Kanelsneglens makeover

Fotograf Jørgen Egballe www.egballe.dk

Vi har nok samme tradition som de fleste andre børnefamilier i Danmark. Fredag aften er lig med lækkerier og tegnefilm. De fleste fredage serverer vi chokolade og uskåret frugt. Jeg synes, at det er rart at vide, hvad børnene kommer i munden og samtidig vil jeg gerne, at de også forbinder frugt med hygge. Jeg ved nemlig, at de gode vaner kommer til at følge dem langt ind i voksenlivet.

Nogle fredage bager jeg kage i stedet for. Gerne en som vi ikke har prøvet før, så vi også udfordres lidt. I det sidste år har jeg her i blogland mødt mange forskellige afskygninger af en gærdej krydret med kanel. Pigerne elsker kanelsnegle, så jeg tænker, at det er tid til at give den en makeover og servere den på en anden måde. Derfor har jeg i dag bagt et pull apart bread med kanel. Gærdejen pensles med smeltet smør og drysses med kanelsukker. Den kommes lagvis i formen og når det er færdigt, kan det spises ved at trække de enkelte lag af brødet.

Pull apart bread med kanel

Du skal bruge:
2 dl. minimælk
20 g. gær
50 g. sukker
Korn af 1 vaniljestang
2 æg
60 g. smeltet smør
385 g. hvedemel

Fyld:
140 g. sukker
2 stk. stødt kanel
1/2 tsk. stødt kardemomme
60 g. smeltet smør

Sådan gør du:
Rør gæren ud i mælken og tilsæt sukker og vaniljekorn. Pisk æggene sammen og rør dem i dejen. Bland smeltet smør i og ælt hvedemelet ind i dejen. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i en time. Smelt smørret til fyldet og bland sukker, kanel og kardemomme sammen. Smør en brødform med smør og drys den med hvedemel, så dejen ikke hænger fast i formen.

Rul dejen tyndt ud til en firkantet flade ligesom når du bager kanelsnegle. Smør overfladen med smeltet smør og drys med kanel og kardemommesukker. Skær dejen ud på den ene led, så du får seks aflange stykker dej. Læg de aflange stykker dej ovenpå hinanden og skær igen dejen ud i seks stykker på den anden led, så du står tilbage med 36 små firkanter, som ligger ovenpå hinanden i seks bunker.  Stil formen på højkant og læg firkanterne ind i formen, så kanterne vender ud af formen. Tildæk formen og lad den efterhæve i 30-45 min.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Bag brødet i 30-35 min. til det er gennembagt. Brødet bliver hurtigt lysebrunt på toppen, så skru evt. ned, hvis brødet ikke er gennembagt. Lad brødet hvile i formen i 30. min. inden det tages ud og serveres lunt.

Spis rugbrød til

Fotograf Jørgen Egballe www.egballe.dk

Rugbrødet blev endelig færdigt, så nu er jeg klar til at servere lun leverpostej på en frisk skive rugbrød. Det tager et par dage fra man rører surdejen ud i vand og rugmel og til man kan skære det færdige brød, så man skal væbne sig med tålmodighed. Når man sætter tænderne i det, ved man til gengæld, at det var ventetiden værd. Jeg oplever desværre, at Freelancefotografens piger er begyndt at vælge rugbrødet fra. Den store går i 3. klasse og det er helt sikkert ikke så cool at have en flad rugbrødsmad med. Da de gik i børnehave, rullede jeg rugbrødsdejen ud og stak hjerter ud med formen fra julekager. Det er nok heller ikke så cool, når man går i 3. klasse, så vi skal vist have gang i produktudviklingen igen. Samtidig så bugner butikkerne af alverdens bløde brødprodukter som ikke udfordrer børnenes sanser. Dem tror jeg mange familier vælger fremfor at tage kampen.

En anden årsag tror jeg egentlig er, fordi vi i dag køber rigtig meget skiveskåret rugbrød. Når et brød skal holde sig frisk i mange dage på trods af, at det er skåret i skiver, så kræver det bare noget andet af brødet. Derfor smager det også anderledes og konsistensen bliver en anden. Og selvfølgelig bliver den sidste del af et helt rugbrød lidt kedeligt efter nogle dage, men så er det jo oplagt at bruge det til rugbrødscroutoner og rugbrødschips. Den lille er i familien elsker også at riste brødet og spise det, som det er. Varmen og sprødheden gør, at den sidste del af brødet bliver lige så spændende, som den første del.

Efterårets råvarer

Nogen må have hørt mine bønner for under en gåtur i skoven stødte jeg pludselig ind i en lysning i skoven  fyldt med hyldebær. Jeg havde selvfølgelig ikke lige en spand med, så jeg måtte efter det endnu en gang og fik plukket tre kilo på min anden gåtur  den aften. Nu er de så kogt til saft og den lille har allerede været for at prøvesmage.

Fotograf Jørgen Egballe

Skoven var også fyldt med svampe. Jeg ville ønske, at jeg kendte mere til dem og kunne samle med hjem, for vi har også fået lavet leverpostej. Jeg har hidtil ikke brugt tid på at lave pålæg selv, men da jeg lige nu har masser af tid, har jeg kastet mig over eksperimenterne. Som med alle andre retter, så laver jeg altid en grundopskrift først. Nå så den virker, er det nemmere at skifte nogle af ingredienserne ud og tilsætte andre smagsnuancer. Indtil jeg kan finde de spiselige svampe i skovbunden, må jeg nøjes med at gå i supermarkedet, for nybagt leverpostej rimer på sprødt bacon og ristede svampe.

Leverpostej

Du skal bruge:
500 g. kalvelever
300 g. fersk spæk
2 skalotteløg
70 g. smør
100 g. hvedemel
5 dl. minimælk
2 æg
1/2 tsk. stødt nellike
1/2 tsk. stødt allehånde
2 tsk. salt
Friskkværnet peber

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Skær lever og spæk i mindre stykker og kør det igennem kødhakkerens grove  form sammen med skalotteløg. Rør massen sammen, så den bliver jævn. Smelt smørret i en gryde og rør melet i. Rør mælk i lidt ad gangen. Hæld opbagningen i lever- og spækmassen og rør æg, nellike, allehånde, salt og peber i. Hæld massen i en stor smurt form eller flere små smurte forme. Bag leverpostejen i ca. 45-60 min. alt efter hvor stor formen er.

Jeg kommer massen i små bakker, som jeg ligger i fryseren inden de bliver bagt. En leverpostej kan kun holde sig i køleskabet i tre dage, så jeg vil hellere tage en frisk op og bage den, når vi skal bruge den.

Nu tror jeg vist, at det er på tide, at jeg kaster mig over at bage et rugbrød for til sådan en lækker leverpostej hører jo et lunt stykke rugbrød.

Jorden kalder hyldebær, kom ind

De seneste 14 dage er gået med alverdens kreative projekter, som jeg egentlig gerne ville have vist billeder af på bloggen, men Freelancefotografen er desværre ude at rejse, så det bliver et kedeligt indlæg kun med tekst. Bare rolig, han er tvangsindlagt til at fotografere det hele, når han kommer hjem på lørdag.

Jeg er blevet færdig med alt til den lilles børnefødselsdag på søndag. Egern og stinkdyr til bordet, pinjata og skattekortet til jagten på ulven og ikke mindst slikposer og sodavand. Nu mangler jeg kun at lave indkøbsliste til maden, så det er klar til at ryge i kurven fredag. I mandags var jeg i Stof og Stil, så et par bukser til mig selv, har jeg også fået syet. Ja, så er fryseren desuden blevet fyldt med hjemmelavet leverpostej.

I dag har den stået på jagt. Først og fremmest jobjagt. Derefter på jagten efter kastanier og hyldebær. Siden pigerne var helt små har vi hvert år lavet kastaniedyr. Man tænker jo, at en dag så gider de ikke mere og jeg tænker meget over, at de ikke skal gøre det for min skyld. Pludselig en dag fortalte den store pige om vores tradition med kastaniedyr og jeg kunne se på hendes kropssprog, at vi ikke er færdige endnu. Men så opstår problemet: Hvor finder man lige kastanier, når man stadig bruger GPS, bare fordi man skal i Kvickly? I København kendte jeg jo alle de snedige steder med kastanier. Jeg har kørt Silkeborg Kommune rundt og besøgt de fleste idrætsanlæg, plejehjem og andre offentlige institutioner for det er ofte der træerne står. Jeg havde egentlig givet op og overladt mig til tanken om, at min mor ville samle nogle til mig. Så kørte jeg forbi biblioteket og der stod et gammelt træ med masser af kastanier. Nu er kurven fyldt og venter på, at pigerne kommer hjem. Og Freelancefotografen… for han plejer at lave de sjoveste kastaniedyr.

Mindre held havde jeg med jagten på hyldebær. Vi kører på det allersidste hyldeblomstsaft og jeg havde jo egentlig tænkt mig, at flaskerne skulle fyldes op med hyldebærsaft. Både Freelancefotografen og jeg har gode minder med varm hyldebærsaft, så vi kommer jo til at mangle det. Ikke mindst til jul. Jeg har gået lange ture i skoven her tæt på os og travet langs vejgrøfter og hegn, men uden held. Fordelen er, at jeg nu kender mit nye nærområde lidt bedre og mon ikke jeg om et par år lige ved, hvor jeg skal køre hen for at hente hyldeblomster og hyldebær.

Svampe derimod. Det var der masser af, så jeg pønser på om det måske skulle blive det nye sort her hos os.

Nyt fra Vestfronten

Fotograf Jørgen Egballe www.egballe.dk

Flere af jer har i de seneste uger sendt mails og skrevet kommentarer om min manglende tilstedeværelse. Og med rette. Jeg har haft lidt svært ved at finde tiden og gejsten til bloggen. Pudsigt nok, når nu jeg er ledig. Nogle dage undrer det mig, at jeg for et par måneder siden også lige håndterede et udfordrende fuldtidsjob. Samtidig hører jeg også mange andre sige præcis det samme. At man faktisk når man er mest presset også når flest ting. Måske har jeg bare gearet ned, for det føles som om tingene går lidt langsomt. Når jeg de seneste uger ikke har oploaded vores menuplan, så er det fordi jeg slet ikke har nået at lave den. Billedet her er fra en dag, hvor vi fik tarteletter med høns i asparges. Lavet fra bunden naturligvis, fordi jeg synes, at pigerne skal præsenteres for de klassiske retter.

 

Kreativitet og jobsøgning

Sussi, du skrev jeg forhåbentlig er optaget af kreative projekter og jobsøgning. Det kan jeg vist godt sætte kryds ved. De seneste 14 dage er gået med forberedelserne til den lilles børnefødselsdag i Rødhættes tegn. Det startede med invitationerne, som jeg egentlig gerne ville vise et billede af, men Freelancefotografen fik slettet det, inden jeg fik det brugt. Jeg håber, at finde en enkelt invitation her i huset, som måske kan give jer en fornemmelse. Jeg har også kastet mig ud i en pinjata ulv, egern til bordet og mange andre ting, som jeg nok skal vise, når de er klar. Ja, så går en stor del af min tid også med jobsøgning. Jeg bruger lang tid på at søge efter stillingerne. Jeg er ikke så heldig, at der lige er en kategori, der passer på mig, så jeg må flere sider og kategorier igennem. Der er mange om budet, det ved jeg fra min tid som den der ansætter, så jeg væbner mig med tålmodighed.

 

Bonusmor som linedanserinde

Samtidig så jonglerer jeg mig ind i mit nye liv. Ikke at det går som en leg. Det er hele tiden et spørgsmål om at holde balancen. I øjeblikket synes jeg, at det hele tipper lidt og føles som om jeg er evigt begravet i vasketøj, lektier og pigerne fritidsaktiviteter. Selvfølgelig er det mig, der står for det meste af husholdningen. Sådan er det vel, når man ikke går på arbejde. Og det klart at pigerne kommer tidligere hjem, nu hvor jeg alligevel er hjemme. Det føles bare ikke som balance, når man kun er hende, der tager sig af de andres sure strømper og altid er hende den skrappe bonusmor. Jeg er bange for, at jeg falder og mister den del, der er mig selv. Jeg har aldrig før haft problemer med min bonusmorrolle. Det er kommet meget af sig selv. Det har aldrig været et problem i det daglige, at jeg ikke er pigernes mor. Måske er det fordi vi flyttede, fordi pigernes mor ville herover. Måske er det fordi jeg tager mig af morgenvækningen, madpakkerne og maden, men lige nu har jeg svært ved, at jeg gør det her for en anden kvindes børn og ikke mine egne. Jeg har behov for at være noget andet en bare den praktiske gris, der gør ting for alle andre. Det er svært at sige det højt, men nu er det sagt. Jeg håber, at en enkelt eller to af jer kan genkende det jeg beskriver.