1. advent i slow motion

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Julens første weekend er blevet nydt langsomt.  Jeg mærker stadig mit cykelstyrt. Jeg har svært ved at trække vejret rigtig, fordi jeg har trykket nogle ribben, så jeg bliver hurtigt forpustet og træt. Jeg skal have stingene fjernet på tirsdag. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

I går var vi til fødselsdag i familien. Dejligt at se de små trolde, der stadig tror, at Moster kan trylle sutter frem fra deres ører. Inden fødselsdagen nåede vi et par julegaver i Silkeborg. Vi nåede også en tur til Bjerre uden for Horsens, hvor vi besøgte butikken Margueritten, der ligger på Bjerrevej tæt på Bjerre Kød. Butikken har en skøn blanding af brugskunst og blomster. Jeg havde hørt om butikken gennem en af mine bedste veninder i København. Det er hendes datter, der ejer butikken sammen med en veninde. Der var så lige ekstra bonus, da vi var i butikken, for det vidste sig, at min veninde var på besøg i Bjerre. Dejligt helt uventet lige at få et knus, et af de dejlige af slagsen. 

Dagen i dag har jeg også forsøgt at trække i langdrag, så den kunne vare så længe  som muligt. Jeg har bagt æbleskiver, som nu fylder fryseren. Af samme årsag har vi også spist rester til aftensmad, for jeg er typen der aldrig rigtig har ledig plads i fryseren. Jeg har også fået sammensat en advendtsdekoration af tingene på billedet her. Jeg gør ikke så meget ved det med juledekorationer. Jeg har kommet glimmer på en del af koglerne og lagt den sammen med de andre i bunden. De gule og orange snore har jeg bundet om lysene. Og så har fire små kaniner, som ikke er på billedet, fundet vej til dekorationen. Det startede for flere år siden, da jeg fandt pigernes rensdyr i legetøjsskuffen og satte dem i. Efter det har jeg hvert år købt nye plastik dyr. I år blev det så kaninernes tur, der ligger og gemmer sig lidt i koglerne. Jeg overvejede også pingviner, men det må vente til næste år.

På vej mod stjernerne

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Bare fordi ham Freelancefotorafen har fotoopgaver herhjemme, kan man da godt så småt starte oppyntningen. Jeg har i hvert fald tænkt mig at begynde i entreen. Der generer de ingen. For et stykke tid siden var jeg på besøg i Det lille papirmuseumsbutik i Gråsten. Når man nærmest er afhængig af alt der kan laves i papir, så er det jo som at komme i slaraffenland. Jeg købte strimler til stjerner i forskellige mønstre og størrelser. Jeg har tænkt mig at sætte tråde i og hænge dem op i loftet med masking tape. På den måde bliver tapen også en del af pynten. Stjernerne skal hænge over vores store spejl i entreen, så kan man jo tage sig en tur under stjernerne.

I mit liv er der også en del stjerneskud i øjeblikket og meget falder på plads sådan som jeg havde drømt om det. Da vi flyttede til Jylland var jeg meget spændt på, hvad arbejdslivet havde at byde på for mig. Nu er det, som jeg kun havde turdet drømme om var muligt, lykkedes. Det er endnu ganske sprødt, så jeg kan ikke fortælle mere om det for nu, men den dag skal nok komme, hvor jeg fylder hele bloggen med det. Udsigten for denne jul står vist på en klar stjernehimmel.

Kluddermor

 

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Med første advendt i sigte i weekenden, kan man vist godt tage fat på julerierne. Freelancefotografen har fotoopgaver herhjemme de næste par dage, så jeg har lovet at holde lidt igen med oppyntningen til de er slut. I stedet for kan jeg jo vise billeder fra de sidste par års julerier. Da Freelancefotografen og jeg flyttede sammen, lavede vi den nemme løsning med et juletræstæppe det første år. Jeg har drømte dog hurtigt om et klassisk tæppe, som jeg ikke lige blev træt af efter et par jul.

Ofte viser man jo billeder på bloggen af de projekter, som man er stolte af. Jeg tør også godt vise dem, der gik galt. Jeg havde en ide til juletræstæppet, der skulle ligne det nederste af et flettet julehjerte. Jeg havde bare ikke lige tænkt på, hvordan tæppet skulle holdes sammen. Måske troede jeg bare, at stofstrimlerne ville holde på hinanden. Da jeg satte knapperne på i kanten, havde jeg nok egentlig regnet med, at det var det. Det år til jul var hele den midterste del af tæppet en stor omgang kludder. Vi glattede det ud og satte træ og pakker ovenpå. Efter jul orkede jeg ikke at gøre noget ved det. Da vi flyttede til Jylland, besluttede jeg, at jeg inden jul skulle have strimlerne syet sammen, så strimlerne bliver, hvor de skal. Så de sidste par uger er aftnerne gået med at sy fire sting i hver lille firkant. Nu hænger det hele sammen. En lettelse. Så meget at jeg for en tid godt kan glemme, at nålene fra det tørre træ også sætter sig i strimlerne. Altså et af de projekter, som ser gode ud på tegnebrættet, men som bare ikke virker i virkeligheden.

Når uheldet er ude

Der har været lidt stille på bloggen de sidste par dage og med god grund. Jeg nåede lige at vise min nye cykel frem og så styrtede jeg på den. Onsdag formiddag ville jeg tage en tur ad naturstien, som er et gammelt jernbanespor, der er asfalteret. Jeg kan huske en del af ruten. Det næste jeg husker er, at jeg kommer ud forenden af stien, i Lysbro, men jeg kan ikke kende, hvor jeg er. Da jeg kigger på mine hænder, er de smurt ind i blod. Jeg tænker, at jeg drømmer som jeg gør så tit. Heldigvis kører en kvinde forbi på vejen og undrer sig over, hvordan jeg ser ud. Jeg har blod i ansigtet og på mit tøj. Da jeg ikke kan svare på, hvad der er sket og hvor jeg er, ringer hun 112. Indtil ambulancen kommer holder hun både styr på mig, men finder også min telefon og får ringet til Freelancefotografens arbejde. Han er på kursus i Tyskland, men heldigvis træffer de hurtigt beslutningen om at sende ham hjem med fly.

Da redningsfolkene ankommer får de mig i ambulancen og begynder at finde ud af, hvad der er sket. På Viborg Sygehus bliver mit hovedet scannet og jeg får syet en lang flænge i hovedbunden med ni sting. Jeg slipper med en omgang hjernerystelse og en øm nakke. De blå mærker og den ømme krop betyder ingenting. Min søster henter mig og bliver hos os mig til Freelancefotografen kommer hjem. Jeg husker stadig ikke, hvad der er sket. Måske kommer det senere, måske kommer det aldrig. Dagen efter cykler Freelancefotografen på stien, for at se om der er nogle tegn på ulykken. Et døgn efter ulykken finder han stadig denne våde blodpøl, som jeg formentlig har ligget i. Der er ingen bremsespor og min cykel fejler intet. Her fra og til der hvor kvinden finder mig, er der et stykke at gå. Et stykke jeg har gået med min cykel uden overhovedet at kunne huske det.

Tak til Janni Kallesøe, der fandt mig og var hurtig til at reagere. Også med den psykiske  førstehjælp. Jeg kommer til at ringe til dig, når jeg igen er frisk.

Tak til jer i ambulancen. Jeg husker kun ansigter, der kom ind over mit hoved, mens jeg lå fastspændt og så husker jeg, at du talte med mig om alt muligt hele vejen til Viborg Sygehus.

Tak til Tanja, Kristina, Ole og de andre, der tog sig af mig på Viborg Sygehus. Især for overskuddet til de humoristiske kommentarer om en dårlig hjemmefarvning til rødt hår og hvor meget jeg havde svinet mig selv til i ansigtet.

Tak til familie, venner og tidligere arbejdskolleger for hilsner og blomster.

Tak til Freelancefotografens arbejde som ikke tøvede med at sende ham hjem. Jeg skylder vist kage.

Den største tak til min mand, som jeg ikke havde klaret mig uden. Tak for at gøre alt for mig. Også når jeg synes, at jeg godt selv kan.

Sidst men ikke mindst tak til min cykelhjelm, som trods alt reddede mit liv. Vi slap begge to med en flænge. Nu skal du desværre skiftes ud for et er sikkert. Jeg kører aldrig uden min cykelhjelm igen.

Førstehjælp til finanskrisen

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Freelancefotografen var hjemme på kort visit i weekenden, men er nu taget afsted igen. Heldigvis nåede vi at tage billeder af de sidste ugers storindkøb. Medierne taler om den økonomiske krise og regeringer opfordrer deres befolkninger til at bruge penge. Jeg tænker, at jeg for en periode nu har gjort min borgerpligt. Det første køb blev den her Fiat 500 by Diesel, som man nu kan se mig drøne rundt i Silkeborg og omegn i. Den giver mig frihed og en mulighed for at komme længere ud. Jeg ved godt, at den er lille, men når jeg sidder i den, så føles det bare helt rigtig. Måske det skyldes, at jeg kun er 1,63 høj.

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Mit andet køb er denne lækre cykel. Selvom jeg var virkelig sur den dag, da nogen stjal min designercykel, er jeg meget godt tilfreds nu at være indehaver af en mountainbike. Min racercykel har en begrænset sæson, men den her står næsten og tramper i gulvet for at komme på tur, når det er dårligt vejr. Så er det bare cykelrytteren, der skal vænne sig til at sidde på den. Freelancefotografen er først hjemme igen om 14 dage, så mon ikke det bliver til en tur eller to. Når nu jeg er alene hjemme, betyder det også, at julen begynder at fylde mere. Forhåbentlig også her på bloggen. De første julegaver er også i kikkerten, men så er det også slut med at bruge penge, for jeg kan vist ikke puste liv i verdensøkonomien alene.

Nu med ny mountainbike

Nu varer det ikke længe før Freelancefotografen igen er hjemme og der kommer nye billeder på bloggen. Jeg har ikke bare købt ny bil, men også ny cykel. Sidste år købte jeg en Avenue cykel, som jeg var rigtig glad for. Freelancefotografen mente, at den ville blive stjålet, men jeg parkerede den godt aflåst alle steder i København uden at der skete noget. Så flyttede vi til Silkeborg. Jeg skulle til en konference på Århus Universitet og cyklede til Silkeborg Station, hvor jeg parkerede min fine cykel. Da jeg kom tilbage, var den væk. Jeg havde ikke lige regnet med, at det var i Silkeborg jeg skulle miste min cykel.

Nu har jeg så investeret i en ny cykel, for jeg er vant til at bruge cyklen som transportmiddel, så den er svær at undvære. Jeg har i forvejen en racercykel, som jeg f.eks. har brugt til Tøserunden. Freelandefotografen har før kørt mountainbike, så det heppede han selvfølgelig på. Jeg fik et godt tilbud på en 2011 model og er nu også indehaver af en mountainbike til de skønne skove i Silkeborg. Jeg snupper en tur i skoven i dag inden Freelandefotografen kommer hjem, for jeg skal vist lige have lidt mere styr på det, inden jeg skal køre med ham. Han har nemlig også købt en ny mountainbike samt en stor cykelholder til fire cykler til min lille bil. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det kommer til at se ud.

Familieweekend med bilsnak og meget andet

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Mandag igen. Tiden flyver alt for hurtigt afsted. Det betyder også, at den endnu en gang stod på rester her hos os i går. Jeg tømte grøntsagsskuffens indhold og lavede rødbedesuppe. I suppen havnede også nogle kedelige rosenkål, som jeg havde til overs. Det gjorde, at suppen så ud som en rødbedesuppe, men smagte mest af kål. Resten af vores røgede svinemørbrad blev ristet og rørt i suppen. Vi bagte pestosnegle til og på trods af mange forskellige rester, endte det med en dejlig middag.

Weekenden er også gået med dejligt familiebesøg. Vi fik snakket, grint og kigget på hinandens nye biler. Jep, jeg er nemlig blevet bilejer for første gang i en alder af 35 år. Det føles meget voksent og ansvarligt. For ligesom at opveje det har jeg kastet min kærlighed på en sort Fiat 500 i specialversionen by Diesel. Det er ingen hemmelighed, at jeg er lille og Freelancefotografen er høj, så når jeg har kørt i hans bil har bilen været alt for stor til mig. Fiaten sidder til gengæld på mig som et par gode, velkendte støvler. Jeg får lyst til at køre i den hele tiden. Freelandefotografen har hele tiden talt om, at vi skulle have to biler i Jylland, men jeg har ment, at jeg kunne klare mig uden. Nu glæder jeg mig alligevel over den frihed det giver mig, men sig det ikke til Freelandefotografen. Jeg venter nu bare på, at han kommer hjem og har tid til at tage et billede af bilen, så jeg kan vise den frem her på bloggen.