De danske fødevarer

Man kan være enig eller uenig i så meget af de forskellige partiers politik, men i øjeblikket er jeg enig med fødevareminister Dan Jørgensens udmeldinger om at spise dansk. Lige præcis på det her tidspunkt af året er der så mange lækre danske råvarer, at det intet problem er at finde på aftensmaden.

Ærter og radiser er nogle af grøntsager jeg aldrig bliver træt af. De søde ærter og de skarpe radiser. Her fungerer de som en snack. Jeg har ingen egentlig opskrift, men jeg har blendet letkogte ærter og blandet det med salt, peber og flødeost. Ærtemosen har jeg kølet ned, inden jeg har sprøjtet det i snapseglas og sat en radise i midten. Jeg har smuldret rugbrød og ristet det i rapsolie med salt, peber og fintrevet citronskal og drysset det i glassene. Nemt og lækkert i sommervarmen.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

*