Der er ingen tvivl om, at jeg var glad for vores gamle kvarter i København. Fra tidlig forår og til sen efterår kunne man stort set plukke en ny slags blomst hver dag. Her i vore nye kvarter har de alligevel etableret noget, der slår det. På græsplanerne heromkring er der cirkler med bærbuske og frugttræer. Solbær, ribs, stikkelsbær, hindbær, kirsebær, æbler og pærer. Jeg har tit tænkt over, hvorfor man ikke planter noget man kan drage nytte af, når man fra det offentliges side alligevel skal lave en hæk. Det kan man i hvert fald her. Vi har nu fyldt køleskabet med marmelade og gele, selvom vi egentlig ikke spiser så meget af det, men bare fordi vi kan.

I weekeden havde den lille besøg af en veninde fra København. De har kendt hinanden siden de gik i børnehave og har lige fra første dag været tætte sammen. Jeg tænker altid på historien om Snedronningen, hvor Gerda trækker vejret for Kaj og Kaj trækker vejret for Gerda. Det var en tårevældet afsked. Både blandt børn og voksne…. Man mærker sine egne følelser omkring den her flytning og vi andre er trods alt voksne mennesker. Nu må vi finde datoen for vores næste Københavnertur, så de kan gå og glæde sig.