En velgørende vand

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men når det gælder en god sag, så fortæller jeg det gerne. Jeg er en af dem, der sagtens kan købe et produkt alene på grund af emballagen. Jeg er før kommet hjem fra Inco med hver en variant af en lækkert indpakket mysli, som jeg var faldet for. Det heldige var, at den også var god, men det vidste jeg ikke, da jeg besluttede at købe dem alle. Jeg har også flere bøger liggende, som kun handler om emballage. Det er aftenlæsning, som jeg ikke falder i søvn til.

De her vandflasker købte jeg, da vi til et familiebesøg på Als smuttede en tur til Tyskland inden. Da vi gik forbi drikkevarerne, greb jeg direkte ud efter de små buttede flasker. Den klare blålige flaske kombineret med pinkneon detaljer og jeg var solgt.

Når man køber flaskerne, støtter det hollandske firma bag et helt særlig organisation. Jeg var selvfølgelig nødt til at købe to flasker for at understøtte budskabet. Måske I har gættet det…?

Ja, det er bryst kræft og pink ribbon organisationen, som firmaet bag donerer penge til. Hvor er det dejligt, når velgørenhed og flot design møder hinanden. Og når det samtidig er på et sundt produkt som vand, går det hele op i en højere endhed. Den mindste i familien er vist helt enig. Hun har allerede drukket den ene og kigger allerede langt efter den anden.

Kommentarer

  1. Sussi siger:

    Jeg elsker altså også bare smuk emballage. Flaskerne fremstår helt eksklusive. Dem ville jeg heller ikke have ladet stå.
    Dejlig søndag til dig.

    • Teresa Egballe siger:

      Ja, emballagen betyder mere for hvad man tænker om produktet end man lige regner med. Også god søndag til dig og familien.

Skriv en kommentar

*