De danske fødevarer

Man kan være enig eller uenig i så meget af de forskellige partiers politik, men i øjeblikket er jeg enig med fødevareminister Dan Jørgensens udmeldinger om at spise dansk. Lige præcis på det her tidspunkt af året er der så mange lækre danske råvarer, at det intet problem er at finde på aftensmaden.

Ærter og radiser er nogle af grøntsager jeg aldrig bliver træt af. De søde ærter og de skarpe radiser. Her fungerer de som en snack. Jeg har ingen egentlig opskrift, men jeg har blendet letkogte ærter og blandet det med salt, peber og flødeost. Ærtemosen har jeg kølet ned, inden jeg har sprøjtet det i snapseglas og sat en radise i midten. Jeg har smuldret rugbrød og ristet det i rapsolie med salt, peber og fintrevet citronskal og drysset det i glassene. Nemt og lækkert i sommervarmen.

 

 

 

 

 

 

 

Is i varmen

Efterhånden har vi boet i vores hus i et år. Vi er så småt begyndt at ændre lidt på haven og vi har fået indrettet os i huset, som vi gerne ville. Det har bl.a. betydet køb af nye stole til spisestuen. Vi har omkring mange forskellige stole og havde egentlig besluttet os for y-stolene, da vi i sidste øjeblik ændrede det til Hays About a chair. Det har jeg ikke et eneste sekund fortrudt og 8 af de grå pynter og gavner nu i det lyse rum.


Med stolene kom også 8 store papkasser, som Freelancefotografen var godt i gang med at smide ud, da jeg kom hjem. I stedet for er de nu blevet til alverdens sjove projekter. Pigerne har lavet huse til bamser og en beautysalon og jeg har lavet en butik af min første kasse.

Lige nu fungerer den som isbod, men man kan vende skiltet og så står der forskellige former for smørrebrød listet op på den anden side. Vi har i mange år leget smørrebrødsbutik med pigerne, når vi skulle have rugbrød til aftensmad og nu har det bare fået en ekstra dimension. Når sommerferien slutter, har jeg aftalt med pigerne, at vi skal bruge den til en biografaften, men ellers så overvejer jeg at spørge den lokale SFO eller daginstitution om de ønsker at arve den, så kan den jo holde så længe som den gør. Der er fire kasser endnu og det næste er helt sikkert en rumraket sammen med min nevø og niece. Så håber jeg, at ideerne til de sidste kasser kommer helt af sig selv.