vi har aftalt at tage nogle retter med, så jeg er gået i tænkeboks. For lang tid siden har jeg på min iPad gemt nogle billeder af nogle pyntede æg. Jeg kan desværre ikke huske, hvor de er fra, så jeg er lidt ægerlig over, at jeg ikke kan henvise til vedkomne. De er så fine, at jeg er nødt til at vise dem alligevel.

Det her æg er klædt ud som konge med kappe og krone. Det er sværere at tegne på æggene end man lige regner med, men jeg er sikker på, at det bliver sjovt, når vi sidder med hver vores blødkogte æg og dypper nykogte asparges og ristede rugbrødsstave i æggene. Jeg glæder mig til at se, hvad nevøen og niecen siger til dem. Det er da påskeæg på den sunde og sjove måde.

Nu som husejer

Når der har været lidt stille på det seneste, så er det fordi vi har haft travlt. Travlt med at få alt på plads omkring vores huskøb. Vi flyttede her til Silkeborg i sommeren 2011 med ønsket om at købe et hus. Vi startede ud i en lejede lejlighed, så vi kunne lære Silkeborg at kende og så vi havde tid til at finde det helt rigtige hus. Det sidste år har vi brugt på at trave området tyndt, kigge på boligannoncer og være til fremvisninger.

Vi er blevet rigtig glade for nuværende område og vi nyder, at pigerne selv kan gå til og fra skole, fritidsaktiviteter og veninder. Derfor har vi kun kigget i samme område og der har ikke været det store til salg. Det der er har ligget rigtig længe og det er der som regel en årsag til. Vi har kigget på rigtig meget forskelligt og hele tiden haft en prioriteret liste uden, at vi har haft et ønske om at slå til på et af dem.

Lige indtil vi mødte et ejendomsmæglerfirma som spurgte ind til vores ønsker og hurtigt fandt et hus, som ikke var aktivt på markedet. Det tog ikke mange sekunder i huset for at vide, at det var det. Masser af plads, lys og muligheder. Huset er fra 1979, så hen ad vejen er der naturligvis nogle ting som skal laves, men det er overkommelige opgaver. Vi flytter først ind d. 1. juli, så I må vente lidt endnu med billeder af huset. Billedet her er udsigten fra vores køkkenvindue i dag. Når jeg kigger ud, så glæder jeg mig endnu mere til at flytte ind i huset. En på vejen har fødselsdag og så hejser de alle flaget. Jeg håber, at vores nye vej er lige så hyggelig.

Venindegensyn i Tivoli

Da vi var i København i midten af november, var det for at holde fast i en helt særlig tradition. Den lille har en veninde, som er en af de sværeste at undvære efter vi er flyttet til Jylland. De to piger mødte hinanden i børnehaven og har fra første dag hængt sammen hver eneste dag. Da vi boede i København var vi ofte i Tivoli sammen og efter vi er flyttet er det vigtigt, at vi prøver at holde fast i traditionerne.

Det er så dejligt at se de to piger sammen igen. Der går ikke mange minutter før de går med armene om hinanden. Selvom mange kilometer nu skiller dem ad, skal der ikke mange fnis og ture i forlystelserne til før de igen finder hinanden. Nu forsøger vi at holde fast i kontakten via Skype, hvor de leger med hinanden og så er vi klar på endnu flere ture til København, så de kan holde kontakten, fordi vi andre jo også er glade for et lille besøg.

Vi havde ikke gået mange skridt i Tivoli før den store tilfældigvis mødte en tidligere veninde, som hun ikke længere har kontakt til. De brugte dagen sammen og pludselig så vi hvor store pigerne egentlig er blevet for de to sæt veninder hoppede bare på forlystelserne sammen uden at vi voksne behøvede at deltage.

Efter en lang dag i Tivoli tog den lille med veninden hjem og blev til dagen efter. Vi andre spiste på en skøn japansk restaurant i Lyngby og startede dagen efter med en omgang brunch med nogle af de voksnes bedste venner. Et hyggeligt gensyn. Jeg er sikker på, at hele familien fik tanket op vennekontoen den weekend, så vi nu kan klare lidt igen. Tak til jer alle for stadig at være der.

Over stok og sten

Sådan en weekend går alt for hurtigt. Søndag brugte vi dagen på Ellinglund til Økologisk høstmarked. Det ligger lige i nærheden af, hvor vi bor, så vi besluttede at tilbringe en time eller to på gården. De har alle mulige dyr på gården og de er vant til, at der kommer mange forbi. Katte, heste og hunde blev klappet, strøget og nusset, mens køer, geder, får og kalkuner blev kigget på fra behørig afstand.

Gården fungerer også i det daglige som besøgsgård og afholder bondegårdsferier, så der er masser af plads til sjove aktiviteter. Der var bål med mulighed for snobrød og pandekager, grill med pølser med kød fra egen avl og chancen for at få en tur på hesteryg. Det er vist ingen hemmelighed, at det blev til et lidt længere besøg end beregnet. Da vi kom hjem mente Freelancefotografen dog, at weekenden var lang endnu, indtil vi vækkede ham og gjorde opmærksom på, at det var søndag og ikke lørdag, som han gik og troede.

Så er det godt, at også denne her uge er fyldt med spændende oplevelser. I aften skal den lille og jeg til DGI Verdensholdets opvisning i Viborg. Det bliver måske lidt senere end ellers inden vi finder sengen, men det er forhåbentlig alle pengene værd. Og weekenden ser jeg også frem til. Madoplevelser og en lille cykeltur på 110 km. Kom bare an, jeg er klar på det meste.

Ny løbemakker

Normalt løber jeg alene. Og derfor elsker jeg løb. Jeg kan løbe overalt og i den tid jeg nu har til rådighed. Men i fredags fik jeg en ny løbemakker. Den lille går i forvejen til gymnastik og svømning en gang hver uge. Nu har vi aftalt, at hun løber en tur med mig en gang om ugen i de uger, hvor de er hjemme. Det betyder i praksis, at hun løber 2-3 gange om måneden.

Der kan være mange holdninger til om børn skal løbe eller ej. Jeg forholder mig blot til, at hun har været så motiveret for at komme i gang. Hun har fået nyt tøj og sko. Hun har fortalt alle hun har mødt, at hun skulle ud at løbe. I fredags løb vi så en tur på 4,2 km. i skoven. Ja, eller vi skiftevis løb, gik og spiste de sidste hindbær og de første brombær i skoven. Hun var så stolt, da vi kom hjem og var mest forpustet, fordi hun havde snakket hele vejen.

Og ja, vi har begge to meget langt pandehår på billedet. Den lille fordi hun gerne vil have langt pandehår. Jeg fordi jeg i går havde en frisøraftale. Nu er mit pandehår til gengæld super kort. Godt at det hurtigt vokser ud igen.

Hver fugl synger med sit næb

Min svigermor er flyttet til Silkeborg og jeg kan godt huske, hvordan det var at starte et helt nyt sted. Samtidig er hun alene, hvor Freelancefotografen og jeg har hinanden. Udover det giver arbejde og pigernes skole og fritidsinteresse jo også hurtigt en kontaktflade. Jeg har sat mig for at vise hende de steder jeg nu kender og tage hende med til de arrangementer, der er i lokalområdet.

I torsdags var der sommersang i vores lokale kirke med den forening, der en gang hver 14. dag bruger kirken til at synge sammen i. Det er ikke som sådan salmer de synger, men Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og i den retning. Det så ud til at være en målgruppe der matcher meget godt aldersmæssigt, men jeg ved ikke om sang lige er min svigermors interesse.

Selv har jeg et lidt begrænset forhold til sang. Det skyldes en eneste ting: Jeg kan overhovedet ikke synge. Normalt gør jeg ikke engang som om. Jeg mimer ikke, men afholder mig bare fra at synge. I torsdags valgte jeg så alligevel at synge med, fordi jeg tænkte, at man ikke kan møde op til et sangarrangement og så lukke munden i 1½ time.

Vi sad alle tæt ved hinanden og da vi havde sunget de to første sange, spurgte kvinden ved siden af mig:

“Sig mig kender du ikke sangene eller synger du bare ikke med?”

Jeg sang med, men kun meget lavt, så ingen skulle generes af min dårlige sangstemme. Tænk hun havde siddet og lyttet efter min stemme. Jeg måtte fortælle, at jeg ikke synger så højt, men udsigten til 1½ times sang virkede pludselig lang. Jeg fik virkelig lyst til at skrige, at hver fugl jo synger med sit næb. Hun reddede den heldigvis lidt da vi skulle gå hjem og hun gav mig en high five og sagde Mojn.

Vi må se, hvad de næste arrangementer bringer. Udfordringen er jo at finde noget, som er min svigermors interesse og målgruppe mere end det er min. Det gode er, at det formentlig giver nogle meget gode grin.