En tur i jordbærmarken

Hvert år smutter den lille og jeg en tur i jordbærmarken. I år tog vi resten af familien med, for der er noget helt særligt over jordbærrene, når man selv har været ude at plukke dem og selvfølgelig lige prøvesmage inden man lægger de første i skålen.

Der var masser af store og røde bær på buskene. Vi plukker et sted, hvor de ikke først har plukket de bedste til salg i detailhandlen, så det gør det bare ekstra godt. Jeg bilder mig ind, at man kan smage, at de ikke har fået så meget sol. De virkede ikke så søde, som de har gjort nogle af de andre år. Måske er det os, der ikke har fået sol nok, selvom dagen i går viste sig fra sin bedste side.

Nu er alle bærrene ekspederet videre. Nogle til maven, nogle til fryseren og de sidste til vores klassiske jordbær og hyldeblomstsaft. Deb har helt afløst vores rene hyldeblomstsaft, fordi kombinationen med jordbær giver en læskende drik, så nu venter vi bare på endnu mere sommer og varme, så vi kan hælde saften i store glas med isterninger og nyde den under åben himmel.

Nyt fra Vestfronten

Fotograf Jørgen Egballe www.egballe.dk

Flere af jer har i de seneste uger sendt mails og skrevet kommentarer om min manglende tilstedeværelse. Og med rette. Jeg har haft lidt svært ved at finde tiden og gejsten til bloggen. Pudsigt nok, når nu jeg er ledig. Nogle dage undrer det mig, at jeg for et par måneder siden også lige håndterede et udfordrende fuldtidsjob. Samtidig hører jeg også mange andre sige præcis det samme. At man faktisk når man er mest presset også når flest ting. Måske har jeg bare gearet ned, for det føles som om tingene går lidt langsomt. Når jeg de seneste uger ikke har oploaded vores menuplan, så er det fordi jeg slet ikke har nået at lave den. Billedet her er fra en dag, hvor vi fik tarteletter med høns i asparges. Lavet fra bunden naturligvis, fordi jeg synes, at pigerne skal præsenteres for de klassiske retter.

 

Kreativitet og jobsøgning

Sussi, du skrev jeg forhåbentlig er optaget af kreative projekter og jobsøgning. Det kan jeg vist godt sætte kryds ved. De seneste 14 dage er gået med forberedelserne til den lilles børnefødselsdag i Rødhættes tegn. Det startede med invitationerne, som jeg egentlig gerne ville vise et billede af, men Freelancefotografen fik slettet det, inden jeg fik det brugt. Jeg håber, at finde en enkelt invitation her i huset, som måske kan give jer en fornemmelse. Jeg har også kastet mig ud i en pinjata ulv, egern til bordet og mange andre ting, som jeg nok skal vise, når de er klar. Ja, så går en stor del af min tid også med jobsøgning. Jeg bruger lang tid på at søge efter stillingerne. Jeg er ikke så heldig, at der lige er en kategori, der passer på mig, så jeg må flere sider og kategorier igennem. Der er mange om budet, det ved jeg fra min tid som den der ansætter, så jeg væbner mig med tålmodighed.

 

Bonusmor som linedanserinde

Samtidig så jonglerer jeg mig ind i mit nye liv. Ikke at det går som en leg. Det er hele tiden et spørgsmål om at holde balancen. I øjeblikket synes jeg, at det hele tipper lidt og føles som om jeg er evigt begravet i vasketøj, lektier og pigerne fritidsaktiviteter. Selvfølgelig er det mig, der står for det meste af husholdningen. Sådan er det vel, når man ikke går på arbejde. Og det klart at pigerne kommer tidligere hjem, nu hvor jeg alligevel er hjemme. Det føles bare ikke som balance, når man kun er hende, der tager sig af de andres sure strømper og altid er hende den skrappe bonusmor. Jeg er bange for, at jeg falder og mister den del, der er mig selv. Jeg har aldrig før haft problemer med min bonusmorrolle. Det er kommet meget af sig selv. Det har aldrig været et problem i det daglige, at jeg ikke er pigernes mor. Måske er det fordi vi flyttede, fordi pigernes mor ville herover. Måske er det fordi jeg tager mig af morgenvækningen, madpakkerne og maden, men lige nu har jeg svært ved, at jeg gør det her for en anden kvindes børn og ikke mine egne. Jeg har behov for at være noget andet en bare den praktiske gris, der gør ting for alle andre. Det er svært at sige det højt, men nu er det sagt. Jeg håber, at en enkelt eller to af jer kan genkende det jeg beskriver.

Omplantning

Rotisseri kylling
Da jeg i 1997 flyttede til København havde jeg både arbejde og et sted at bo. Ellers havde jeg nok ikke taget springet. Jeg er nemlig glad for trygheden. Når jeg er tryg, har jeg muligheden for at gro, blomstre og høste. I de år jeg boede i København flyttede jeg rigtig meget. For hver gang lærte jeg en ny bydel at kende, men jeg følte altid, at trygheden flyttede med. Jeg havde jo arbejde, studie, venner og fritidsinteresser, som stadig var de samme.

Nu er rødderne så for alvor blevet rykket op og plantet i den jyske muld. Det meste omkring vores bolig er efterhånden på plads. Der er lige nogle småting, som stadig skal ordnes og et par reoler, der skal males, men sommeren er jo også lang endnu.

Det betyder også, at det nu er tid til at arbejde på de andre ting i mit liv, som giver mig trygheden til at trives og vokse. Det vigtigste for mig er arbejde. Jeg er en person, der har behov for et arbejde, som jeg kan brænde for. Et som giver mig mening med livet.

Det gælder naturligvis også venner og bekendte. For ærlig talt, så føles det altså lidt mærkeligt at gå uden for en dør og ikke kende et øje. Efterhånden smiler jeg venligt og hilsner pænt på kassemedarbejderen i Fakta, for det er ham jeg har mødt flest gange indtil videre. Om et år så er jeg sikker på, at jeg kigger tilbage og slet ikke kan huske, at det var sådan, for så har jeg et job, som jeg brænder for og en dejlig omgangskreds, men lige nu føles det altså ikke så trygt.

Freelandefotografen har fejret flytningen med indkøb til Webergrillen bl.a. udstyr, så kyllingen drejes rundt, mens den steges. Ja, jeg bliver nok venner med den grill på et eller andet tidspunkt. Imens øver jeg mig på at blive verdensmester i rugbrødsbagning med opskrift og surdej fra fantastiske Peter. Jeg savner dig og vores madnørderier.

Den sidste gang

© Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

I dag har pigerne sidste dag i København, inden vi flytter til Jylland. Den lille har sagt farvel til børnehaven og i dag gælder det den store her og hendes farvel til skolen. Jeg har afsat godt tid til at hente hende inden det går mod Hovedbanegården, for jeg tror ikke, at det bliver nemt. De seneste par dage har hun været meget fokuseret på, at det her gør jeg for sidste gang. Det er den sidste gang jeg kører igennem tunnelen og siger ahhhhh hele vejen. Den sidste gang jeg skal til sommerkoncert i kirken. Den sidste gang jeg kan være sammen med venner og veninder fra klassen. Jeg genkender godt hendes følelser og håber bare, at jeg selv har styrke nok til at klare hendes farvel i dag.

Billedet er fra hendes Alice i Eventyrland fødselsdag i weekenden. Hun ville gerne have Den gale hattemagers hat, men vi blev enige om en kompromis med en lille hat på hårbøjle i stedet for. Jeg havde også lavet en stor hat af karton, hvor alle børnenes navne lå i. De har nemlig en tradition med at dele gaver ud på en speciel måde. Sidste år til sørøverfødselsdagen brugte vi legen “Den som flaskehalsen peger på”, som en måde at give gaver på. Jeg havde fundet små neonfarvede plastiskfisk, som vi kom i en gammel flaske.

Ikke at forglemme

Fotograf: www.egballe.dk

Det kan godt være, at en ulykke sjældent kommer alene, men det gør lykke heller ikke. Bedst som jeg sad og glædede mig over min overståede eksamen, kom også mailen om at jeg har vundet i denne uge med min blæksprutte cupcake. Jeg troede jo egentlig ikke, at den var kommet med, men pga. en helligdag røg den alligevel med over til den næste uge, hvor temaet heldigvis var Mest farverige.

Måske bliver cupcaken også den sidste i konkurrencen for denne gang. I morgen tidlig rejser Freelancefotografen en tur til Afrika = ingen til at tage billeder for mig. Det betyder også, at alle pigerne er alene hjemme. De to mindste piger i familien holder afslutning i børnehave og skole i denne uge, så vi er allerede begyndt at masseproducere muffins til deres afsked med vennerne.

Egentlig burde jeg jo pynte nogle fantastiske cupcakes til dem, men nogle gange skal man altså springe over, hvor enhver anden perfekt kvinde også ville springe over. I aften har vi hevet alle Dr. Oetker produkterne frem og så har den lille selv pyntet cupcakes. Og hun har hygget sig. Brugt lang tid på at sammensætte hver enkelt. Hun synes, at de ser fantastiske ud og i morgen synes hun formentlig også, at de smager meget bedre, når hun selv har lavet dem. Man skal jo også have lov til selv at lege for at udvikle sine kreative evner. Jeg blev helt sikkert kreativ, fordi min mor havde tålmodigheden til, at vi fik lov til at lege.

Yderligere en forhindring er ryddet af vejen

© Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Så er der sat kryds ved en af de store ting, der skulle overståes inden vi rejser til Jylland. Min eksamen. Her til formiddag var jeg oppe og diskutere min opgave om idrætslærernes kropssprog. Jeg fik 10, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. Jeg har haft mange ting samtidig og det betyder, at jeg har fundet den rette balance.

På billedet herover er de kager som vi købte, da vi var på besøg hos Nikolaos Stangas. Jeg er vild med de franske makroner, men jeg var også meget imponeret hans marshmallows. Jeg har fundet en opskrift frem, så nu skal der eksperimenteres lidt, men først jeg skal lige have bagt chokolademuffins, for den lille har sidste dag i institutionen i morgen.

 

En pakke kom forbi

En dag i sidste uge havde posten lagt en seddel om en pakke fra Dr. Oetker. Jeg har fået tilsendt kassen fra Dr. Oetker i forbindelse med Miss Cupcake konkurrencen. Der ventede os noget af en overraskelse, da vi åbnede den. Den lille er meget interesseret i engelsk, så nogle af hendes udtryk er for tiden ikke på dansk. Hun udbrød et: “what???” da hun satte sig ind i bilen og åbnede for den brune kasse. 

For når man er en prinsesse med hang til glimmer og lystrødt, så er det helt fantastisk at finde arsenalet af farverige sprinkels og prinsesse Lillefe produkter. Hun åbnede næsten alle produkterne, for lige at smage på dem. Og de blev vist alle godkendt.

Jeg var bl.a. interesseret i de breve til budding, som også lå i kassen. Jeg tror ikke, at jeg har fået det siden jeg var barn. Da jeg er fra Sønderjylland, var Dr. Oetker produkter fra Tyskland en helt naturlig del af vores spisekammer. Jeg forbinder de der breve til budding med min farmor, som boede sammen med os, da jeg kom til verden. Måske hun har lavet det. Jeg elsker, at de stadig har sammen design på posen, selvom jeg kan se, at de tidligere har set helt anderledes ud. Selve posen var dog nu af et andet materiale, men knitrede stadig, når man trykkede på den.

Jeg kastede mig med det samme over fremstillingen af budding til hele familien. Det var desværre først bagefter, at jeg fandt ud af, at en af de pjecer, som jeg også havde fået med, bød på en sjov ide med at lave buddingen i små figurer. Måske det havde gjort det lidt mere spændende for pigerne, for det var nok mest Freelancefotografen og jeg der kastede os over skålen, da den endelig var blevet kold. Det gode er, at jeg stadig har to breve tilbage, så det skal da helt sikkert prøves.   

Med inspiration fra Grønland

Når der de sidste par uger har været lidt stille på bloggen, så er det fordi det virkelige liv har været fyldt med så mange opgaver, at jeg slet ikke har haft tid til at fortælle om det. Jeg skriver opgave, udarbejder ansøgninger, afslutter arbejdsopgaver og ja, så laver jeg stadig en cupcake eller to.

Billedet er den seneste cupcake, som jeg har oploaded til konkurrencen. Da jeg skulle finde på ideer til cupcakes, lå det lige til højrebenet at lave en rystekugle. Jeg elsker nemlig rystekuglerne og har en mindre samling stående til jul.

Det var dog lidt en udfordring at finde en kugle, som jeg kunne bruge til cupcaken. Først havde jeg egentlig fundet et glaslåg, men det var for tungt for kagen nedenunder. Så købte jeg en rystekugle af plastik i Tigerbutikken og fik pillet bunden af og taget indholdet ud. Det gik lidt hårdt ud over kanten forneden, men jeg synes alligevel, at den fremstår meget, som jeg havde forestillet mig.

Nu er det så bare om at krydse fingre. Jeg ville virkelig gerne vinde det rejsegavekort. I år tager vi ikke på sommerferie, da det jo er lige i den periode, hvor vi flytter til Jylland. Vi havde talt om at pakke teltet og finde en campingplads i Jylland, men jeg frygtede at det ikke ville føles som ferie, når flere flyttekasser venter derhjemme.

I stedet for har vi aftalt, at vi sover hjemme og så om dagen kører ud og oplever vores nye område. Dermed har vi også muligheden for at få besøg nogle af dagene og det glæder vi os til.

Når heksen flyver til Bloksbjerg

Det nærmer sig, at der kun er to måneder tilbage på arbejdet. Og så skal man jo afholde noget afskedstamtam, så man kan få sagt ordentlig farvel til dem alle.

På kontoret kom vi frem til at d. 22. juni ville passe godt og da det er lige inden Skt. Hans, tænker jeg, at temaet er helt oplagt. Der er sikkert også nogle af mine kolleger, der i forvejen tænker, at nu flyver heksen endelig, så det falder helt naturligt.

Kan I se det for jer? Jeg er allerede i gang med at tænke på mad, drikke og hvordan jeg mon lige får overtalt Gårdmand Bjørn til at stille telte op på græsplanen ved rådhuset.

En god optakt til arbejdsugen forude

På det her tidspunkt af weekenden, undrer jeg mig altid over, hvor den forsvandt hen. Fik jeg lavet det, som jeg havde planlagt? Fik jeg slappet af? Nu hvor pigerne er her på alle hverdagene og er hos deres mor i nogle af weekenderne, er de weekender, som Freelancefotografen og jeg har sammen virkelig hellige.

Jeg synes, at jeg i denne weekend har nået lidt af det hele. En middagslur, et spil sequence (som jeg vandt), god mad, Ben and Jerrys is på vandkanten i solskin og 16 færdige invitationer til den stores Alice in Wonderland fødselsdag. Inden i kuverterne er de forskellige tegn fra kortspillene, hjerte, spar, klør og ruder. De er limet sammen, så de med en lille snor kan åbne dem som ved en prisuddeling. På skiltet er der en nøgle og teksten “Open me”. Selve invitationen kan du se her. Teksten sidder på bagsiden. 

Vi har lovet hende, at hun må tage invitationerne med i morgen, selvom der er et stykke tid til festen. Jeg er sikker på, at hun glæder sig.

Den lille har fødselsdag til september, så det skal hun først holde, når vi kommer til Jylland. Men det betyder ikke, at hun ikke allerede har udtænkt sig et tema, nemlig historien om den lille Rødhætte. Så skattejagten bliver den tur Rødhætte går over til bedstemoren og ulven skal være en piñata, som de kan slå til og som indeholder slikposer. Ja, vi bliver sat på nogle udfordringer med det og må vist hellere får lavet en prøveversion af ulvepiñataen, for sådan en har vi ikke prøvet at lave før.

Håber, at din weekend har været lige så udbytterig og afslappende som min.