Påskekurv

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Jeg har tidligere skrevet om den kvinde, som hjalp mig i forbindelse med mit cykelstyrt. Hun arbejder i en butik i Viborg og havde sagt, at jeg endelig måtte komme forbi, så jeg greb chancen for at sige tak for hjælpen. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle gøre det. Jeg kender hende jo ikke og blomster var ikke sikkert, for hvad nu hvis hun ikke var på arbejde.

Jeg endte med den her kurv, som jeg sammensatte af forskellige lækkerier. Det varer jo ikke længe før det er påske, så en hel del påskeharer fik plads rundt om kurven. Jeg ved, at hun har børn, så lidt påskeæg af chokolade har jeg også lagt i kurven. Jeg har også lagt Urtekrams poser med tørret frugt og nødder, som er krydret med henholdsvis lakrids og vanilje. Dem kan jeg selv godt lide, så mon ikke også andre kan blive begejstret.

Det var med bankende hjerte, at jeg gik ind i butikken. Da jeg kom ind genkendte hun mig ikke og sagde for sjov: Aj, det skulle du da ikke have gjort. Hun havde ingen ide om, at kurven faktisk var til hende. Jeg begyndte selvfølgelig at tude. Jeg ville ønske, at jeg kunne lade være, men det rør mig, at hun faktisk var der for mig. Hun mente, at hun bare havde gjort sin pligt, men alle os der har haft brug for andres hjælp, ved at det ikke er alle der giver den. Jeg håber, at kurven kan skabe lidt påskehygge i hendes familie. Det var det mindste jeg kunne gøre.

Jeg har lange arbejdsdage flere dage i denne uge, så jeg tog en time tidligere fri i dag. Jeg nød en lang gåtur i solen, så nu er jeg tanket op for i dag og nyde en aften i eget selskab, for de andre er ikke hjemme.

Kommentarer

  1. Sussi siger:

    Det er en rigtig fin kurv du har givet hende, Teresa – og hvor er jeg glad for, at hun hjalp dig!
    Jeg kan godt forstå, at du begyndte at tude – jeg kan huske hvordan jeg fik kuldegysninger ‘bare’ af at læse om cykelstyrtet. Du fik heldigvis hjælp i en situation, hvor du var magtesløs. Dejligt at vi som mennesker kan være der for hinanden.

    • Teresa Egballe siger:

      Ja, jeg er hende evigt taknemmelig. Jeg vidste jo ikke engang selv, at jeg havde brug for hjælp, for jeg kunne ikke mærke min krop eller huske noget. Jeg undrede mig bare over, at jeg havde blod på hænderne.

Skriv en kommentar

*