Energi til en ny uge

Jeg elsker de der weekender, hvor man egentlig ikke har de store planer, men som alligevel ender med at være fyldt med god energi. Lørdag formiddag tog vi på besøg hos en af mine yndlingsbutikker, Pindhus. Da vi boede i København handlede jeg af og til i webshoppen, men der gik egentlig et stykke tid her i Silkeborg før det fik op for mig, at gårdbutikken ligger lige rundt om hjørnet.

I lørdags var der så udsalg i gårdbutikken. Mange havde fundet vej og det forstår jeg egentlig godt. Der var mange procenter at hente på både sko, tøj og interiør. Jeg fik købt en Noa Noa bluse og et halstørklæde fra House Doctor. Så må jeg se, hvor lang tid jeg får lov til at beholde tørklædet, før det pludselig er havnet på den lilles værelse.

Nu lukker Pindhus gårdbutikken ned for at åbne som butik i Nygade i Silkeborg. Jeg glæder mig og håber, at stemningen fra gårdbutikken kan bringes med ned i den nye butik.

Resten af lørdagen tilbragte vi i Århus og fik indkøbt nye løbesko til mig og nye læsebriller til Freelancefotografen. Jeg er vist mere glad for skoene end han er for billerne. Søndag gik med fødselsdagsbesøg på Als og dagen i dag startede med et underholdende foredrag af Karen Marie Lillelund. Jo, der er tanket op på alle de gode konti, så ugen kan bare komme an. Jeg er klar.

Ny løbemakker

Normalt løber jeg alene. Og derfor elsker jeg løb. Jeg kan løbe overalt og i den tid jeg nu har til rådighed. Men i fredags fik jeg en ny løbemakker. Den lille går i forvejen til gymnastik og svømning en gang hver uge. Nu har vi aftalt, at hun løber en tur med mig en gang om ugen i de uger, hvor de er hjemme. Det betyder i praksis, at hun løber 2-3 gange om måneden.

Der kan være mange holdninger til om børn skal løbe eller ej. Jeg forholder mig blot til, at hun har været så motiveret for at komme i gang. Hun har fået nyt tøj og sko. Hun har fortalt alle hun har mødt, at hun skulle ud at løbe. I fredags løb vi så en tur på 4,2 km. i skoven. Ja, eller vi skiftevis løb, gik og spiste de sidste hindbær og de første brombær i skoven. Hun var så stolt, da vi kom hjem og var mest forpustet, fordi hun havde snakket hele vejen.

Og ja, vi har begge to meget langt pandehår på billedet. Den lille fordi hun gerne vil have langt pandehår. Jeg fordi jeg i går havde en frisøraftale. Nu er mit pandehår til gengæld super kort. Godt at det hurtigt vokser ud igen.

En hyldest til mine kolleger

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

På arbejdet har vi en kageordning. Sikkert som på mange andre arbejdspladser. Og hos os løber den af stablen om torsdagen, som den sikkert også gør på mange andre rådhuse. Den dag arbejder vi lidt længere, så der har vi brug for lidt sødt i den sene time.

Sidste gang, som også var den første gang, havde jeg brownie med hindbærmousse med. Selvom det er en kageordning, kan man vel godt udvide begrebet lidt og byde på dessert i stedet for. Hvis det bliver så varmt, som det har været i weekenden, er det sikkert også lækkert med noget, der ikke falder så tungt.

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

I aften har jeg testet en hyldeblomstfromage med brombær og tuiles. Opskriften på fromagen er fra magasinet Isabellas. Du kan sikkert finde opskriften ved at google den. Det eneste jeg har ændret er, at jeg har undladt citronsaften, da jeg har en del citron i min hjemmelavede hyldeblomstsaft.

Jeg havde egentlig håbet på, at brombærrene her hos os var modne, men der går nok lige 1-2 uger endnu. Jeg har vendt dem i lidt hyldeblomstsaft og verdens bedste vanilje. Den polynesiske af slagsen. Jeg er spændt på, hvad kollegerne siger på torsdag. Hyldeblomst er lidt speciel i smagen, men efterhånden er den jo alle vegne, så mon ikke det går.

Hornviolerne havde jeg med hjem fra min løbetur i dag. De står så fint ved stien og jeg håber, at resten står der endnu på onsdag, når jeg går fra generalprøve til premiere på dessert til kollegerne.

At spise ude

Nogle gange må man bare gøre noget andet. Da den lille i eftermiddags på altanen, spurgte om vi skulle spise ude, tænkte jeg, ja hvorfor ikke. Hun havde nok regnet med, at vi så skulle spise ude på altanen, men i stedet for pakkede jeg picnickurven med brød, lufttørret skinke, pølser, ost, pestoer og sprøde grøntsager. Vi tog det store tæppe under armen og gik ned på de grønne områder, som der er en del her hvor vi bor.

Det var rigtig hyggeligt og man får nogle helt andre snakke, når man sidder der på tæppet sammen. Det tog længere tid at spise på den gode måde, men samtidig brugte vi ikke unødig tid på lige at køre hen til et sted, hvor man måske ellers ville holde picnic. Der er så mange muligheder for at gøre bare tingene lidt anderledes i hverdagen og nyde de små oaser, der er lige uden for døren.

På opdagelse i haven

 

Til årets sommerferie havde jeg ikke planlagt så meget, men jeg havde på forhånd spottet en enkelt oplevelse, som vi i hvert fald skulle have på feriekontoen. I Howachter Bucht ligger en oplevelseshave. Vi betalte hver 5 euro for at komme ind. Det gør jeg gerne. Det er jo småpenge i forhold til, hvad man betaler i entre andre steder.

Indenfor kan man gå på opdagelse i alle havens bærbuske og som de skriver, så vil de hellere end gerne have, at man smager på sagerne. Mens vi var der var der jordbær, hindbær, ribs, solbær og stikkelsbær og gerne i flere sorter, så man kunne finde sig en ny farvorit. De forskellige bær smager alle super godt, når de plukkes direkte fra buskene.

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dkEt drivhus var også fyldt med tomater og agurker. Det kræver lidt madmod at smage på en næsten sort tomat, men man kan næsten ikke lade tomaterne hænge, når de dufter så dejligt.

Ja, der var også afgrøder. som vi ikke smagte på, men de fleste af dem kunne også købes i havens butik, ligesom der også var en lækker cafe i midten af haven.

Alt i haven var så smukt, selv blomsterne i de gamle trækasser passede perfekt ind.

Vi endte dagen i haven med en tur i majslabyrinten. Selv freelancefotografen, der er høj, kunne ikke se over planterne. Det regnede og der var rigtig mudret på stien, men ud kom vi dog efter, at jeg var blevet stukket af en bi og havde fået et mindre hysterisk anfald over ikke at kunne finde ud. Tak til min familie, der trods mit sammenbrud kunne grine og havde kys og kram til overs.

Ps. i haven var der også simple legepladser bl.a. med en tømmerflåde og nogle klappevenlige heste, som den lille havde meget glæde af. Hun er simpelthen så glad for dyr, selvom sådan en teltferie også kan være en udfordring, når ens sovedyr er edderkopper og døgnfluer.

En skæg oplevelse

Da vi var børn og kørte på bilferier, havde min mor altid sørget for, at vi havde underholdningen med i bilen. I dag er det selvfølgelig lidt nemmere, fordi pigerne både har Nintendoer og iPads med i bilen. Alligevel havde jeg sørget for lidt ekstra underholdning.

I to af min mormors hjemmesyede muleposer havde jeg pakket lidt forskellige spil, bøger og slik, som den mindste absolut mente, der skulle i, da jeg spurgte hende. På vej derned var vampyren et hit. Når man piller toppen af ham, er der en ventilator på hans hoved. Det gav pigerne lidt kold luft undervejs. Vær dog opmærksom på, at man skal holde den fra langt hår, for vi havde også to hårknuder, som måtte klippes af, da vi ankom på ferien.

Det sjoveste var dog alligevel en pakke med syv farverige skæg, som jeg havde fundet i Tiger. Jeg havde egentlig tænkt, at de kunne bruges, når vi holdt i kø på motorvejen og man kigger ind i de andre biler i den anden vognbane. Vi endte dog ikke i kø, så i stedet for legede pigerne med dem i teltet. De bidrog virkelig til underholdningen, ligesom de pruttepuder jeg havde købt det år vi var på Bornholm. Det sjoveste var nok, da pigerne gik op og børstede tænder, som om intet var anerledes.

Den lille mangler bare gule øjenbryn og så havde hun lignet Lorax på en prik. Jeg elsker de der små skægge oplevelser, som man kan få for bare en tier.

Alvildas kæmpestore krussedulle male-tegne aktivitetsbog

Tilbage igen i Danmark og tilbage igen på arbejde. Når man starter sommerferien drømmer man nok om, at sommeren varer evigt, men inden man ser sig om, er der gået tre uger. Så er det godt man har verdens bedste job at komme tilbage til. Og verdens bedste blogland naturligvis.

Før vi rejste på ferie nåede vi lige nevøens tre års fødselsdag. Når man fylder tre er tallet vigtigt, så jeg lod tallet fylde på indpakningen. Det der var indeni nåede jeg desværre ikke at fotografere inden den blev afleveret. Det er en hel serie af Pixi-bøger som fokuserer på de forskellige bogstaver og bøgerne kommer i en stor plastiklomme, som man kan hænge på børneværelset, så man nemt har overblik over dem.

Jeg købte nevøens gave hos ABC leg, hvor jeg også fandt en lille gave til storesøsteren. Alvildas kæmpestore krussedule male-tegne aktivitetsbog er en klassisk bog for de små. Jeg har haft i massevis af den slags bøger som barn, men den her er så lækker lavet, at jeg er sikker på, at den gør modtageren meget mere kreativ end hun er i forvejen. Man kan simpelthen ikke lade være med at tegne i den, når man først åbner den. Mon man i en alder af 36 år er for gammel til at male i krussedulle bøger…?