Sidste nyt fra Vejen

Ja, jeg er i Vejen her de næste tre dage. For en gangs skyld er det mig, der er afsted og de andre, der er alene hjemme. Jeg er til konference om Idrættens største udfordringer med Idrættens analyseintitut.

De nyeste tal her på konferencen viser, at der bliver flere og flere løbere. Og kun få af dem er organiseret i foreningerne. Jeg har på konferencen hørt nogle give udtryk for, at vi bare skal have løberne til at dyrke andre etablerede idrætsgrene.

Jeg mener, at det er udtryk for en forældet holding. Det med at borgerne skal indordne sig efter systemet, er ikke længere gældende for de unge generationer. De er vant til, at verden former sig efter dem. Vi kan vælge at krydse armene og sige, at det er for dårligt, men faktum er, at det er et vilkår, hvis vi vil have fat i de unge.

Heldigvis hørte jeg dog Søren Møller byde os velkommen indenfor hos DGI. Selvfølgelig kan løberne organiseres. Man skal bare have en vare, der er værd at købe.

Lidt sprødt til salaten

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Mine fødselsdagsforberedelser blev desværre overhalet indenom af meget arbejde. De sidste 14 dage har været så travle, at jeg slet ikke nåede at arbejde videre på mine ideer til menuerne. Jeg har ved tidligere fødselsdage serveret både forret og dessert i mine små weck glas med låg. Pannacotta som dessert og en salat med røget makrel, radiser, nye kartofler og rygeost til forret. Jeg havde egentlig advaret, at jeg en gang ville servere hovedretten i glas, men der er jeg aldrig kommet til endnu.

I stedet for har jeg fået afprøvet en anden ide til salat. Kartoffelcroutoner. I princippet er det brasede kartofler i mini version. Jeg skrællede kartofler og skar dem i meget små tern, hvorefter de er kogt få minutter i en gryde med vand. Jeg kølede kartoffelternene ned og ristede dem senere på en pande med rapsolie, lagde dem på sugende papir og dryssede dem med salt. Jeg har her brugt dem til en salat med laks, radiser og asparges, men jeg kan forestille mig mange ting, hvor de passer ind.

Det bragte mig dog ikke så meget videre med at finde frem til, hvad jeg skal servere i weekenden. Mon ikke det går alligevel. De lover stadig godt vejr, så om ikke andet tænder vi grillen og fylder fryseren med is.

Fødselsdagsgaven til mig selv

I mange år havde jeg den fødselsdagstradition, at jeg tog fri fra arbejde og forkælede mig selv med massage og andre velværebehandlinger på min fødselsdag. Med tiden så blev massage dog til en tilbagevendende begivenhed. Da vi flyttede fra København, måtte jeg finde en anden. Det er ikke det nemmeste. Det handler jo meget om at være tryg ved den man lægger sin krop i hænderne på. Jeg fandt en dygtig massør i Silkeborg, men nu er hun gået på barsel og jeg har været på jagt efter en anden.

Nu har jeg været der første gang og er klar til at komme igen. Jeg har problemer med at falde sammen i ryggen, men har fået nogle helt simple øvelser, så jeg forhåbentlig kan ændre på det. Jeg elsker, når massøren bidrager med ting, som man også selv kan gøre. Nu mangler jeg så bare en ny fodterapeut. Jeg løber fem gange om ugen og når det er så varmt som nu, så er det lidt en udfordring for sommerfødderne. Mon ikke også jeg finder en… Jeg er i hvert fald ved at føle mig godt tilpas i Silkeborg. Mit liv er ved at ligne det liv vi havde i København. De gode gamle vaner er ved at være genetableret, naturen viser sig fra sin bedste side og weekenden er fyldt med fødselsdagsarrangementer. Jeg har ikke flere ønsker tilbage.

Er du sådan en der gør det i marmelade?

Det spørgsmål fik jeg på arbejdet i dag. I går var det min fødselsdag og i dag havde en rigtig god kollega fødselsdag, så vi havde slået fødselsdagsmorgenmaden sammen. Hun havde stået for lækre nybagte boller og jeg havde lavet forskellige marmelader, lemoncurd og karamel. Da vi gik ombord i herlighederne spurgte en kollega mig, om jeg er sådan en, der gør det i marmelader.

Det er jeg vist aldrig blevet spurgt om før. Herhjemme spiser vi næsten ikke marmelade. Lidt de tre gange om året vi får pandekager og lidt på morgenbrød, hvis vi dækker op til det helt store. Pigerne spiser ingen marmelade. Alligevel har jeg små glas med forskellige bær i køleskabet. Vi er så heldige at have mange forskellige slags bær lige udenfor døren.

Måske har det også noget med alderen at gøre. Nu er jeg blevet 36 år og så er man måske bare en af dem, der gør sig i marmelade. Måske har det også noget med opdragelse at gøre. Både min mor og mormor har altid brugt de råvarer, der nu var i haven. Det kan selvfølgelig også have noget med min uddannelse at gøre. Det gav en helt naturlig interesse for hjemmelavet mad af høj kvalitet.

Sikkert er det i hvert fald, at jeg har en interesse for mad, der gør, at jeg suger alt til mig, som handler om mad. Til et personalearrangement for et par uger siden stod vi med det problem, at vi skulle bruge flødeskum, men vi havde ingen håndmikser. Så er det godt at vide, at fløde kan trylles til skum i en almindelig plastikpose.

Lemoncurd – nu med grape

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Jeg er stadig på jagt efter nyt til brødet. Freelancefotografen har altid været vild med lemoncurd, men nogle gange kunne jeg godt tænke mig en lidt anden smag. Jeg satte mig for at afprøve den med grape i stedet for, så lemoncurden får mere bitter smag. Det var dog ikke muligt at finde økologisk grape, så jeg var nødt til at bruge skallen af en økologisk citron og saften fra grapen. Tidligere lavede jeg altid lemoncurd direkte i gryden, men alt for ofte brændte jeg den på. Nu laver jeg den i vandbad. Det tager lidt længere tid, men til gengæld brænder den aldrig på.

Grape og lemoncurd

Du skal bruge:
8 pasteuriserede æggeblommer
2 dl. rød grapefrugtsaft
350 g. sukker
150 g. saltet smør
2 spsk. revet citronskal

Sådan gør du:
Kom lidt vand i en gryde og sæt en skål over. Skålen må ikke ramme vandet. Varm vandet op så det små simrer. Bland æggeblommer, sukker og grapefrugtjuice i skålen. Rør i blandingen indtil den er tyk. Det kan godt tage 10-15 min.  Tag gryden af varmen og rør tern af smør i blandingen. Rør revet citronskal i og kom lemoncurden i et rengjort glas.

Jeg havde håbet, at den blev mere rød, men der er ikke nok farve i de røde grapefrugt til at ændre farven. Jeg er nok bare ikke færdig med at eksperimentere.

Nye yndlingsillustrationer

Fik jeg sagt, at jeg vandt en give away? Jeg deltager egentlig sjældent i give aways, men denne her kunne jeg bare ikke stå for. Silke Bonde laver de fineste illustrationer. Jeg glæder mig til de ankommer her på adressen. Nu skal jeg bare finde ud af, hvor de skal hænge.

Danmarks største idrætsfest – vil du med?

Den seneste uge har været fyldt med bevægelse og idræt. Ikke så mærkeligt, tænker du nok, når nu jeg er idrætskonsulent, så ville det jo være mærkeligt andet. Men når Giroen kommer til Danmark, så er det altså lidt ud over det sædvanlige. Lørdag var vi til enkeltstart i Herning og i går fulgte jeg hele turen rundt i det midtjyske. I dag må jeg nøjes med den sidste etape i Danmark på netaviserne. Etapen i dag får dog også en lidt trist skygge, når nu Jan Trøjborg gik bort netop på cykel og i forbindelse med den store cykeloplevelse, som han havde været med til at få til Danmark.

Imponerende er det at se, hvor meget borgerne i Herning og de andre involverede byer har pyntet op og tager i mod Giroen. Det kan man kun blive stolt af. I Viborg Kommune er vi også glade for store idrætsoplevelser og vi arbejdet i øjeblikket på at få DGI og DDS landsstævne til Viborg i 2017. I den forbindelse har vi tænkt os at involvere indbyggerne og gerne på alle mulige måder. Vi vil gerne gøre det til en fest for hele kommunen, hvor indbyggere og deltagere mødes på lige fod.

Vi er i øjeblikket ved at skrive ansøgningen og til den har vi lavet et spørgeskema, for at finde ud af, hvor mange der er forhåndsinteresseret i at være med til Danmarks største idrætsfest. Du kan besvare spørgeskemaet ved at klikke her og samtidig vinde 3 gavekort á 300 kr.