Påskepynt der holder

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Ja, som så mange andre havde jeg håbet på, at det blev lige så godt vejr i påskeferien, som det har været det seneste stykke tid. Jeg havde drømt om altankasser, der skulle plantes til, lette grillretter og en masse ferieaktiviteter i det fri. Og så selvfølgelig til at sove længe. I stedet for vågnede jeg til lyden af hagl mod ruden kl. 7 i morges. Min plan om at sove længe var ødelagt og solen kunne jeg også kigge langt efter.

For enden af køkkenet har vi et stort vinduesparti. Mange af de andre har en hund liggende i deres og det drømmer jeg selvfølgelig også om, men indtil da bliver hjørnet brugt til så meget andet. Så når temperaturen ikke passede mig ude, skabte jeg i stedet for et åndehul inden for. Jeg hev en altankasse ind og fyldte den med duftende krydderurter og satte små grønne sommerfugle i. Jeg lagde puder, en bog og påskeæggene klar. Jeg skulle bare lige have Freelancefotografen til at tage et billede, inden jeg satte mig til rette.

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Inden jeg selv nåede at sætte mig, var hjørnet dog indtaget af den yngste i familien. Vi er nok flere, der savner varmen og kunne se potentialet i en hyggekrog i solen. Jeg pynter ikke meget til påske, men det her er for mig påskepynt der holder, så det for lov til at stå efter påske. Mon så ikke også påskeæggene er spist af de skiftende gæster i hyggekrogen. Efter påske indtager et nyt brugt bord dog i stedet for krogen. Jeg har købt et gammelt patineret havebord, som forhåbentlig bliver en fin ny baggrund til mine madbilleder.

Pasta med chorizo og cherrytomater

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Sommerferien i 2010 tilbragte vi på Bornholm. Vi havde rejst i Sverige et par år og vi ville gerne, at pigerne oplevede Bornholm inden der pludselig blev længere derover. Vi havde en rigtig hyggelig ferie, der bl.a. bød på flere af Bornholms kulinariske oplevelser. Vi var f.eks. på besøg på Hallegård, en gårdbutik med lækre kødvarer. Vi købte flere forskellige pølser, herunder også en chilipølse, som vi kørte til Hammerhus og spiste til vores picnic. Da den lille ville smage, sagde vi til hende, at den er alt for stærk. Den kan du sikkert ikke lide. Behøver jeg at sige, at hun spiste halvdelen af pølsen. Hun har det stadig sådan, at hun tiltrækkes af madvarer, som hun ikke har smagt før.

Efterfølgende at vi ikke kunnet købe den samme pølse, men har i stedet for fundet en god erstatning. Den er fra Aalbæk og hedder “Chorizo med jalapeno”. Køledisken er ofte tom, når jeg vil købe den, så jeg tror, at der er mange, der kan lide den. Den er krydret og vi bruger den til alt muligt. Den lille vil gerne have den på madpakken i skolen, men jeg hiver den også frem, når der skal være nem mad på menuen. I weekenden lavede vi den her pastaret med chorizoen. Det var varmt og jeg var begyndt at blive inspireret til sommermad.

For en god ordens skyld vil jeg sige, at indlægget ikke er sponsoreret. Jeg skriver om chorizoen, fordi jeg kan lide den. Til gengæld har Aalbæk også lavet en lignende pølse af lam. Den prøvede jeg en dag, hvor den anden var udsolgt, men den var ikke lige min smag.

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Pasta med chorizo og cherrytomater
2 pers.

Du skal bruge:
300 g. frisk pasta
1 fed hvidløg
1 chorizopølse med jalapeno
250 g. cherrytomater

Sådan gør du:
Bring en gryde med letsaltet vand i kog og kog pastaen efter anvisning på pakken. Skær chorizopølsen i tynde skiver og rist dem på en varm pande sammen med hvidløg skåret i små tern. Brug ikke olie, for fedtet i pølserne smelter hurtigt fra. Skær tomaterne i halve, bland dem med chorizoskiverne på panden og tag panden af varmen. Bland pastaen med med chorizoskiver og cherrytomat. Du kan servere retten som den er eller sammen med en grøn salat og brød.

Kender du det?

At sidde i et stort lokale fyldt med mennesker og alligevel at føle sig alene? Det har jeg prøvet her til aften. Vi har været til et arrangement på pigernes skole. På trods af at jeg egentlig synes, at jeg kender til et par af de andre efterhånden, har jeg ikke talt med et øje hele aftenen. Jeg har følt mig som statisten uden replikker i en film jeg ikke helt forstår.

Det er på sådan en aften, at jeg savner mit liv som det var for et år siden. Jeg savner min gode kollega, der altid var klar til en hyggelig snak, et opmuntrende ord og en faglig udfordring. Jeg savner min tætte veninde og vores gåtur rundt om søen. Hun har nogle års mere erfaring end mig, så hun kunne altid se mit liv fra en vinkel, som jeg ikke selv havde tænkt på. Hun er støttende og opbakkende på den helt rigtige måde.

Jeg ved godt, at det formentlig er sjovest at læse om hyggelige indlæg med krea og madopskrifter, men nogle gange skal der også være plads til et suk.

Det skulle være så godt

I går købte jeg en plantekasse med to etager i Fakta. Den kostede 200 kr, men jeg ville gerne, at den lille kunne have lidt krydderurter på altanen ved hendes værelse. På kassen og i reklamen var den i sort malet træ, men sådan så den ikke ud, da vi pakkede den ud. Den var malet med et tyndt lag sort maling, der på ingen måde dækkede. Jeg ved godt, at vi kunne have købt sort maling og malet den mere selv, men til 200 kr bør det altså ikke være nødvendigt.

Nu har jeg så afleveret plantekassen tilbage og fået mine penge igen. Så aftenen her skal gå med at søge efter plantekasser på nettet.

Brownie med hindbærmousse

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

I fredags var Freelancefotografen til forældrefest med de andre forældre i den stores klasse. De skulle hver især have mad med og han skulle medbringe desserten. Jeg tilberedte en dessertkage, som mange i tidens løb har ønsket opskriften på, så nu er det vist på tide at bringe opskriften.  Jeg var ikke selv med til forældrefesten, men hilsner fra de andre giver mig lyst til at komme næste gang.

Da jeg for et par dage siden fik leveret mine meget små desserttallerkner, gik jeg straks igang med at tænke i små  desserter. I Imerco fandt jeg en lille springform, som passer i størrelsen til tallerknerne. Fordelen er, at formen svarer til fire stykker kage og det passer fint til en fredag aften i familien. På billederne her har jeg brugt den lille form. Man kan se det på hindbærenes og teskeernes størrelse i forhold til kagen. Tallerknerne kan anes i baggrunden og de passede helt perfekt til den lille kage.

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Opskriften her svarer til den store kage, som jeg plejer at bage i en almindelig springform. Den passer fint til 8-10 personer. Man kan afprøve mange forskellige kombinationer til kagen. Jeg har tidligere også lavet en bund med hvid chokolade og undladt kakaoen. Jeg har også lavet selve moussen med blåbær, men så er det vigtigt at tilsætte lidt citron til moussen, for ellers bliver den for sød.

Brownie med hindbærmousse

Du skal bruge:
125 g. smør
100 g. mørk chokolade
2 æg
125 g. sukker
75 g. hvedemel
100 g. hakkede valnødder
1½ spsk. kakao
300 g. frosne hindbær
200 g. sukker
½ stang vanilje
½ l. fløde
4 blade husblas

Pynt:
Friske hindbær
Revet chokolade

Sådan gør du:
Smelt smørret sammen med chokoladen i en gryde og lad det køle lidt af. Pisk æg og sukker til en luftig masse til det bliver helt hvidt. Bland hvedemel med hakkede valnødder og kakao og bland det i den luftige masse. Vend den afkølede chokoladeblanding forsigtigt i. Hæld dejen i en smørsmurt springform og bag den i ovnen ved 175 grader i ca. 25-30 minutter. Lad kagen køle af.

Rør hindbær, sukker og vaniljestang sammen over svag varme til det når kogepunktet. Si hindbærmosen, så du får sorteret kernerne og vaniljestangen fra og køl det derefter helt ned.

Læg husblas i koldt vand. Pisk fløden let stiv. Varm halvdelen af mosen op i en gryde på lavt blus. Vrid husblassen fri for vand og smelt det i den varme mos. Tag blandingen af varmen og rør sammen med resten af hindbærmosen. Vend det hele med flødeskummet og hæld blandingen i springformen med kagen i bunden. Glat toppen med en paletkniv. Stil kagen på køl i mindst 3 timer til kagen har sat sig. Fjern formen og pynt med friske hindbær og revet chokolade.

Den røde appelsin

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Jeg tænker ikke selv over det til daglig, men når man er ny på job, så bliver man ofte mindet om det. Jeg drikker ikke kaffe og te. Jeg har aldrig gjort det og jeg lærer det heller aldrig. Jeg har forsøgt mig med te, men det bliver ikke til noget længerevarende bekendtskab. Hver formiddag på mit arbejde holder vi en lille pause sammen. De andre drikker kaffe og te, mens jeg står med min evige vandfalske. (Jeg har købt en retab flaske fra Moods.dk og de kan i øvrigt anbefales. Meget behageligere at drikke af end de ellers så brugte plastikflasker).

En kollega spurgte mig forleden, hvad jeg så ellers drikker, når jeg ikke kaffe og te. Til måltiderne holder jeg mig til mælk, men ellers må jeg indrømme, at jeg holder meget af min elskede Pepsi Max. På anden pladsen kommer nok min elskede juicemaskine. Den er fra Magimix og kan lave juice af hvad som helst. Hvis bare den ikke var så svær at gøre ren, er jeg sikker på, at jeg ville kaste mig over den hver dag. Til weekenden have jeg købt røde appelsiner. Ja, på et tidspunkt gik de under navnet blodappelsiner, men jeg kan afsløre, at navnet ikke er et godt salgstrick herhjemme.

Appelsinerne var lidt sure, så det var den lille og jeg der delte herlighederne. Når det er hende man skal overtale, gør det heller ikke noget, at man har kommet juicen i lækre glas og serverer et sugerør til. Da vi havde drukket halvdelen af juicen, legede vi med resten. Vi pressede rødbeder og gulerod og blandede det hele sammen. Det smager dejligt og så får det en fantastisk farve med rødbedejuicen i.

At jeg heller ikke drikker alkohol er lige gået op for mine kolleger. I de kommende måneder skal vi til nogle personalefester sammen og de frygter lidt, hvordan det bliver at være mig, når de andre drikker alkohol. Jeg er vant til det, så det går nok.

Små desserter

For et par uger siden skrev jeg, at jeg havde bestilt nye desserttallerkner. Jeg måtte desværre vente på dem længere end forventet, så jeg var spændt, da jeg i dag skulle hente dem på posthuset.

Jeg undrede mig over, at kassen ikke var så stor, men blev klogere da jeg åbnede pakken. Det vidste sig, at de ikke var større end en sidetallerken. Måske jeg skulle have kigget lidt nærmere på størrelsen, da jeg bestilte dem. Der kan i hvert fald kun serveres små desserter på dem, så nu er det vist tid til at eksperimentere med flødeboller, macarons og andre nydelser, som ikke er store. Billeder…. Ja, dem må I vente med til Freelancefotografen igen er hjemme.

Snedigt gækkebrevsvers

Vi fik aldrig taget et billede af gækkebrevet til Farmor, men derfor kan jeg godt gengive det snedige gækkebrevsvers, som vi sendte til hende. Hun har ikke gættet det endnu. Hun er ikke på internettet, så hun læser helt sikkert ikke med her. Jeg kender det, fordi det for et par år siden blev brugt i et gækkebrev til mig, men jeg kunne simpelthen ikke gætte det.

Digtet i Vejle
af 24 snegle
Skrevet i Rom
af kaptajn Vom
Gæt så hvorfra
brevet kom

Under teksten har den lille tegnet 9 prikker for SILKEBORG. Hun kan slet ikke gennemskue det. På samme måde som jeg i sin tid ikke kunne se, at der stod HORSENS. Når man hvert år sender gækkebreve ud, er det da meget sjovt, at man udfordre modtageren lidt.

Gækkebrevet på billedet her er det jeg sendte til min mormor. Hun har altid lavet krumspring for at gøre sjov med os andre, så det er vigtigt, at hun også selv får lidt igen. Hun ved godt, at det er mig, men i det mindste så er det også en lille forårshilsen. Jeg ville gerne have mere farve på gækkebrevene i år, men det kan helt sikkert ikke anbefales at lave selve gækkebrevet i karton. Det er alt for hårdt at klippe i, når det er foldet sammen. Jeg har med nød og næppe fået lavet nogle forskellige mønstre, men kanterne er ikke blevet så pæne.

Påskekurv

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Jeg har tidligere skrevet om den kvinde, som hjalp mig i forbindelse med mit cykelstyrt. Hun arbejder i en butik i Viborg og havde sagt, at jeg endelig måtte komme forbi, så jeg greb chancen for at sige tak for hjælpen. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle gøre det. Jeg kender hende jo ikke og blomster var ikke sikkert, for hvad nu hvis hun ikke var på arbejde.

Jeg endte med den her kurv, som jeg sammensatte af forskellige lækkerier. Det varer jo ikke længe før det er påske, så en hel del påskeharer fik plads rundt om kurven. Jeg ved, at hun har børn, så lidt påskeæg af chokolade har jeg også lagt i kurven. Jeg har også lagt Urtekrams poser med tørret frugt og nødder, som er krydret med henholdsvis lakrids og vanilje. Dem kan jeg selv godt lide, så mon ikke også andre kan blive begejstret.

Det var med bankende hjerte, at jeg gik ind i butikken. Da jeg kom ind genkendte hun mig ikke og sagde for sjov: Aj, det skulle du da ikke have gjort. Hun havde ingen ide om, at kurven faktisk var til hende. Jeg begyndte selvfølgelig at tude. Jeg ville ønske, at jeg kunne lade være, men det rør mig, at hun faktisk var der for mig. Hun mente, at hun bare havde gjort sin pligt, men alle os der har haft brug for andres hjælp, ved at det ikke er alle der giver den. Jeg håber, at kurven kan skabe lidt påskehygge i hendes familie. Det var det mindste jeg kunne gøre.

Jeg har lange arbejdsdage flere dage i denne uge, så jeg tog en time tidligere fri i dag. Jeg nød en lang gåtur i solen, så nu er jeg tanket op for i dag og nyde en aften i eget selskab, for de andre er ikke hjemme.

Et gækkebrev gættet

For et par uger siden sendte vi nogle gækkebreve ud i verden. Nu er det ene blevet af dem blevet afsløret, så vi kan godt vise det på bloggen. Den lille havde sendt det her fine gækkebrev til min mor. Heldigvis kendte hun rigtig mange med et navn på fire bogstaver, så hun kunne slet ikke gætte, hvem det var fra.

Siden jeg lærte pigerne at kende, har jeg sendt gækkebreve sammen med dem. Det har vi altid gjort i min familie og jeg synes, at det er rart, at jeg også kan give dem nogle traditioner med videre uden at være deres mor. Vi arbejdede lidt med at sætte nogle farver på gækkebrevet, for vi glæder os sådan til, at sol og grønne træer indtager vores område. Og så er det en god måde igen at få brugt nogle rester karton fra skuffen.