Når de mørke skyer nærmer sig

I tirsdags løb det traditionsrige Søndersøløb af stablen i Viborg. Hele dagen havde vejret været fantastisk. De forskellige løb blev gennemført i løbet af dagen og da jeg tog ned til søen efter arbejde var det uden paraply og regntøj.

Da løbet blev sat i gang, var det allerede efter 20 m. tydeligt, hvem der ville komme først i mål. Jesper Faurschou, der deltog under sidste sommers OL på marathon distancen, stillede op på for Viborg Gymnasium og HF. De havde samtidig det største hold til løbet, så mon ikke det har været en motivationsfaktor at kunne løbe sammen med ham.

Som forudset før løbet blev det Jesper, der løb med sejren. Og endda i en rekordtid: 17 minutter og 19 sekunder på strækningen 5,7 km. Jeg løber samme rute med kollegerne om fredagen og der er vi indtil videre ikke kommet længere ned end 34 minutter. Mens vi ventede på, at løberne skulle komme i mål, trak skyerne op over søen. Det gav nogle fantastiske billeder med lys på den ene side og mørke skyer i baggrunden. Jeg nåede lige at se Jesper komme i mål, så vente jeg om og gik tilbage til bilen. Jeg tror, at det tog 5 minutter,  men jeg nåede alligevel at blive gennemblødt af regnen og ærgede mig virkelig over, at regntøj og paraply lå i bilen.

Fuldt booket

Ja, kalenderen er fuldt booket både herhjemme og på arbejde. Sidste weekend deltog jeg i Alletiders Kvindeløb arrangeret af Silkeborg Løbeklub. Tidligere har andre afholdt løb kun for kvinder i Silkeborg, men da de er rejst videre til Herning, har lokale, engagerede frivillige heldigvis taget over. Vi var i alt 600 kvinder og piger til start på forskellige distancer. Som man vist kan se på billedet, var det en kold start, men heldigvis blev det varmere, da solen fandt vej ind i skoven. Jeg havde kastet mig over 10 km. distancen og måtte kæmpe lidt med skilsmissebakken undervejs.

På arbejdet føles det også som en længere distance. På den gode måde, men jeg forsøger også at huske på at passe på mig selv. Jeg er i fuld gang med at planlægge sommerens Hærvejsløb sammen med en masse spændende mennesker. Her har du muligheden for at cykle eller løbe langs Hærvejen eller deltage i Hærvejsmarchen i Viborg. Det hele foregår fra d. 22.-30. juni. Hærvejssporet er inddelt i 30 etaper og du kan løbe med på en enkelt etape uden betaling eller tilmelding. Se mere på hjemmesiden for at finde en interessant etape. Du kan f.eks. løbe med om natten og slutte af i jernalderlandsbyen i Vingsted eller møde op ved Hald Hovedgård og løbe i mål på brostene ved Viborg Domkirke.

Kager med mousse – over and out

Fotograf Jørgen Egballe - egballe.dk - CVR 32627560

Så blev det igen min kagedag på arbejde. Jeg savner lidt ny inspiration, så jeg endte med at lave en kombination af noget jeg kendte. Med et kageforbud herhjemme bliver det ikke til så meget afprøvning af nye kager. Jeg har lavet en bund med lakrids, den blev dog lidt tør, sikkert fordi at kagen er på køl pga. toppen. Ovenpå kagen er der hindbærmousse, som jeg ellers bruger på kagen med browniebund.

Lakridskage med hindbærmousse

Du skal bruge:
Kage:
200 g. blødt smør
125 g. sukker
100 g. brun farin
4 æg
250 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
40 g. stødt lakridspulver
Mousse:
300 g. frosne hindbær
200 g. sukker
Kornene fra en vaniljestang
4 blade husblas
5 dl. piskefløde

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader. Pisk blødt smør med sukker og brun farin til det er cremet. Tilsæt æggene et ad gangen. Bland hvedemel med bagepulver og lakridspulver og rør det i dejen. Smør en springform og hæld dejen i. Bag den i ovnen i 40-45 min.

Rør hindbær, sukker og korn fra vaniljestang sammen over svag varme til det når kogepunktet. Si hindbærmosen, så du får sorteret kernerne og vaniljestangen fra og køl det derefter helt ned.

Kagen hævede, så jeg løsnede ringen på springformen og skar toppen af. Læg husblas i koldt vand. Pisk fløden let stiv. Varm halvdelen af hindbærmosen op i en gryde på lavt blus. Vrid husblassen fri for vand og smelt det i den varme mos. Tag blandingen af varmen og rør sammen med resten af hindbærmosen. Vend det hele med flødeskummet og hæld blandingen i springformen med kagen i bunden. Glat toppen med en paletkniv. Stil kagen på køl i mindst 3 timer til kagen har sat sig.

På billedet har jeg lavet en geletop af den sønderjyske jordbærsaft blot ved at varme lidt jordbærsaft og smelte udblødt husblas heri. Det hele hældes over kagen, når saften er kølet lidt af. Sæt kagen på køl til gele er blevet fast og pynt med hakkede pistaciekerner. Da jeg lavede den til arbejdet havde jeg ikke tid til at lave gele, så jeg pyntede i stedet for kagen med hakket hvid chokolade.

Jeg afprøvede også en ny kage med mangomousse, som jeg desværre ikke nåede at tage et billede af, men nu er jeg også færdig med kager med mousse. Jeg har vist fået nok. Godt der er et stykke tid til næste kagedag, så jeg kan nå at finde nye græsgange.

Jumpfood

Da jeg for et par uger siden var i København, var det med mit arbejde i Viborg Kommune. En kreds af forskellige partnere er gået sammen om at udvikle sundere mad i idrætslivet og der er vi så heldige at have to idrætsanlæg med i Viborg Kommune. Med mine positive erfaringer fra samme felt i Gladsaxe, er jeg glad for at den lækre mad nu spreder sig til hele landet.

Der er et kæmpe potentiale i de fleste idrætsanlæg i Danmark. Der kommer nemlig masser af mennesker, som i forvejen er optagede af at leve sundt, men desværre har vi ofte fokus på dem der i dag køber pølser og øl i stedet for at kigge på alle dem, der går forbi.

Tænk hvis de friske morgensvømmere kunne sætte sig ind i cafeen efter træning og nyde en sund og lækker morgenmad. Eller børnefamilierne kunne bestille god hverdagsmad som take away inden de går til træning, som er færdig, når ungerne har været i bad. Der er masser af muligheder, kun fantasien sætter grænser.

Maden i udviklingsprojektet går under navnet Jumpfood. Der er udviklet emballage og reklamer sammen med en hel række opskrifter på sund og smagfuld mad. Den her boks var den eneste, som jeg undrede mig lidt over. Det er fint, at der er masser af farver på og at man kan se maden, men så er det måske også gjort med det. Den er lavet af karton og er meget levende. Da den samtidig er ret stor, er den svær og holde på. Mange steder er en salat måske noget, som man holder i en hånd og spiser med den anden, men det går ikke her.

Vi smagte på en masse lækre produkter under konferencen, hvor det hele blev præsenteret. De her rugbrødsboller med chokolade fra Il fornaio var vist dem, der var hurtigst væk. De øvrige supper, sandwich, salater, brød og myslier kan nu også helt klart anbefales, når de kommer i hallerne rundt omkring.

Fotograf: Teresa Egballe

I projektet har man ikke kun kigget på selve maden, men også på de omgivelser som maden spises i. Der er udvalgt møbler og lamper, som spiller sammen med den sunde mad og det må siges at være noget smartere end møblerne i de anlæg, hvor jeg er vokset op.

Der er noget i luften

Kan man forlange mere? At arbejde to dage og så er det allerede weekend. Sådan burde man starte op hver gang efter 14 dages ferie. Jeg er i den grad kommet godt ind i det nye år. Jeg har ryddet min indbakke for vigtige mails og fået startet op på opgaverne igen. I dag sluttede vi fredagen af ved Søndersø, hvor et par kolleger og jeg løb en tur rundt om søen. Jeg ved godt, at det lyder enormt helligt, men det er faktisk en dejlig måde at starte weekenden på. Mon ikke det går hen og bliver en tradition.

Herhjemme starter året også godt. Jeg pakkede al julepynten væk inden det blev 2013 og i dag har vinduespudseren været forbi, så nu må de næste par dage gerne byde på endnu mere sol. Siden nytåret har vejret opført sig nogenlunde og da weekenden byder på en længere løbetur, så krydser jeg fingre for, at det fortsætter.

Jeg håber, at også du er kommet godt ind i 2013 og har lige så meget forår i kroppen, som jeg har.

Godt nytår

© 2012 Freelance Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

De første mennesker i verden er begyndt at fejre det nye år, mens vi andre lige har et par timer til at gøre status i endnu. For mig personligt har det været et år med mange interessante oplevelser. Da vi i sin tid rejste fra København var jeg bange for, at jeg aldrig ville finde et så godt job som jeg havde som sundhedskonsulent i Gladsaxe Kommune og mine kolleger kunne jeg slet ikke forestille mig at erstatte. Jeg savner stadig København, mine spændende arbejdsopgaver og mine søde kolleger, men jeg har i den grad været heldig at falde ned i en ny perle.

Som idrætskonsulent i Viborg Kommune, så har jeg fået lov til at være en del af en spændende tværfaglig arbejdsplads, hvor faglighed og udvikling er i højsædet. Jeg får bl.a. lov til at skrive med når nye strategier skal udvikles og når de frivillige skal anerkendes for deres store indsats. Og vigtigst af alt så har jeg fået et nyt hold super gode kolleger, som jeg ikke kunne forestille at arbejde uden. Vi kan udfordre hinanden fagligt og grine sammen, når humor er den bedste kur.

Privat er jeg blevet endnu mere forelsket i Freelancefotografen. Jeg troede, at vores kærlighed kørte i højeste gear, men det er alligevel ligesom om det er kommet et trin mere. Jeg håber, at det bliver sådan her resten af mit liv, at jeg hvert år tager mig selv i at tænke, at nu elsker jeg ham endnu mere.

Jeg vil fortsat række efter stjernerne og jeg håber,  at 2013 bringer endnu flere grin, kærlighed og spændende opgaver i min retning. Det håber jeg også, at det gør for dig der læser med og jeg håber, at du får lige det du drømmer om i 2013. Godt nytår!

En julet rugbrødslagkage

© Jørgen Egballe - www.egballe.dk

På arbejdet var det mig, der skulle have kage med op til jul. Med kage en gang om ugen er det svært hele tiden at finde på noget nyt, men den sønderjyske rugbrødslagkage er der mange, der ikke kender til. Den er nok opstået ud fra en rest rugbrød og kombinationen af rugbrød og flødeskum kender vi jo også fra øllebrød. Normalt er den med solbærmarmelade og jeg har egentlig en solbær og lakridsmarmelade, som passer godt til, men så tæt op mod jul er det oplagt at lave den med amarena kirsebær, så rugbrødslagkagen bliver lidt mere julet.

Du skal bruge:
200 g. rugbrød uden kerner
50 g. hasselnøddekerner
50 g. mandler
1 spsk. kartoffelmel
2 spsk. kakao
2 tsk. bagepulver
6 æg
150 g. rørsukker
Smør til forme

Fyld:
6 dl. piskefløde
1 glas amarena-kirsebær
80 g. chokoladespåner

Sådan gør du:
Riv rugbrødet og hak mandler og hasselnødder fint. Jeg kom de tre ingredienser i en minihakker og blender det hele sammen. Tilsæt kartoffelmel, kakao og bagepulver. Del æg i hvider og blommer og pisk blommerne med rørsukkeret til en hvid luftig masse. Vend rugbrødsblandingen i æggemassen. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen.

Tænd ovnen på 180 grader. Jeg bager tre bunde i sprinforme eller lagkageforme, for jeg synes, at kagen er svær at skære i ud i tre lag. Hvis du ikke har tre bunde, kan du bage én kage og skære den over, så du får to bunde. Smør formene og fordel dejen i formene. Bag bundene i ovnen i 35-45 minutter. Det er vigtigt, at bundene er godt bagte, for de kommer slet til at smuldre.

Køl bundene af indtil kagen skal lægges sammen. Jeg skærer kirsebærene over i to, fordi jeg så synes, at de er lettere at styre. Pisk fløden til flødeskum. Dryp bundene med saften fra kirsebærrene. Fordel kirsebærrene på to af bundene og læg dem sammen med flødeskum og slut af med den sidste lagkagebund på toppen. Læg et lag flødeskum øverst på kagen og sprøjt flødeskum på kanten af kagen. Drys toppen af kagen med chokoladespåner. Læg kagen sammen et stykke tid før du skal bruge den, så den når at sætte sig.

Jeg gir en hånd og en kage

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Frivilligt arbejde har altid været en tro følgesvend for mig og i de forskellige tidspunkter af mit liv, har jeg prioriteret noget forskelligt. Tidligt begyndte jeg som håndboldtræner, mens jeg læste startede jeg genbrugsbutikker for Red Barnet og da jeg var uddannet, underviste jeg børn på Madskoler i sommerferien.

De sidste par år har jeg haft svært ved at finde tid til det. Mit tidligere og nuværende arbejde byder på meget forskellige arbejdstider, så jeg kan ikke være frivillig i noget, hvor jeg skal være tilstede samme tidspunkt en bestemt dag hver uge. Jeg tror, at det gælder mange voksne mennesker i dag og hvis vi skal øge antallet af frvillige, må vi kigger lidt på den måde, som vi organiserer det på. Efter vi flyttede til Jylland har jeg ledt efter noget frvilligt, som jeg kunne være en del af og naturligt har jeg kigget meget i idrætsverdenen, men her gælder ofte samme tidspunkt, samme dag princippet.

Nu har jeg fundet det. I dag har jeg meldt mig til at være en del af fødselsdagshjælpen.dk, som leverer fødselsdagspakker til børn i Danmark, som ellers ikke ville kunne holde fødselsdag. Jeg så et indslag om foreningen på TV og vidste med det samme, at her var den rette frivillighedshylde. Alle mine læsere ved jo godt, at jeg er vild med børnefødselsdage og jeg forventer, at jeg skal bage kage, boller og forberede andre ting til børnefødselsdage. Det jeg faldt for ved fødselsdagshjælpen er, at de arbejder så diskret, som de gør. Et godt samarbejde med kommunen gør, at foreningen diskret får kontakt med de familier, der har et behov og vigtigst af alt, så bliver fødselsdagspakkerne leveret diskret. Alt lige efter mit hjerte. Jeg glæder mig til at komme i gang.

Hvem skriver din dagsorden?

De seneste par dage har jeg tænkt meget over forskellen på mænd og kvinder. På ligestilling. Mens EU diskuterer de store linjer, har der også herhjemme været nyt på den front. En undersøgelse viser, at mange ufaglærte mænd er singler. Flere end de ufaglærte kvinder. Og langt flere kvinder uddanner sig end mænd. Kvinderne rejser væk fra lokalsamfundene og uddanner sig. De finder en ægtefælle og vender ikke tilbage.

Når jeg ser på de fakta, er jeg egentlig ikke så nervøs for ligestillingen. Uddannelse betaler sig. På mange områder. Også indenfor mit eget faglige felt. Personer med uddannelse lever sundere end personer uden uddannelse. For ligestilling handler jo om meget mere end bare løn eller jobtitler. Jeg tager det helt roligt. Vi kvinder behøver ingen kvoter.

Men kun hvis vi lærer spillets regler at kende (LÆS: eller opdrager det andet køn til vores spil, men det er vist ikke så sandsynligt). På arbejdsmarkedet så tænker vi kvinder nemlig: Hvis bare jeg sidder herovre og er rigtig dygtig til mit arbejde, så opdager omverdenen mig nok og giver mig det jeg gerne vil have. Også selvom jeg ikke fortæller nogen om, hvad jeg laver og hvad jeg gerne vil have. Imens så har nogle mænd læst spillet og har mere fokus på det de gerne vil have end på at være dygtige til deres arbejde.

Det er fristende bare at hoppe med på de spilleregler, men det har jeg nu alligevel ikke tænkt mig. Kald mig gerne idealist eller bare naiv. Jeg vil fortsat tale højt og forsøge at sætte fokus på kompetencer, viden og samarbejde. Hvis alle vi kvinder, både dem med og uden en uddannelse, sammen kunne sætte nye emner på dagsordenen, så er jeg sikker på, at vi kan ændre forholdene. Jeg er klar. Vil du med?

Nu med musikvideo – Glæd dig

På arbejdet nåede vi i mandags en milepæl. Repræsentanter fra DGI og DDS var på besøg i  Viborg for at se på byen som værtsby for landsstævnet i 2017. Der var en god stemning i løbet af hele dagen, selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side. Til gengæld så repræsentanterne jo, at selv i regnvejr er Viborg en smuk by. Vi nåede bl.a. at sejle på søerne, se 150 efterskoleelevers opvisning i den historiske del af byen og så var vi et smut i domkirken for at lade dagens indtryk synke ind.

I ugen op til besøget blev det til nogle lange aftner og weekenden måtte også tages i brug. Også for en kollega, der sprang med på en af mine skøre ideer. En aften, da Freelancefotografen og jeg så et cykelholds version af Carly Rae Jepsens sang “Call me maybe”, blev jeg inspireret. Jeg samlede over 200 mennesker fra Viborgs foreninger og forskellige arbejdspladser for at vise, at hele Viborg arbejder sammen om at få landsstævnet til Viborg. Jeg er dybt imponeret over og taknemmelig for at så mange mennesker sagde ja til at være med. Vi havde aldrig kunnet søge det landsstævne, hvis det ikke var for alle de gode mennesker i Viborg.

Se filmen her og vær med til at sprede det gode budskab. Og som der synges i sangen: Vi har lige mødtes, her er vores telefonnummer, så nu venter vi bare på, at de ringer og siger, at vi skal være vært for landsstævet i 2017. Filmen kan ikke ses på mobile enheder, altså telefoner, tablets og lign., så jeg håber at du har muligheden for at se med fra en stationær computer. Glæd dig.