Af og til slås pigerne nærmest om at kunne vælge quesadillas på deres maddag. De kan fyldes med mange forskellige ting og er derfor gode, når køleskabet er fyldt med rester. En rest kødsauce, et udskåret kyllingebryst eller den sidste del af chilipølsen kombineret med grøntsager og cheddarost, så kan ingen sige nej tak til maden. Jeg holder mest af quesadillas med grøntsager. Jeg synes, at det er en oplagt måde til sætte en kødfri dag på ugemenuen.
Quesadillas med grøntsager
4 pers.
Du skal bruge:
8 tortillas
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
3 foråsløg
100 cherrytomater
1 grøn chili
200 g. revet cheddarost
Saft af ½ lime
1 tsk. tørret koriander
1 tsk. tørret spidskommen
Sådan gør du:
Skær peberfrugt, chili, forårsløg og cherrytomater i små tern. Bland det hele med revet cheddar. Bland limesaft med koriander og spidskommen og bland det i grøntsagerne.
Læg en tortilla på en varm tør pande, fordel en står håndfuld fyld på tortillaen og læg en tortilla over. Lad den stå ved middelvarme og hold øje med den nederste tortilla. Når den er lysebrun, vendes det hele. Jeg plejer at vende det med et grydelåg, som jeg lægger ned over tortillaerne med fyld og vender det hele rundt. Efterfølgende kan jeg lægge det hele fra grydelåget ned på panden, så også den anden side bliver lysebrun. Skær tortillaerne ud i trekanter og server med guacamole.







































UHM – jeg er meget fristet til, at stjæle inspiration til en fredagsmiddag. SNART. Meget meget snart!!!
Ja, de passer super godt til en fredagsmiddag. Dejligt simple…