368 hjerter på spil

368. Så mange hjerter er klippet, klistret og klar til den stores fødselsdagsinvitationer. Midt i processen var jeg næsten ved at fortryde, at det var den invitation, som vi havde valgt. Jeg har lavet kuverter med klør, ruder, spar og hjerter inden i. Nu skal jeg bare have lukningen på plads. Jeg forestiller mig, at der på bagsiden skal stå “Open me”, men længere er jeg ikke kommet.

Jeg kan desværre ikke vise billeder af det endnu. Freelancefotografen har nemlig været syg de sidste par døgn, så han har været slået helt ud. Pigerne er stadig lidt mærket med mavepiner, så vi tager det stille og roligt.

Der er ellers nok og se til de næste par måneder. Jeg skal have overdraget alt på mit arbejde og gjort mine to eksaminer færdige. Vi er også gået i gang med at kigge efter hus i det midtjyske. Det er en ambivalent følelse. Vi skynder os at opleve det sidste her i København, arrangerer vennebesøg og kaffeaftaler, men samtidig glæder vi os også til at starte op i det nye.

Kunne jeg bare lukke øjnene og åbne dem igen om et par måneder, når flytningen er vel overstået? Nåh nej, så ville jeg jo glip af en masse dejlige timer med veninder, kollegaer og ikke mindst Hattemagerens teselskab. Og det går jo virkelig ikke.

Den sure dej

Her til aften har vi bagt burgerboller, som er til den lilles maddag i morgen. Vi bager alt selv på nær rugbrød. Jeg har forsøgt mig med rugbrød indtil familiens yngste to nægtede at spise mere af det. Det var fyldt med kerner og blev meget ofte lidt for klægt.

Sidste gang, da vi legede smørrebrødsbutik, købte jeg et sønderjysk rugbrød, som de begge to var helt vilde med, så måske det er der jeg skal starte. Jeg bruger ikke surdej til det andet brød, så det er måske oplagt at starte der…?

Freelancefotografen sidder og læser sine 400 siders lektier til i morgen, så det må ikke larmes. Alle bagebøgerne er nu slæbt hen på sofabordet i jagten efter en opskrift på surdej til hvedebrød.  Skulle du ligge inde med opskriften på en fantastisk surdej, så send den endelig i min retning.

I stof og ramme

Da vi flyttede ind her, hvor vi bor nu, valgte pigerne farver til tingene på deres værelser. Den store valgte rød og grøn og jeg fandt nogle skønne møbler på vores lokale loppemarked. Vi malede en gammel stol hindbærrød og betrak sædet med grønt stof. Farmor var vist lidt ked af, at vi malede den, men indehaveren synes, at den er helt perfekt.

Jeg fandt også en ramme, som har stået et stykke tid på hendes værelse og bare manglede at blive samlet. Det blev den i weekenden og nu er opslagstavlen klar til tegninger, invitationer og kærestebreve.

Day of silence

 

forjapanwithlove_blog1

I morgen vil der være stille på bloggen, fordi jeg deltager i ovenstående event. Jeg fyldes af magtesløshed, når jeg ser de ødelæggelser jordskælvets har efterladt i Japan. Billeder af sort vand, der vælter ind over huse og biler, fylder min nethinde og brænder sig fast.

Purple chicks

Egentlig ville jeg have øvet mig på at lave kaniner, for det skal der naturligvis til, når den stores fødselsdag skal holdes som Den gale Hattemagers teselskab. Da jeg formede kagekugler, havde jeg bare lige glemt at kigge i bogen. De skulle slet ikke være blevet formet som kugler, så jeg stod tilbage med 16 cake pops, der skulle blive til et eller andet med lilla glasur.

Så må jeg præsentere: Rockbandet Purple Chicks, nu også med lilla hanekam. Og med smag af banan (den havde man nok ikke set komme). Jeg må bare på den igen med en ny kage og så få afprøvet de kaniner. Måske det er mest relevant med en gulerodskage til kaniner…

Jeg fik også lavet en anden version. Mest fordi Freelancefotografen ikke var hjemme til at bore otte nye huller i en mursten og jeg derfor kun kunne lade dem tørre den forkerte vej. Men hvad søren… de smager jo lige godt.

Rekorden er sat

Menuen stod på torskerognsfrikadeller her hos os i dag. Ja, eller torskerognsbøffer, for den mindste er ikke så meget for noget, der hedder noget med -frikadeller. Normalt er det den lille, der er madnørden og den store, der er kræsen, men ikke i aften. Den store har sat rekorden ved at spise 8 torskerognsfrikadeller.

Tidligere i dag læste jeg om en amerikansk undersøgelse, der viser, at børnenes måde at smage maden på, påvirkes af andet end smags- og lugtesansen. Den påvirkes også af synssansen. Børnene blev stillet overfor ens morgenmadsprodukter, der blot var pakket forskelligt ind. Nogle af pakkerne var forsynet med tegnefilmsfigurer. Jeg forstår godt, at børnene, når de bliver spurgt, går efter den med figuren, men at de ved smagstest også synes, at de produkter smagte bedre, det undrer mig. 

Det gør desværre, at fødevareindustrien kan pakke de mest underlødige produkter ind og pynte dem med tegnefilmsfigurer. Ungerne vil elske dem og tilmed synes, at de smager godt. Når man ser på Jamie Olivers forsøg med den amerikanske skolemad, så ser man, hvor galt det kan gå, når den økonomiske magt er for stor.

Jeg er glad for, at vi i Danmark trods alt har nogen, der forsøger at gå i en anden retning. F.eks. FDB, der har skabt FrugtFjolserne og som Anders Morgenthaler har lavet tegninger til. Efter sigende skulle de sælge rigtig godt. 

De glemte påskekyllinger

Jeg skal aflevere skriftlig opgave i maj og til mundtlig eksamen i juni, så jeg har flyttet noget ferie fra dette ferieår til maj måned. Påsken bliver min næste nulighed for et par fridage, så det er vist derfor, at jeg har allerede nu drømmer mig frem til påske.

Allerede sidste år havde jeg købt piberensere, fjer og øjne til de her påskekyllinger, men jeg fik dem aldrig lavet. Jeg kunne nemlig ikke huske, hvor jeg havde set et billede af dem. Jeg var overbevist om, at det måtte være et sted i Blogland og søgte egentlig længe hos Karen Marie, fordi det kunne være hende, der stod bag. Jeg opgav og lod materialerne ligge.

Til fastelavn fandt jeg så alle mine krea-familie-hygge-bøger frem og pludselig var de der igen. Det var i en af Sif Orellanas bøger, jeg havde set dem og slet ikke på en blog. I weekenden blev de så lavet og nu venter jeg spændt på, hvad Sif finder på i sin nye bog om “Silopper og Stjerneskud”.

De røde budbringere

Efter at have været en tur i kreative tænkeboks er vi nu nået frem til et tema til den stores fødselsdag. Det bliver en børnefødselsdag inspireret af “Alice in Wonderland”. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange hun har set den film, men hun er helt solgt i Hattemageren. Og jeg forstår hende godt. Jeg synes nemlig også, at Johny Depp er lidt sød i den gale rolle.

Det første, som man skal tænke på, er inviationen. Det bliver The red knights, der løber afsted med den gode nyhed om en kommende børnefødselsdag. Den store kender bedst historien om Alice fra Disneys spillefilmsversion, mens jeg tænker mest på tegnefilmsversionen. Derfor havde jeg lavet en rød og hvid knægt, men havde hele tiden i tankerne, at den skulle være rød og sort, som den er i spillefilmen. Nu har hun set begge versioner og vil gerne have, at vi laver dem begge. Der blev altså plads til både de hvide og de sorte får i flokken.

Jeg er egentlig mest til tredimensionelle fødselsdagsinvitationer. Sidste år til hendes piratbørnefødselsdag havde jeg lavet små flaskeposter til gæsterne. Flaskerne købte jeg hos et vinfirma og de var vist egentlig beregnet til at være bordkort med en sjus i. Jeg lavede små skattekort med invitationen, brændte kanterne på dem og satte dem fast med røde segl. Men i år er det altså papir, saks og limstiften der skal gang i.

Den kreative tænkeboks

Nogen har måske fundet ud af, at jeg godt kan lide at være i god tid. Og at jeg elsker børnetemafester. Pigernes fødselsdage er først i juli og september, men vi er alligevel gået i den kreative tænkeboks for at finde temaer.

Sidste år fejrede vi den store med en piratfødselsdag for hele klassen. Vi pyntede op med blå og røde flagranker, farverige parpegøjer og så var vi naturligvis på en farlig skattejagt. På posterne var der rør med klap til øjet, tyggegummitatoveringer og hønseringe formet som dødningehoveder.

For enden af jagten var naturligvis skatten. Vi lavede en skattekiste af en trækasse, som vi havde fået til jul med fiskeprodukter i. Den blev malet med resten af malingen fra en stol, som jeg havde malet til den stores værelse. Et sort dødningehoved blev malet på og en skattekiste var født.

Og skatten… Slikposer naturligvis. De er lavet på samme måde som slikposerne til fastelavn. Jeg har pakket bundet af en mælkekarton ind i meleret A4 papir i blå og grå nuancer. Jeg tegnede, klippede og limede røde ankere på forsiden og pakkede celofan udenom. Posen hives af og fyldes med slik. Et bånd på og så kan jagten begynde.

In case of emergency

Dagen i dag er gået med et kursus i førstehjælp. Jeg har ikke lært om førstehjælp siden jeg gik i folkeskole, så det var på tide at lære lidt om de nye ting, der er kommet til. Gennem de sidste par år har jeg stået i nogle situationer, hvor jeg ville ønske, at jeg havde kunnet min førstehjælp lidt mere.

Jeg har taget en del kurser i Gladsaxe Kommune og man får altid rigtig meget med hjem fra kurserne. Man får altid en afskedssalut fra underviseren som siger, at nu skal man jo hjem og bruge alt det man har lært. Dybest set håber jeg ikke, at jeg kommer til at bruge det her kursus. Måske gør Freelancefotografen det heller ikke, for jeg har lært at give ham hjertemassage med fødderne, da jeg ikke vil være i stand til at give ham hjertemassage med hænderne i særlig mange sekunder.

Noget vil jeg da alligevel gå hjem og ændre på. Weekenden skal vist bruges på at få rengøringsmidler og medicin op i højden. Det er jo ikke fordi pigerne er så små længere, men det kan jo godt gå galt.

Og så vil jeg have bestilt en Life key. Den indeholder en ansigtspose, som man kan lægge over den person, som man skal give kunstig åndedræt. På den ene side så skærmer den for evt. blod, som personen måtte have i ansigtet, men der er også indbygget en ventil i posen, som sikrer, at den rette portion luft pustes ind i lungerne. Jeg ville ikke fortælle, hvad der sker, når der pustes for meget luft ind, men det er rigtig ulækkert.

Om ikke andet så håber jeg, at det er som med paraplyen og regnvejret. Når bare man har den med, så regner det ikke.