Mens vi venter

Mens vi venter på afgørelsen fra Castello konkurrencen er her de sidste to billeder jeg deltog med i konkurrencen. Jeg troede egentlig, at den sluttede fredag, men lørdag fandt jeg ud af, at der var to dage mere, så jeg fik travlt. Det første billede her er en fuldkornspizza. I bunden er der skiver af løg ristede på panden med lidt smør. Øverst er der skiver af røde kartofler og danablue ost. Da pizzaen var færdig i ovnen, kom jeg basilikumblade på. Jeg kunne simpelthen leve alene af den her pizza.

Det sidste blev sticks med flødeost med krydderurter. Det er meget simpelt at lave, så der er ingen undskyldning. Butterdej smøres med flødeost, skæres i strimler og de enkelte strimler twistes og lægges på en bageplade med bagepapir. Efter en tur i ovnen er de sprøde stænger klar til at blive nydt. I virkeligheden kan mange af Castellos oste bruges i den her sammenhæng, så når min ugepræmie ankommer her om lidt, er der lagt op til masser af ostemad.

Kommentarer

  1. Kære Theresa! – Hvor har du dog været flittig – og hvor er det fantastisk alle de lækre ting du har lavet – håber, du vinder!
    Du og dine kære ønskes en dejlig jul – min den skal holdes i jeres nye hjem?
    Kh. Kristina

Skriv en kommentar

*