Pizza med rester fra påskebordet

Dage med festmad er rigtig dejlige, men det er også rart, når hverdagsmaden igen kommer på bordet. Køleskabet er fyldt med rester, så det handler om at finde retter, hvor vi kan få brugt alle de gode sager. Vi har i første omgang kastet os over pizzaerne. Mange forskellige rester kan bruges på pizzaen og så gør det ikke så meget, at det er en lille rest, fordi de kan kombineres på de forskellige pizzaer.

Pizzaerne her er uden tomatsauce. Nogen vil måske synes, at det bliver for tørt, men jeg kan i virkeligheden rigtig godt lide tynde sprøde pizzaer. På den første har jeg brugt to blå kartofler i tynde skiver, to skiver bacon og en rest gorgonzola. På den anden er det to røde kartofler i tynde skiver, italiensk salami, gorgonzola og mozarella.

Jeg har brugt lang tid og afprøvet mange opskrifter på at finde frem til den rigtige dej. Alt for ofte synes jeg, at dejen er hævet for meget i ovnen og jeg har siddet tilbage med en pizza, der er brun på toppen, men ikke bagt nok i bunden. Nu har jeg endelig arbejdet mig frem til en opskrift, som giver den helt perfekte pizzabund efter min smag.

Pizzabunde

Du skal bruge:
2½ dl. vand
3 spsk. olie
10 g. gær
2 tsk. salt
100 g. grahamsmel
300 g. hvedemel
Hvedemel til udrulning

Sådan gør du:
Bland vand med olie, salt og gær. Rør grahamsmel og hvedemel i og ælt dejen godt igennem. Lad dejen hæve i køleskabet natten over. Jeg laver den som regel aftenen før jeg skal bruge den, så i praksis står min dej i køleskabet i 22-24 timer.
Gør fyldet til pizzaerne klar. Tænd ovnen på 250 grader. Du kan enten bruge en bagesten eller en alm. bageplade, som er i ovnen, mens den bliver varm. Del dejen i fire dele og rul dem tyndt ud. Sørg for ekstra mel, når pizzabundene rulles ud, så de ikke hænger fast. Jeg er den heldige vinder af en pizzaspade, som jeg dog ikke er helt gode venner med endnu, men vi er ved at lære hinanden at kende. Alternativt kan du bruge et tyndt skærebræt eller et fladt grydelåg til at skubbe pizzaen over på den varme plade med. Jeg har ikke tid på, hvor lang tid de skal have i ovnen. Det kommer meget an på, hvor meget fyld. der er på og hvor brune I kan lide pizzaerne, så hold godt øje med den undervejs.

Når man ligger, som man har redt

© Freelance fotograf Jørgen Egballe - egballe.dk - CVR 32627560

Påskeferien har indtil videre budt på familiebesøg og masser af hygge. Til påskefrokosten hos min søster medbragte vi forskellige retter bl.a. de blødkogte æg i forklædning. De var et hit og bestemt ikke sidste gang jeg leger med maden.

Vi medbragte også påskekagen her med en rede fuld af påskeæg. Selve kagen var bare en chokoladekage, som jeg havde fundet opskriften på på nettet. Alt for tør og helt sikkert ikke en, som jeg laver igen. Toppingen er en smørcreme og ovenpå er orangegrene placeret som en rede. Påskeharen har placeret en masse jelly beans påskeæg i reden, for dem er alle i familien glade for.

Nu ligger jeg så som jeg har redt med alt det påskeguf og gode sager. I morgen er det slut med at ligge ned. Nu snører jeg igen løbeskoene og lægger afstand til den usunde mad. Godt det kun er påske en gang om året.

Splitte mine bramsejl

Endnu en fyr er klar til en sund påskefrokost. Denne gang en sørøver. Jeg er sikker på, at ægget tager kegler hos nevøen. Man skal nemlig være vildt sej for at turde spise en sørøver. Jeg har lavet seks af hver slags, men der er ingen tvivl om, at der i den næste tid skal laves flere varianter af de her æg med kostumer.

Det sværeste var egentlig at finde de hvide æggebægre. Jeg havde troet, at det ville man kunne finde alle vegne, men de fleste havde en form, der var svær at bruge til formålet. Jeg endte med at købe de lidt dyre versioner fra Pillivuyt. Pyt, nu kommer vi sikkert også til at spise flere blødkogte æg i de næste måneder med alle de forklædninger, som vi har i tankerne.

Lidt kongelig har man da lov at være

Vi skal til påskefrokost hos min søster i år. Vi har aftalt at tage nogle retter med, så jeg er gået i tænkeboks. For lang tid siden har jeg på min iPad gemt nogle billeder af nogle pyntede æg. Jeg kan desværre ikke huske, hvor de er fra, så jeg er lidt ægerlig over, at jeg ikke kan henvise til vedkomne. De er så fine, at jeg er nødt til at vise dem alligevel.

Det her æg er klædt ud som konge med kappe og krone. Det er sværere at tegne på æggene end man lige regner med, men jeg er sikker på, at det bliver sjovt, når vi sidder med hver vores blødkogte æg og dypper nykogte asparges og ristede rugbrødsstave i æggene. Jeg glæder mig til at se, hvad nevøen og niecen siger til dem. Det er da påskeæg på den sunde og sjove måde.

Nu er jeg jo ikke den store pynter…

Jeg tror, at jeg skriver det her indlæg hvert år. Det der hedder at egentlig så pynter vi ikke op til påske. Jeg finder sølvæggene fra summerbird frem og fylder lidt i nogle af dem til pigerne. Men alligevel ender jeg også hvert år med at lave noget, der lugter lidt af påske. Måske er det fordi påsken ligger på et tidspunkt, hvor man har brug for, at der kommer lidt farve på. Der hvor vinteren er ved at slippe grebet og foråret banker på.

I år har jeg taget udgangspunkt i pigernes fastelavnsris og samlet nogle birkegrene. Jeg har limet lilla blomster på og lavet små flag af prikket masking tape. Og så har jeg klippet små lilla påskeharer med meget store ører og en lille filthale. Ingen tvivl om at jeg i år har brug for, at foråret springer ud, så mens jeg venter, nyder jeg i stedet for lidt lilla påskepynt indendøre.

Ændret udsigt

I søndags så udsigten fra mit køkkenvindue sådan her ud:

Blot to døgn senere ser udsigten i stedet for således ud:

Vejrmæssigt har det været en virkelig mærkelig dag. Jeg kørte fra arbejdet i Viborg, hvor der på trods af lidt skiften i dagens løb var solskin og tørvejr. Humøret var højt og jeg glædede mig til at komme hjem og hoppe i løbetøjet. Da jeg var 10 minutter fra Silkeborg, var der nærmest en streg på vejen. Jeg kørte fra solskin og ind i et massivt snevejr, der gjorde, at farten måtte ned og tågelygterne tændes. Jeg havde frygtet det, for jo tættere jeg kom på Silkeborg, kunne jeg godt se, at de modkørende biler var dækket af sne.

For et kort øjeblik kom nej-hatten på. Jeg kan ikke klare mere sne. Når det er sagt, så bliver jeg nu alligevel som et barn i nyfalden sne, når jeg tager pigskoene på og løber i 10 cm. blødt sne.

Kalenderforvirring?!?

© Freelance fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Ahhh, hvem skiftede lige det spirende forår ud med vinter. Tænk, man blinker et øjeblik og så står man op til sne, blæst og noget, der føles som -20 grader…?!? Freelancefotografen og jeg listede os ud i nogle sjældne solstråler og plukkede grene til en påskepynt, men fandt hurtigt ind igen.

Det eneste rigtige på sådan en søndag? Et lunt grydebrød og varm kakao med flødeskum, så jeg var glad for, at jeg startede processen med brødet i går aftes. Så skidt med at DVD afspilleren ikke gad at afspille den nyeste med James Bond og at løbeturen er udskudt til i morgen. Så kan NOGEN også lige sørge for at få det spirende forår tilbage. Tak!

Nu som husejer

Når der har været lidt stille på det seneste, så er det fordi vi har haft travlt. Travlt med at få alt på plads omkring vores huskøb. Vi flyttede her til Silkeborg i sommeren 2011 med ønsket om at købe et hus. Vi startede ud i en lejede lejlighed, så vi kunne lære Silkeborg at kende og så vi havde tid til at finde det helt rigtige hus. Det sidste år har vi brugt på at trave området tyndt, kigge på boligannoncer og være til fremvisninger.

Vi er blevet rigtig glade for nuværende område og vi nyder, at pigerne selv kan gå til og fra skole, fritidsaktiviteter og veninder. Derfor har vi kun kigget i samme område og der har ikke været det store til salg. Det der er har ligget rigtig længe og det er der som regel en årsag til. Vi har kigget på rigtig meget forskelligt og hele tiden haft en prioriteret liste uden, at vi har haft et ønske om at slå til på et af dem.

Lige indtil vi mødte et ejendomsmæglerfirma som spurgte ind til vores ønsker og hurtigt fandt et hus, som ikke var aktivt på markedet. Det tog ikke mange sekunder i huset for at vide, at det var det. Masser af plads, lys og muligheder. Huset er fra 1979, så hen ad vejen er der naturligvis nogle ting som skal laves, men det er overkommelige opgaver. Vi flytter først ind d. 1. juli, så I må vente lidt endnu med billeder af huset. Billedet her er udsigten fra vores køkkenvindue i dag. Når jeg kigger ud, så glæder jeg mig endnu mere til at flytte ind i huset. En på vejen har fødselsdag og så hejser de alle flaget. Jeg håber, at vores nye vej er lige så hyggelig.