Sidst på sæsonen

 

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Normalt er æggekage en ret, der hører sommeren til her hos os. Noget man får lyst til, når solen brænder og man ikke gider at spise varm mad. I går stod den dog alligevel på æggekage, fordi jeg havde fået købt for mange æg og bruger skulle de. Samtidig så havde jeg et stykke røget svinemørbrad tilbage fra Høstmarkedet på Torvet. Jeg havde også nogle kartofler i køleskabet, som blev skåret i tern og kom i. Jeg havde også nogle skiver rugbrød tilbage, som ikke var helt friske mere og de blev til rugbrødscroutoner.  Dejligt når resterne kan bruges til en hurtig omgang aftensmad i stedet for at blive smidt ud.

Desværre har jeg stadig en del æg i køleskabet, som har et par dage mere at løbe på, men det betyder, at jeg nu må bladre kogebøgerne igennem for at finde flere retter med mange æg.

God kundeservice hos Moods.dk

Jeg husker i starten, da der dukkede webshops op på nettet. Man var lidt tilbageholdende med at bruge dem, for hvad nu hvis der var noget galt med varen eller man blev snydt for en vare. Nu er det som regel det første sted jeg søger, når jeg mangler noget. Til mine til og fra kort til julegaverne har jeg søgt efter masking tape, der skal på. Det fandt jeg hos Moods.dk og bestilte det. Da jeg så bagefter kiggede lidt rundt blandt deres andre varer, fandt jeg en ting, som jeg skal bruge til en julegave. Jeg var så heldig, at Moods godt ville pakke det hele til mig i én ordre, så jeg slap for at betale forsendelse to gange. Da varerne ankom, var julegaven desværre gået lidt i stykker. Nok til at jeg ikke vil give den væk som julegave. Jeg tog billeder af gaven og sendte en mail til firmaet. Her til morgen har jeg så fået en mail om, at de sender mig en ny af slagsen og at jeg bare skal smide den ødelagte ud. Med sådan en service så har jeg ingen betænkeligheder ved at bruge webshops.

Senere i dag skal jeg købe den cykel, som jeg fik reserveret i lørdags lige inden butikkens lukketid. For et par måneder siden fik jeg stjålet min avenue cykel på Silkeborg station. Den var kun et år gammel og jeg var virkelig glad for den. Nu har Freelancefotografen lokket mig til at købe en mountainbike i stedet for. Egentlig er jeg mest til designercykler, men jeg kan sagtens se, at det er praktisk med en mountainbike i det naturskønne Silkeborg.

Kulinarisk weekend

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Weekenden her hos os har stået på afslapning og kulinariske oplever. Fredag inden Freelancefotografen kom hjem var jeg til Høstmarked hos SmagSilkeborg på torvet. Jeg købte en del varer med hjem fra slagteren. Krydrede kålpølser, snackpølser med chili og en friskrøget svinemørbrad. Svinemørbraden vil jeg bruge til æggekage med rugbrødscroutoner og kålpølserne kan sikkert komme i spil med en sønderjysk ret. Snackpølserne skal den lille præsenteres for. Hun elsker nemlig chilipølse.

Lørdag benyttede vi os af tilbuddet fra Århus Dining Week og spiste en treretters menu for 200 kr. på Mefisto i Århus. Vi kender ikke så mange restauranter i Århus, så det var en god mulighed for at lære nye at kende. Vi startede ud med en skål med snack. Popcorn med fennikel, sojaristede mandler og knækbrød af spelt. Til forret fik vi kartoffelsuppe med porreringe og bakskuld, der er saltet, tørret og røget ising. Sammensætningen var helt perfekt og jeg tror, at det er en fiskeret, som er nem at lokke i børnene. Til hovedret fik vi gråand som stegt bryst og confiteret lår. Der var forskellige ting til med jordskokker og kartofler, men generelt synes jeg godt, at retten kunne have haft lidt flere smage. Det havde desserten så til gengæld og måske også lidt for meget efter min smag. De serverede ristet sandkage med et utal af variationer af æble. Generelt var middagen en rigtig god oplevelse og bestemt ikke sidste gang jeg kommer på Mefisto.

Med sådan en middag lørdag, bestod søndagen af det simple. Vi nød en cykeltur i det skønne vejr og lavede rosenkålssalat, som ses på billedet her. Rosenkål er vist en elsker eller hader grøntsag. Jeg tilhører elskerne. Jeg kan godt lide den traditionelle variant, hvor den koges, måske med tilsætning af mandler eller andet, der giver en sprød konsistens. De seneste år har vi også brugt frisk rosenkål i salater. Her er en variant med æbler, tørrede tranebær, yoghurt, karry og hasselnødder. Jeg havde samlet bog fra bøgetræerne i skoven, som jeg egentlig ville have brugt, men jeg glemte det desværre, da jeg lavede den. Husk at snitte rosenkålen meget fint, så den ikke bliver for kraftig i smagen.

Skattejagten på ulve er gået ind


Så har jeg fået lagt flere billeder fra Rødhættefødselsdagen ind. Billedet her er af skattekortet. De fire kort viser historien om Rødhætte med Rødhættes hus, skoven, hvor hun plukker blomster, Bedstemors hus og søen, hvor de fylder ulvens mave med sten og smider den i vandet. Bag på kortene havde jeg skrevet en kort udgave af historien og hvor de skulle finde det næste kort. Sammen med det sidste kort fandt de ulven, som havde taget kurven med lækkerier. Skattekortene havde Freelancefotografen og den store fordelt i nogle små cirkler med birketræer, som vi har her uden for vores hus. Det kan anbefales ikke at lave skattejagten for lang eller for udfordrende, for ellers falder børnenes koncentration. Så hellere lidt kortere og skattejagten bliver en god oplevelse.

Da vi kom tilbage fra skattejagten, blev ulven hængt op. Jeg var lidt spændt på, hvor lang tid den ville holde, for vi havde aldrig prøvet det før. Der var 12 piger og der gik vel 4-5 runder, før den begyndte at give efter og faldt ned. På billedet her er der vist ingen tvivl om at der blev slået til. De andre år til fastelavn har hun faktisk været lidt tilbageholdende, når der skulle slås til tønden. Nu er hun i træning, så næste år kan tønden bare komme an. Bagefter fik pigerne selvfølgelig den kurv, som ulven havde taget.

Osso buco med gremolata

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Endnu en søndag står for døren og endnu en ret, der passer sig selv, står på komfuret. Jeg har brunet osso buco i taginen og hældt tern af tomater, hokkadio og peberfrugt i. Nu skal det simre et par timer, mens jeg hakker hvidløg, persille og citronskal til gremolata, der skal drysses over retten, når den er færdig. Sammensætning af de tre ingredienser dufter fantastisk og giver simremaden et frisk pust. Freelancefotografen er taget på arbejde i Tyskland, så jeg har mad nok til mange dage.

I morgen starter uge 42 og dermed også mine juleforberedelser. Jeg ved godt det er tidligt, men det er på ingen måde sådan, at jeg begynder at pynte op. Det er mere et spørgsmål om, at jeg tager i skoven og finder naturmaterialer til juledekorationer, jeg samler inspiration til, hvordan årets gaveindpakninger og til og fra kort skal se ud og jeg bladrer alle mine kogebøger igennem for at finde ud af, hvilke juleopskrifter, som vi skal afprøve i år. Som så mange andre familier har vi masser af juletraditioner med pigerne og resten af familien. Hemmeligheden bag traditionernes succes er, at man er godt forberedt, så passer det mig helt fint, at jeg er alene hjemme i de næste par dage.

I næste uge er der også Århus Dining Week. Et koncept, som jeg er glad for ikke længere kun eksisterer i København. Freelancefotografen og jeg har booket billetter til en tur på Gourmetcafé Mefisto i latinerkvarteret, når han kommer hjem. Jeg er stadig ved at lære restauranterne i Århus at kende og så er Dining Week jo en perfekt undskyldning.

Vanilje og citron med minder

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Ugerne flyver afsted og nu er det allerede fredag igen. Det er Skolernes Motionsdag, så jeg har sendt pigerne afsted i idrætstøj. Jeg trak også selv i løbetøjet og startede dagen med en løbetur i skoven, mens solen stod op over bakkerne i Silkeborg. Pigerne skal holde efterårsferie hos deres mor, så weekenden står på voksenhygge her hos os. Selvom pigerne ikke er hjemme, skal vi da ikke snydes for velduftende kager. Freelancefotografen er vild med citron, så jeg har kastet mig over Madeleineskagerne. Det er længe siden jeg investerede i Madeleinesforme hos Kunst og Køkkentøj, men jeg har slet ikke fået dem afprøvet. Jeg har købt dem i metal, men indrømmer at det sikkert er nemmere at få kagerne ud af silliconeforme.

Madeleinekagen er oprindelig fransk og findes i mange forskellige varianter. Den er særlig kendt fra forfatteren Marcel Proust erindringer om den madeleinekage dyppet i lindete, som han smagte som barn. Jeg forbinder kagen med Madeleines Madteater i København, som nu er lukket. De havde dele af Prousts tekst på væggen og et hvert arrangement hos dem blev afsluttet med varm lindete og en lun madeleinekage med flormelis. Jeg har været til nogle af forestillingerne på Madeleines Madteater bl.a. om sult, hvor den første ret var en grød, der hele tiden udviklede sig og blev tilsat flere og flere ingredienser. Senere skulle vi dække bord sammen to og to og dele den mad, der kom på bordet. De  har altid været garant for fantastiske madoplevelser. Jeg har også besøgt Madeleines Madteater i forbindelse med forskellige udviklingsprojekter, hvor teateret lod os lege med ingredienser, tilberedningsmetoder og emballageformer, når vi udviklede fremtiden skolemad og mad til ældre.

Når jeg i aften sætter tænderne i madeleinekagen vil jeg uden tvivl mindes alle de fantastiske timer på Madeleines Madteater. Jeg har brugt en opskrift fra et tidligere nummer af Boligliv, som jeg havde liggende, så jeg vil ikke gengive opskriften her. Der findes et utal af opskrifter med chokolade, ingefær og marcipan, så det er bare om at søge en opskrift på Internettet og måske skabe gode maderindringer for dine nærmeste.

Hr. Ugle og Frk. Egern

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Den bedste efterårsaktivitet med pigerne er uden tvivl, når vi laver kastanjedyr. Kastanjerne har stået klar på altanen et par uger og i går formiddags var den lille og jeg på en lille vandretur for at finde andre naturmaterialer, som kan bruges til at pynte med. I gemmerne har vi en pose fyldt med alle mulige øjne, filtstykker og piberensere, som er med til at forme dyrene. I år fandt jeg nogle små tørre agern som straks fik mig til at tænke på uglen, så den blev en af mine dyr. Normalt er rygning ikke tilladt her hos os, men det er oplagt, at den gamle kloge ugle her ryger agernpibe.

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

I år havde jeg også fundet nogle anderledes piberensere end bare de traditionelle. I Panduro Hobby købte jeg en pakke piberensere, som er skiftevis smalle og brede i alle mulige farver. De gav hurtigt inspiration til egern, harer og andre af skovens dyr. Hele familien elsker den her aktivitet. Jeg tror, at det er fordi vi alle sidder ved bordet i lang tid. Ingen skal pludselig noget andet. Jeg håber, at pigerne når de bliver voksne, sender billeder af de dyr, som de laver med deres børn.

En ulv i enhjørning klæder

 

Jeg har helt glemt at fortælle jer om den lilles Rødhætte fødselsdag for et par weekender siden. Hun havde i lang tid talt om, at hun gerne ville have en pinjata til sin fødselsdag. Vi har oplevet det til nogle fødselsdage i København, men ellers tror jeg, det er en mexicansk tradition, hvor man med bind for øjnene slår til en figur pyntet med silkepapir i strimler. Da vi fandt ud af, at pinjataen kunne være en ulv, havde jeg oprindelig tænkt mig at lave en papmarche figur. Da vi kom tættere på og jeg endnu ikke havde fået lavet en prøve version, valgte jeg at gå efter den nemme løsning. Jeg søgte efter pinjataer på Internettet og det tætteste på jeg kom var en enhjørning. Jeg endte med at rive alt silkepapiret af den og klippe hornet mellem ørene væk. I stedet for har jeg sat sølvfarvet silkepapir på og malet de store tænder, som ulven i Rødhætte jo skal have. Den blev ok, men noget ved den tykke hals gør alligevel, at den ligner lidt en lama.

Normalt er der legetøj og slik indeni, men jeg var lidt bange for, at slikposerne ville gå i stykker. Jeg købte i stedet for hoppebolde og viskelæder, som fyld i pinjataen. Jeg havde lavet en et skattekort med historien fra Rødhætte og skatten som pigerne fandt var ulven. Da de havde slået den i stykker, fik de kurven, som ulven jo havde taget. I den lå der røde sodavand med Rødhætte på. Bagpå havde jeg limet et stykke hvidt papir, så pigerne kunne skrive deres navne på. Slikposerne er lavet af cellofan og i båndet er der sat en svamp med en mariehøne på. I posen er der kun rødt slik. De kiggede lidt, da jeg en fredag i Kvickly stod i vej selv slik baren og talte til tolv hver gang jeg tog en ny variant af det røde slik. Jeg tror, at Freelancefotografen også tog billeder af skattekortet og da pigerne slog til ulven, så det må jeg vise en anden dag. Det bragte i hvert fald lykke. Pigerne  synes, at det var sjovt og naboerne stod med børnene ude på altanen for at følge med.

Lærernes dag

Fotograf Jørgen Egballe www.egballe.dk

I dag er det den internationale lærerdag og pigernes skole har lagt op til, at man giver lærerne et anerkendende klap på skulderen og et par rosende ord. Vi har desværre ikke pigerne i dag for ellers havde vi bagt de her biscoti til dem. Herhjemme er vi glade for en simpel variant med mandler og pistacienødder. Jeg synes, at det er en god ide med sådan en dag, hvor man sætter fokus på at sige tak og anerkende deres arbejde. Når man lige har afholdt en børnefødselsdag, så ved man godt, at det kræver meget af lærerne hver dag at syre eleverne og samtidig lære dem alle noget på hver deres niveau. For slet ikke at tale om alle de krav vi som forældre stiller til lærerne. Når jeg selv tænker tilbage på mine lærere, så har en del af dem haft stor indflydelse på, hvem jeg er i dag.

De sidste par dage har jeg haft oplevelse der gør, at jeg også gerne vil sige tak. Jeg har modtaget mails, der har varmet mit hjerte. En har givet mig et tip til et muligt job. En har sendt mig en invitation til en fest, så jeg lærer andre at kende her i Silkeborg. Alle mails der har gjort, at jeg efterhånden føler mig rigtig godt tilpas her i det jyske.  Tak.

Fra sommerdag til efterårsmad

Weekenden har virkelig været tiltrængt. Freelancefotografen og jeg var ude rigtig meget af tiden. Lørdag gik vi en tur i skoven omkring os og fik kigget på svampe. Jeg tror, at der var en, der havde læst med her på bloggen, for i fredags overraskede han mig pludselig med to svampebøger. Jeg fandt nogle enkelte, som man godt kunne spise, men jeg er stadig i lære at kende fasen. Søndag cyklede vi en lille tur. I skoven bag os har der tidligere kørt en gammel jernbane fra Silkeborg til Horsens. Den er nu nedlagt og asfalteret, så man i stedet for kan gå, cykle og ride på ruten. Foruden naturen er det der slår mig mest ved turen, at man hilser på alle dem, som man møder undervejs. Det er væsentlig anderledes fra København, hvor man næsten går i kø rundt om søerne eller i Dyrehaven.

Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Når nu det gode vejr slipper op, så glæder jeg mig til efterårets simreretter. Vores søndage ender ofte med en reste-simre-gryde. I søndags brugte jeg et stykke kalvebov, som ikke koster særlig meget. Jeg skar det i tern og brunede det i gryden med løg og hvidløg. Bagefter kom jeg laurbærblade, hakkede, flåede tomater og lidt fond i. Jeg kom det i ovnen ved  lav temperatur og lod den stå i et par timer. Imens tømte jeg køleskabets grøntsagsskuffe for rester. Den dovne gulerod og den rykkede peberfrugt kan sagtens få nyt liv i retten og det gør ikke så meget, at der kun er fire svampe tilbage. Jeg har smagt det hele til med paprika, salt og peber og serveret det med kartoffelmos til. Det bliver jeg aldrig træt af. Det gode ved simreretter er også, at de faktisk er bedst på dag 2, så husk endelig at lave en stor portion, så der er nem mad dagen efter. Vi havde spist kartoffelmosen, så i går kogte jeg pasta til i stedet for.