Blomstrende weekend

I weekenden har foråret banket på døren og forhåbentlig vist, at det er lige om hjørnet. Timer med solskin og varme bekommer mig godt. Jeg har også fået fyldt op på den indre konto. Lørdag havde vi besøg af et vennepar, som vi har glædet os til at se mere til her i Jylland. Jeg kendte den kvindelige del af parret i mange år, da vi begge var singler i København. Hun flyttede til Jylland et par år før mig og en lille kom til hos dem, så jeg er glad for, at de igen er en del af min verden.

I dag har jeg nydt forårets hos min far. Han er hjemme og det ser ud til at bekomme ham godt. Han husker mere og mere, selvom det meste af februar er væk. Han glæder sig over, at vi i mellem tiden er gået fra vinter til forår. Det kan godt være, at det gode vejr kun holder et par dage, men intet fjerner det forår, der blomstrer i mit sind.

Den sidste pose, som jeg fik lavet, minder også om en varmere tid med blomster og farver. Jeg havde egentlig regnet med, at det var den pose, som den lille ville vælge til gave. Derfor havde jeg også gjort plads til, at man kunne skrive til og fra på forsiden. Jeg stiller den i skabet for mon ikke der kommer flere børnefødselsdage, hvor den kan bruges.

En tidlig fødselsdagsgave

Jeg har aldrig været den store samler indenfor porcelæn. Når andre tidligt startede deres samling af tallerkner og kopper, var jeg måske mere interesseret i de andre ting i køkkenet. Dem man kunne bruge til at lave maden. Det bærer vores skabe også præg af, hvor vi har lidt fra hver by og gerne IKEA og Royal Copenhagen i en skøn sammenblanding. For et par år siden fik jeg de første mega musel tallerkner i sorte og dem har jeg været rigtig glade for. Vi bruger dem hver aften og skulle de gå i stykker, ville jeg være glad for, at jeg trods alt har fået dem brugt.

I går udvidede jeg så alligevel min lille samling af porcelæn. Jeg var på Royal Designs hjemmeside og faldt for de her desserttallerkner. Jeg ved godt, at vi ikke får dessert særlig tit, men jeg er sikker på, at pigerne kommer til at elske dem og spise alt muligt af dem. Man kan jo kalde det en tidlig gave til min fødselsdag, som falder om præcis tre måneder. Det er ingen hemmelighed, at kopperne nu står på min ønskeliste og det tror jeg, at Freelancefotografen bliver glad for, fordi han altid klager over, at jeg ingen ønsker har.

Skæg – det nye sort?

Det startede med Hjerteforeningens kampagne for kvinder og hjertekarsygdomme. Hvis du var en mand… I kampagnen ses kendte kvinder med kulsort overskæg. Det var der, det hele startede for mig og dillen med overskæg. Jeg har tidligere truet familien med at male overskæg på det gamle testel, som vi købte for et par år siden på det lokale loppemarkede. Efterhånden ser jeg skæg alle vegne, men sådan er det som regel også, når man har fokus på noget. Forleden i Tiger så jeg, at de har en hel serie med overskæg og flere steder i Blogland er det også begyndt at sprede sig.

Derfor var jeg selvfølgelig også nødt til at lave en pose med overskæg. Selve posen er lavet af et stykke hvidt A4 papir. I bunden er blåt gavepapir fra Panduro, hvor der er klippet et hak, så det ligner et ærme. Jeg har tegnet sting med en sort pen og sat to knapper på fra gemmerne. Slips og overskæg er klippet i sort karton og skægget er sat fast på to klemmer som samtidig holder posen lukket.

Til sommer fylder den store 10 år og det er vores tur til at holde fødselsdagen for pigerne i klassen. Det er ingen hemmelighed,at jeg drømmer om “En Skæg Fest”. F.eks. sådan en hvor man har forskellige overskæg på pinde som man holder op for munden. Freelancefotografen kunne tage ”skægge” billeder af pigerne, som efterfølgende kunne sendes til deres forældre. Den bliver nok svær at sælge for efterhånden er de kommet i den alder, hvor man inviterer til fødselsdag i det lokale legeland eller bowlingcenter.

De kaldte hende posedamen

Den lille var til fødselsdag i går hos en veninde fra klassen. Med en del piger i klassen er der mange fødselsdage i løbet af året og aftalen er,at gaverne ikke må koste særlig meget. Det er en rigtig god ide, men så må man jo gerne gøre noget ud af indpakningen. Jeg lavede en lille pose til hende, der er sat sammen af diverse rester fra skufferne. Det startede med selve posen, der er sat sammen af to forskellige slags gavepapir fra Panduro. Det blå stykke er i A4 størrelse og er pakket om bunden af en mælkekarton, som hvis jeg pakkede en gave ind. Måske jeg kan lokke Freelancefotografen til at tage billeder af processen i weekenden, så det er nemmere at se, hvordan de bliver lavet.

Uden om har jeg sat et mindre stykke gavepapir og ellers har jeg fyldt på af pynt fra gemmerne. Først resten af guldbåndet fra den lilles Kleopatra kostume til at adskille de to forskellige stykker papir. Jeg elsker knapper og gemmer gerne knapper fra gamle trøjer, når de ellers er til at smide ud. Vi límede knapper og guldperler på med limpistolen. I toppen bukker jeg kanten en gang rundt og laver to sæt huller. En rest bånd sørger for at posen ikke går op.  Gaveposen var perfekt til den venindehalskæde som den lille havde fundet til klassekammeraten.

Jeg startede egentlig med at lave poserne til diverse arrangementer, hvor vi skulle bruge slikposer. Der hvor vi boede i København skulle der altid bruges 30-40 slikposer til det fastelavnsarrangement, som vi lavede. Her er posen som slikpose med tyndt farvet papir inderst og cellofan yderst. I mellem de to lag er et kattehoved lavet af rørperler. I toppen er posen bare lukket med et lille bånd. Gennem tiden har de set meget forskellige ud alt efter hvilken fest, der var i støbeskeen. Til den stores sørøverfest var det i stedet for blåt papir inderst, cellofan yderst og i mellem et rødt anker.

Fastelavnsris med forårsfornemmelser

Så blev det fastelavnssøndag. Tiden herhjemme er på det seneste gået lidt hurtig. Det er om at holde tungen lige munden og fordele den tid, som man har tilrådighed. Selvom tiden er knap, fandt vi alligevel den der skulle til for at lave årets fastelavnsris. Ja, eller hvad man nu kan tillade sig at kalde dem, når man ikke kunne finde den internationale manual for fastelavnsris. Tidligere har vi lavet de traditionelle med katte, masker og tønder. I år havde vi bare lyst til at lave dem lidt anderledes.

Vi startede med at male birkekvistene med guldmaling. Ja, det er helt sikkert, at de er nemmest at male med spraymaling, men når man nu har guldmaling i skuffen, er det frem med penslen. I skuffen fandt vi også forskellige lilla blomster og det minder da så meget om forår, så de måtte bare på.

Den lille har også haft gang i garnet og har fået lavet små pomponer. Det minder mig om min egen barndom, hvor vi også brugte timer på at sno garnet om cirkler af pap. Efter hun er startet i skole, er det blevet meget bedre med koncentrationen. Hun kan sidde stille i flere timer og nørde med en tegning eller andet kreativt.

Det sidste og efter pigernes mening det vigtigste vi kom på var slikket. Jeg synes virkelig, at det er svært at finde slik til at sætte på fastelavnsriset. Vi fandt karameller og påskeæg, som vi selv kom cellofan på, så de nemt kunne sættes på riset.  Jeg tror ikke, at det er sidste gang vi laver anderledes fastelavnsris. De har stået i køkkenvinduet de sidste par dage og mindet mig om, at foråret er på vej, så jeg kommer helt sikkert til at savne dem.

Jeg havde guldmaling til det ene ris, så det andet blev malet lyserødt, men ellers med samme pynt.  Jeg synes helt klart, at den guldfarvede er den flotteste. Måske også pigerne der ikke ligefrem sloges om at få den lyserøde. Det er sådan man opdager, at de pludselig er blevet store piger, når lyserød ikke længere er et hit.

Miraklernes tid er heldigvis ikke forbi endnu

De seneste 14 dage har været noget anderledes end jeg havde forventet. Min far blev indlagt på intensiv og sov i over en uge, hvor vi ingen kontakt havde med ham. De seneste par dage har dog budt på store forandringer. Det startede med en fantastisk sygeplejeske som stædig bragte ham ud af søvnen og ud til os andre. Nu er han fri af respiratoren og helt klar på at kommunikere. Der er stadig huller i hukommelsen. Både den om selve sygdomsforløbet, men også om det der ligger længere tilbage. Det skal nok komme. Jeg glæder mig i hvert fald til at kunne fylde hullerne ud med vores fælles historier.

I en proces som denne er der mange ting, som man kan være taknemmelig for:

Hvis jeg var i tvivl om hvorfor jeg bloggede, så er jeg det ikke længere. Gode veninder, blogbekendtskaber og læsere har efterladt varme kommentarer og søde mails, der har gjort godt i en svær periode.

Jeg er glad for, at jeg har et arbejde, som har været yderst forestående for min situation. De har givet mig friheden til at køre, når jeg havde behov for det, men vigtigst af alt har de givet mig kombinationen af et sted, hvor der både var rum for at tale om det og samtidig muligheden at koncentrere sig om noget andet.

Mest af alt er jeg glad for min familie. Mange af dem for bare at kunne være sammen og dele og tale om alle de svære ting, der følger med. Særligt min egen lille familie derhjemme, der har klaret ærterne mens jeg har været fraværende. De har fundet sig i en utilregnelig mig, der til tider har grædt, skældt ud og har kørt fra dem i situationer, hvor jeg egentlig burde have været tilstede. Nu er det min tur til at sætte på kontoen. Jeg håber, at jeg kan være der for jer.

Kreativitet smitter

Når jeg taler med andre om de kostumer jeg laver til pigerne, bliver de ofte overraskede. De skynder sig altid at sige, at de ikke er så gode til at sy, så derfor laver de ikke kostumerne selv. Jeg er jo egentlig ligeglad med om andre køber kostumerne eller laver dem selv, men jeg kan se den glæde pigerne og jeg får ud at lave dem sammen. Samtidig så ved jeg, at de fleste er kreative, når de først bliver smittet af det.

På mit nye arbejde faldt snakken en dag på fastelavnskostumer og en kollegas bekymring, fordi hendes datter ville være ugle. Jeg tænkte over det i et par dage og da vi allerede havde styr på kostumerne her i huset, begyndte jeg at søge på nettet.

Jeg fandt det her nemme kostume på en ugle og faldt pladask for det. Man klipper trekanter af forskelligt stof og syer dem på en t-shirt og straks tager uglekostumet fart. Det der imponerer mig mest er masken. Normalt synes jeg, at det er svært at lave masker til pigerne, som sidder godt, men de her er lavet på et par børnesolbriller og det gør at de bliver siddende.

Min kollega og datter er nu i gang med uglekostumet. Det glæder mig og jeg er sikker på, at det bliver godt. Måske der kunne sættes en ugle på vores bruttoliste til næste år.

Fængslende nemt

Den store var i år faldet for en feminin version af en fange. Jeg havde problemer med at finde stribet stof, som kunne bruges til den slags stramme kjole. Jeg var næsten ved at give op, da vi en dag var i H&M. Der faldt jeg over en t-shirt med de helt rette striber. Jeg købte to t-shirt og efter en tur i vaskemaskinen klippede jeg ærmerne og overdelen af den ene. Jeg syede mavestykket fast forneden på den anden t-shirt, så det passer med striberne. Da t-shirten jo i forvejen var kantet forneden, skulle der ikke gøres mere ved selve kjolen.

I hals og ærmekanterne har jeg syet en fjerboa fra Panduro fast. Jeg afprøvede egentlig også om man kunne sy en kant forneden på kjolen, men så blev kjolen desværre for stram at gå i og jeg måtte pille det af igen.

Ærmerne fra den t-shirt som jeg klippede i stykker har jeg brugt som benvarmere. Fængelskuglen har jeg købt hos Kostumelandet. Jeg ville egentlig have lavet den selv, men Freelancefotografen mente, at det var bedre, at vi købte den. Jeg var ikke nem at overtale, men heldigt at jeg gav efter, når nu vi fik andre ting at tænke på. Den store tilsatte kostumet et par sorte strømpebukser og sko fra skabet.

Egentlig skulle fangenummeret have været en halskæde, men da jeg var en tur i Panduro faldt jeg for de her tal i pap og jeg købte et stykke sort satinbånd, som bare er bundet som en sløjfe i ryggen. Tallene er limet på med limpistolen.

Hatten er lavet af den sidste rest t-shirt fra skulderpartiet. Jeg har limet hatten fast på en bred hårbøjle, som den store havde i forvejen. Det er nok det nemmeste kostume, som jeg nogensinde har lavet. Jeg brugte alt stoffet fra de to t-shirts. Det samme havde ikke været tilfældet, hvis jeg bare havde købt stof. Vi har allerede talt om at genbruge kostumet til Halloween, hvor hun vil være morder. Hvis vi laver huller og revner i kjolen og kommer teaterblod på, så skulle den vist være hjemme. Det er jo dejligt, når de får glæde af kostumerne flere gange. Også selvom hverken morder eller fange er de bedste forbilleder.

Dronning af fastelavn

Heldigvis var jeg færdig med pigernes fastelavnskostumer inden min far blev syg og de har allerede været brugt. Da den lille brækkede armen, måtte vi dog lige sy et nyt guldarmbånd, der kunne nå hele vejen udenom gipsen. Jeg kan ikke lave en opskrift på kostumet, men Freelancefotografen har taget nogle nærbilleder af detaljerne, så jeg vil forsøge at beskrive, hvordan jeg har gjort.

Selve kjolen er lavet med udgangspunkt i en gammel t-shirt, hvor ærmerne havde fået nogle pletter, som jeg ikke kunne få af. Jeg startede med at pille ærmerne af og syede et guldbånd rundt i kanten. Jeg klippede noget af t-shirtens længde, så den går under brystet. På kanten af t-shirten har jeg syet hvidt stof fast, der er lagt dobbelt og syet sammen bagpå. Så bliver der ikke nogen kant forneden der skal syes. Jeg har bare syet det på med nogle læg, for da det sidder under guldbæltet, betyder det jo ikke noget, hvordan det ser ud.

Det blå stof bag på kjolen er et tyndt stykke stof som det hvide på kjolen. Jeg har syet det i kanten og syet små stykker elastik fast, så det nemt kan knappes på kjolen med de knapper, som er syet på kjolens ryg.

Jeg har også syet knapper på guldarmbåndene, som er på begge over- og underarme. De lukkes med velcrobånd, så hun selv kan tage dem af og på. Det samme gælder mavebæltet, der har en velcrolukning i ryggen. Jeg har syet den fast med to små sting i kjolen, så den ikke skubbes op eller ned, når hun bevæger sig.

Guldstykket til halsen er tegnet efter to størrelser tallerkner, så jeg fik den runde form. I ryggen er en velcrolukning. På guldstykket har den lille selv klistret diamanter fra Panduro. Stof, bånd og knapper er købt i stof og stil. Parykken og kronen har jeg bestilt hos Kostumelandet. Jeg kunne ikke finde en Kleopatra krone, så vi fandt en slange i legetøjsskuffen og malede den med guldmaling. Perlekæderne havde jeg i skuffen og vi limede det hele på med limpistolen. Den lille fandt en hudfarvet t-shirt, hvide stømpebukser og guldsko i skabet, som passede til.

I weekenden var de til fastelavn med gynmastikforeningen og de vandt begge som bedst udklædte i hver deres alderskategori. Efterhånden kan det blive svært at leve op til, men så er der heldigvis lang tid til næste år.

En skrøbelig verden

Dette er nok det sværeste indlæg, som jeg nogensinde har skrevet. Egentlig havde jeg glædet mig til at vise jer alle billederne af pigernes fastelavnskostumerne, men et opkald i onsdags ændrede min verden. Vi fik beskeden om at min far var faldet om med hjertestop på grund af en blopprop i hjertet. Takket være gode venner og hurtig udrykning fik han den afgørende førstehjælp allerede få minutter efter. Desværre kan selv få minutter være afgørende for ens videre skæbne.

De sidste døgn har jeg været på både Odense Universitetshospital og Sønderborg Sygehus, hvor han stadig ligger. Her får han den nødvendige medicin og hjælp til at trække vejret. Vi ved ikke endnu, hvordan det hele ender. Jeg har mødt åbne arme og hjerter både blandt medarbejdere, familiemedlemmer og venner, der de sidste par dage har sørget for mad, dyner og alt det andet der gør, at jeg og min familie kan være der for min far.

Samtidig måtte den lille her hos os en tur på hospitalet med en brækket arm. Ja, en ulykke kommer sjældent alene.