Et poppet kostume

Fastelavn nærmer sig og jeg er ved at lægge sidste hånd på begge pigernes fastelavnskostumer. Traditionen tro har vi startet processen med at tegne kostumerne. Det gør, at pigerne er involveret undervejs og de har en forventning om, hvordan kostumerne bliver.

Den lilles påfuglekostume mangler de sidste fjer og den stores popcornkostume mangler de sidste popcorn. Som sædvanlig var jeg noget usikker, da jeg startede, men jeg har valgt “de nemme” løsninger og så er det alt sammen gået alligevel. I weekenden skal pigerne fotograferes i kostumerne og jeg glæder mig til at vise dem frem på bloggen.

I aften har jeg pakket tasken, for i morgen venter en tur til København. Denne gang må resten af familien blive hjemme, men det betyder også, at jeg når et besøg hos en rigtig god veninde og en anden fantastisk veninde og tidligere kollega møder jeg heldigvis til en konference på onsdag.

En sød udfordring

På arbejdet skiftes vi til at have kage med to gange om året og jeg havde kage med til kollegerne lige inden jul. Egentlig var det ikke min tur igen, men fordi jeg har byttet dag med en kollega, er det snart min tur igen. De sidste par gange har jeg haft kager med, som jeg kendte i forvejen. Denne gang har jeg sat mig for at prøve kræfter med en helt ny kage, så jeg har valgt en opskrift af Nikolaos Strangas. Så er man nemlig helt sikker på at blive udfordret.

Kagen består af en mandelbund og i midten er der en chokolademousse. Det hvide lag er en mousse med champagne og vanilje og i mellem de to lag er der en gele på bær. Øverst har jeg pyntet kagen med granuleret hvid chokolade, der er farvet lyserødt.

Jeg blev helt klart udfordret. I hverdagen laver jeg mad på slump, men her er alle ingredienserne afmålt på hver enkelt gram og flere gange var sukkertermometeret i brug. Nu venter jeg spændt på, hvad kollegerne synes, for i dag har Freelancefotografens kolleger godkendt den.

Her må man gerne lege med maden

Den lille hjemme hos os har fra starten været nysgerrig på mad. Mad hun ikke kender. Det har desværre den ulempe, at mad hurtigt keder hende. Hun er næsten heller til at drive til bordet, når der er rester på menuen.

Jeg har en legende tilgang til maddannelse, så da jeg skulle introducere hende for blåmuslinger, fortalte jeg hende, at vi kunne lege med den, komme dem i bad og pille skægget af dem. Min tanke var, at vi kunne lege med dem i tilberedningen og smage på dem undervejs. Ikke noget med at gå direkte til bordet og have en forventning til hende om bare at spise dem.

Hun kiggede meget surt på mig og sagde, at vi altså skulle spise dem først og så kunne vi lege med dem bagefter….

Der er så meget …

… man ikke når, tænkte jeg, da jeg opdagede, at jeg slet ikke havde fået lagt billederne af sidste års fastelavnskostumer ud i sidebaren. Nu er det gjort, kort tid inden dette års kostumer kommer på.

Samtidig fandt jeg også billedet her i indlægget. Det er fra den lilles rødhætte fødselsdag  i 2011. De fleste af de ting, som jeg lavede til fødselsdagen, har I set, men jeg synes ikke, at vi havde fået et godt billede af de ting, som var på bordet. Nu får I det så alligevel. Man når jo nok det hele.

Det første mål nået

Jeg laver ikke egentlige nytårsfortsæt, men det betyder ikke, at jeg ikke tænker over mine mål for det nye år. En gang i efteråret besluttede jeg mig for at et af mine mål for 2013 skulle være at gennemføre et halvmarathon. Jeg har løbetrænet siden april 2012 og hver uge løber jeg mellem 35-40 km. Det længste jeg hidtil har løbet er 15 km.

I dag besluttede jeg mig for at prøve kræfter med de 21,1 km. som en halvmarathon er på. Jeg lokkede Freelancefotografen til at være følgecykel med vand og moralsk opbakning. Og underholdning ikke mindst. Det forløb egentlig bedre end jeg havde forventet. Mit tempo var ikke imponerende, men konstant under hele turen og jeg havde ingen problemer med led eller muskler.

De næste par dage vil vise, hvordan kroppen klarede det. Jeg forventer ømme benmuskler, men forhåbentlig ingen skader. Seks dage inde i det nye år og så er det første mål nået. Måske jeg burde finde nogle flere…

Popcorn og fjer venter

I København arrangerede vi i flere år fastelavn sammen med alle naboerne. Sidste år deltog pigerne i fastelavn i skolen og på gymnastikholdet, men i år har vi sat os for også at afholde fastelavn her hvor vi bor. Lige om lidt er invitationerne på vej ud til naboerne og det betyder selvfølgelig også, at vi skal i gang med kostumerne.

Pigerne har indtil nytåret til at bestemme, hvad de gerne vil være. Den lille vil i år gerne være påfugl. Det har hun faktisk vist hele året. Den store vil være en beholder med popcorn, som man køber i biografen… Nu er jeg så på jagt efter en stor papkasse, der kan males rød og hvid stribet. Det lyder simpelt, men det bliver sikkert ikke helt nemt at finde en kasse i lige den rigtige størrelse.

Påfuglekostumet er også på tegnebrættet. Der skal bruges stof i mange farver, massevis af tyl, fjer og guld. Det tegner godt, men må vist siges at være min største udfordring på kostumefronten til dato.

Der er noget i luften

Kan man forlange mere? At arbejde to dage og så er det allerede weekend. Sådan burde man starte op hver gang efter 14 dages ferie. Jeg er i den grad kommet godt ind i det nye år. Jeg har ryddet min indbakke for vigtige mails og fået startet op på opgaverne igen. I dag sluttede vi fredagen af ved Søndersø, hvor et par kolleger og jeg løb en tur rundt om søen. Jeg ved godt, at det lyder enormt helligt, men det er faktisk en dejlig måde at starte weekenden på. Mon ikke det går hen og bliver en tradition.

Herhjemme starter året også godt. Jeg pakkede al julepynten væk inden det blev 2013 og i dag har vinduespudseren været forbi, så nu må de næste par dage gerne byde på endnu mere sol. Siden nytåret har vejret opført sig nogenlunde og da weekenden byder på en længere løbetur, så krydser jeg fingre for, at det fortsætter.

Jeg håber, at også du er kommet godt ind i 2013 og har lige så meget forår i kroppen, som jeg har.