Endnu et skridt mod landsstævnet 2017

På arbejdet er vi ved at lægge sidste hånd på ansøgningen til DGI og DDS om at være værtsby for landsstævnet i 2017. Det her viser lidt af de sidste og hemmelige forberedelser. Afgørelsen kommer i december og lige nu føles det som om der er evigheder til landsstævnet. I mellemtiden har vi heldigvis gang i mange andre spændende projekter.

En gang i mellem sker det, at jeg arbejder i weekenden, når der er idrætsarrangementer på programmet. Som i dag hvor Hærvejsmarchen løb af stablen. Det regnede det meste af dagen, så jeg tager hatten af for de mange mennesker, der trodsede det dårlige vejr. Mit arbejde foregik indendøre med at lave mad til de andre, du ved uden mad og drikke….

Som noget nyt afprøver vi i år forskellige andre idrætsaktiviteter for sammen med DGI at udvikle Hærvejen til Danmarks største motionsfestival. Bl.a. stod Løbegruppen på Facebook for at afholde et etapeløb fra Padborg til Viborg, hvor hele Hærvejen var delt ind i 10 km. etaper. De startede lørdag og kom i mål her i dag søndag. Der kom hele tiden nye til på ruten og indtægterne fra løbet gik til velgørenhed. Man har kunne følge løbet på deres Facebook side, hvor man også kan finde informationer om løbeklubben.

Jeg har meldt mig ind. Det kræver sådan set også kun et “Synes godt om”, men jeg kan godt lide konceptet med sociale løbeaktiviteter. De løber ikke for at komme først, men for at nyde løbeaktiviteterne sammen med andre. Indtil videre løber jeg mest for mig selv, men er vist snart klar til også at mødes med andre omkring løb.

Cherry berry

Freelance Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dkNår vi køber tomater ender det ofte med brillianttomaterne fra Alfred og Katrines gartneri. De er rigtig gode og passer fint til den lilles madpakke. Da jeg var på konference i Vejen fandt jeg de her små cherrytomater, som jeg ikke er stødt på før.

Det er gule og røde cherrytomater, som ikke er større en blåbær. Det kan selvfølgelig være lidt svært at se på billedet, fordi der ikke er noget at sammenligne med, men bakken de ligger i er ligesom de bakker man normalt får blåbær i.

Det kan godt være at kiloprisen er ret høj og at det ikke er den største kulinariske kvalitet, men nogle gange skal der noget andet til for at få pigerne til at spise grøntsagerne. Og det lykkedes. Den lille fik de sidste med ind på værelset og spiste dem, som om det var slik.

Hver fugl synger med sit næb

Min svigermor er flyttet til Silkeborg og jeg kan godt huske, hvordan det var at starte et helt nyt sted. Samtidig er hun alene, hvor Freelancefotografen og jeg har hinanden. Udover det giver arbejde og pigernes skole og fritidsinteresse jo også hurtigt en kontaktflade. Jeg har sat mig for at vise hende de steder jeg nu kender og tage hende med til de arrangementer, der er i lokalområdet.

I torsdags var der sommersang i vores lokale kirke med den forening, der en gang hver 14. dag bruger kirken til at synge sammen i. Det er ikke som sådan salmer de synger, men Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og i den retning. Det så ud til at være en målgruppe der matcher meget godt aldersmæssigt, men jeg ved ikke om sang lige er min svigermors interesse.

Selv har jeg et lidt begrænset forhold til sang. Det skyldes en eneste ting: Jeg kan overhovedet ikke synge. Normalt gør jeg ikke engang som om. Jeg mimer ikke, men afholder mig bare fra at synge. I torsdags valgte jeg så alligevel at synge med, fordi jeg tænkte, at man ikke kan møde op til et sangarrangement og så lukke munden i 1½ time.

Vi sad alle tæt ved hinanden og da vi havde sunget de to første sange, spurgte kvinden ved siden af mig:

“Sig mig kender du ikke sangene eller synger du bare ikke med?”

Jeg sang med, men kun meget lavt, så ingen skulle generes af min dårlige sangstemme. Tænk hun havde siddet og lyttet efter min stemme. Jeg måtte fortælle, at jeg ikke synger så højt, men udsigten til 1½ times sang virkede pludselig lang. Jeg fik virkelig lyst til at skrige, at hver fugl jo synger med sit næb. Hun reddede den heldigvis lidt da vi skulle gå hjem og hun gav mig en high five og sagde Mojn.

Vi må se, hvad de næste arrangementer bringer. Udfordringen er jo at finde noget, som er min svigermors interesse og målgruppe mere end det er min. Det gode er, at det formentlig giver nogle meget gode grin.

Bloddryppende forberedelser

En ny fødselsdag står for døren og jeg ved ikke, hvem der glæder sig mest. Den store pige, der fylder 10 eller mig. Jeg er i hvert fald glad for forberedelserne og jeg kan se, at det smitter af på pigerne. Til børnefødselsdagene har jeg gennem tiden lavet mange forskellige invitaton. Min favorit er stadig de små skattekortinvitationer i små flasker. Temaet for fødselsdagene ændrer sig i takt med, at pigerne bliver ældre. Den store er vild med historier og litteratur, så denne gang er børnefødselsdagen præget af Twilight universet.

Denne her gang har jeg lavet simple inviationer med flagermusvinger, der når invitationen er lukket dækker over hugtænder med blod lavet af voks. I teksten har jeg skrevet, at de er velkomne, hvis de tør. Jeg kan høre på pigerne, at der er store forventninger til, hvad der skal ske, så nu må jeg i gang med resten. Så er det godt jeg er alene hjemme de næste 14 dage, så der er tid til det kreative. Det er lang tid siden jeg har set filmene så måske jeg skulle kaste mig over dem for at komme i den helt rigtige stemning.

Solskin i mit sind

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Ja, der er jo ikke meget i vejret udenfor der minder os om, at det faktisk er sommer. Jeg var heldig at have solskin til min fødselsdag i maj, så jeg nåede at lave limonade til nogle af mine fødselsdagsgæster. På mine løbeture i skoven holder jeg et skarpt øje med hyldeblomsterne, for jeg glæder mig til dette års produktion af saft.

Den lille hjalp mig med limonaden og hun elsker granatæbler, så dem fandt vi også plads til. Det giver limonaden en fantatisk farve og dejlig smag. Opskriften er vejlende. Sammensæt limonaden, så du får den så sød eller syrlig, som du kan lide den.

Limonade med citron og granatæble

Du skal bruge:
3 dl. sukker
3 dl. vand
Saften af 4 citroner
5 granatæbler

Sådan gør du:
Varm vandet op, hæld sukkeret i og rør til det opløses. Køl sukkerlagen ned. Pres saften ud af citronerne og bland det med sukkerlagen. Tag kernerne ud af granatæblerne. Pres på kernerne med bagsiden af en ske og si dem, så de hårde dele sorteres fra. Det kan sprøjte en del, så pas på tøjet. Hæld granatæblesaften i sukkerlagen. Bland den færdige saft med iskoldt vand. Jeg har brugt forholdet en del saft til fire dele vand, men smag dig frem til din favoritblanding.

Jeg glæder mig til solen igen titter frem, men er glad for den solskin, der er i mit sind. Jeg føler mig rigtig godt tilpas. Jeg elsker min dejlige mand overalt på jorden. Mere end jeg nogle gange  husker at fortælle ham. Han holder mig ud, når de sorte skyer fylder min indre himmel og sørger for varme og kærlighed. Han bakker mig op i alt hvad jeg gør og sørger for at skubbe på, når jeg har brug for det. Jeg håber blot, at han oplever, at jeg også er der for ham. Om lidt tager han igen ud at rejse og jeg kommer til at mangle ham i 14 dage. Det gode er, at jeg elsker ham lidt mere, når han så er hjemme igen.

Opmærksomhed

Jeg har bemærket, at mindfulness er oppe i tiden. Og jeg kender godt til de gode redskaber, som kan udvikles i mindfulness. Derfor ved jeg også godt, at jeg burde sidde og være fuldstændig tilstede i det sidste oplæg inden konferencen slutter i eftermiddag. Men det er bare på nuværende tidspunkt, at jeg har svært ved at koncentrere mig og være fuldstændig i et med oplægsholderen. Det er ikke fordi han ikke er interessant. Det er fordi jeg er træt og kommer til at lægge min opmærksomhed på alle mulige andre detaljer.

Under konferencen har der været rigtig god mødeservering (Ja, lige som så mange andre, går jeg også op i maden på konferencerne). Om eftermiddagen får vi friskpresset juice, smoothies, nødder og tørret frugt. Glassene med de forskellige ting tager deltagerne med ind til foredragene og nu er jeg pludselig blevet opmærksom på, hvordan de forskellige spiser nødder og tørret frugt. Nogle tager med pincetgrebet om hver eneste nød og lægger den i munden. Andre tager en håndfuld, som de nærmest hælder indenbords. De lægger nakken tilbage, sætter håndfladen imod underlæben og lader nødder og tørret frugt løbe lige ned i halsen.

Jeg er også blevet opmærksom på alle de ting vi fumler med, når vores krop skal sidde stille. Energien skal ud på en eller anden måde. Mange af os sidder med computeren, men ellers kommer alt muligt andet også i spil. Herunder hår. Der sidder en kvinde foran med det flotteste krøllede hår samlet i en hestehale. En gang i minuttet finder hendes fingre en tot inde midt i hestehalen, hiver den ud og snor den rundt om fingerne. En anden kvinde i lokalet kommer hele tiden spidsen af sin heste hale ind i munden og tygger på hårene.

Ja, der er sikkert andre i lokalet, der har undret sig over, hvad det end er jeg gør, når jeg skal sidde stille eller i det mindste irriteret sig over, at jeg skriver på computeren.