Omplantning

Rotisseri kylling
Da jeg i 1997 flyttede til København havde jeg både arbejde og et sted at bo. Ellers havde jeg nok ikke taget springet. Jeg er nemlig glad for trygheden. Når jeg er tryg, har jeg muligheden for at gro, blomstre og høste. I de år jeg boede i København flyttede jeg rigtig meget. For hver gang lærte jeg en ny bydel at kende, men jeg følte altid, at trygheden flyttede med. Jeg havde jo arbejde, studie, venner og fritidsinteresser, som stadig var de samme.

Nu er rødderne så for alvor blevet rykket op og plantet i den jyske muld. Det meste omkring vores bolig er efterhånden på plads. Der er lige nogle småting, som stadig skal ordnes og et par reoler, der skal males, men sommeren er jo også lang endnu.

Det betyder også, at det nu er tid til at arbejde på de andre ting i mit liv, som giver mig trygheden til at trives og vokse. Det vigtigste for mig er arbejde. Jeg er en person, der har behov for et arbejde, som jeg kan brænde for. Et som giver mig mening med livet.

Det gælder naturligvis også venner og bekendte. For ærlig talt, så føles det altså lidt mærkeligt at gå uden for en dør og ikke kende et øje. Efterhånden smiler jeg venligt og hilsner pænt på kassemedarbejderen i Fakta, for det er ham jeg har mødt flest gange indtil videre. Om et år så er jeg sikker på, at jeg kigger tilbage og slet ikke kan huske, at det var sådan, for så har jeg et job, som jeg brænder for og en dejlig omgangskreds, men lige nu føles det altså ikke så trygt.

Freelandefotografen har fejret flytningen med indkøb til Webergrillen bl.a. udstyr, så kyllingen drejes rundt, mens den steges. Ja, jeg bliver nok venner med den grill på et eller andet tidspunkt. Imens øver jeg mig på at blive verdensmester i rugbrødsbagning med opskrift og surdej fra fantastiske Peter. Jeg savner dig og vores madnørderier.

Hvad skal vi have at spise….

For et stykke tid siden beskrev jeg, at vi her hos os laver madplan for en uge af gangen og at vi har udviklet et system, der også gør det nemt for pigerne at vælge. Vores madboks er inspireret af den gamle kasse med opskifter på billedet her, som jeg husker fra mit eget barndomshjem.

Vores madboks ser sådan her ud. Den er fyldt med kort, hvor billedet af maden er på den ene side og opskriften på bagsiden. Boksen kan udvides med nye opskrifter, når familien får nye livretter. Alle kortene er lamineret, så de kan tåle at komme med i køkkenet.

På køleskabet hænger der et kort for hver dag i ugen. Mandag til torsdag er fordelt i mellem os og Freelancefotografen og jeg skiftes til at lave mad med pigerne på deres dage. Fredag, lørdag og søndag kan man i princippet skrive sig på, hvis man vil lave mad, men i praksis er det ofte mig der står med det, selvom den lille er begyndt at sige, at hun gerne vil have flere dage.

Når vi laver selve madplanen, foregår det ud fra den lille boks med billeder. Den indeholder små kort med billeder og navn på retten på den ene side og på den anden side er indkøbslisten til retten, som passer til to voksne og to børn. Jeg laver en lang indkøbsliste med mad til hele ugen, men ellers er kortet på størrelse med et dankort, så man nemt kan ligge det i pungen og handle på vej hjem til den enkelte dag.

Når vi laver madplanen på den måde, er det fordi det er en fordel for pigerne at se billederne fremfor at skulle sidde og tænke sig frem til, hvad de har lyst til. Deres valg er meget mere varierede end de ellers ville være. Det gælder sådan set også for os andre, der hurtigt kommer til at køre i de samme retter. Den eneste aftale er, at de ikke må vælge det samme to uger i træk. I perioder fjerner jeg også nogle af kortene f.eks. risengrød og tykke supper i sommerhalvåret og æggekage og pastasalat i vinterhalvåret. Så glæder de sig også mere til det kommer tilbage.

En sidste tur hos Granny’s

© Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Nu kan jeg pludselig godt sætte mig ind i, når den store for et par uger siden snakkede om at gøre det hele for sidste gang. Vi nåede også lige en tur hos Granny’s House for sidste gang. Vi spiste brunch der til min fødselsdag og forleden nåede jeg også en jordbærkage der sammen med en allerbedste veninde. Du kan både handle bagværk til at tage med hjem, men du kan også slå dig ned og nyde lækkerier i bedstemors gamle møbler.

Stedet er en blanding af nyt og gammelt. Store røde velour stole sammen med indbydende wallstickers og farverige lamper med ponponer. Du kan købe alt fra lækre små petit four og lagkagestykker til tranebærboller og langtidshævede brød. Jeg plejer at købe rugbrød hos dem, når vi leger smørrebrødsbutik til aftensmad. Derudover har de også en stor afdeling med diverse tilbehør til kager, reskaber til køkkenet og meget meget mere. En afdeling, der måske er ved at blive for stor til min smag.

De har også en bed & breakfast, som vi har overvejet at benytte os af, når vi som jyder skal et smut til København.  

Den økologiske pølsemand

© Fotograf Jørgen Egballe - www.egballe.dk

Tidligere på året var det Freelancefotografen, der inviterede en tur på Harry’s Place, men denne gang var det mig, der bestemte og derfor gik turen til DØP – den økologiske pølsemand. Den ligger inde ved Rundetårn og er bestemt et besøg værd. Deres pølser smager rigtig godt, brødet er grovere og så er det muligt at få rodfrugtemos til sin pølse.

Claus, der ejer pølsevognen, er lige som jeg selv uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed fra Suhr’s Seminarium, så han har helt styr på at lave fast food lidt sundere uden det nødvendigvis behøver at blive kedeligere. Og at han også er fra samme lille sted i Sønderjylland som jeg er, gør jo det hele lidt sjovere.