
Hvis der havde været tale om alkohol, kunne man roligt sige, at vi i dag har tømmermænd. Nu var det jo børn og dessert, men alligevel har vi i dag brugt dagen på hygge, afslapning og kunne lige svinge os op til at gå en tur på biblioteket. På vej hjem fandt vi grene til årets fastelavnsris. Selvom vi har slået katten, skal man da ikke gå glip af fastelavnsriset.
Selvom jeg synes, at vores dessertbord ser lækkert ud, sidder jeg lige nu og drømmer jeg mig ud til Bella Centeret, hvor de i konkurrencen om årets kok er ved at servere desserten. Det ser så lækkert ud. Jeg skal først ud til Bella Centeret på mandag og så har Thomas Rode og co nok spist det hele. Mon ikke der bliver andet, som vi kan smage på. Hvis alt er som det plejer, så går vi fra TEMA 2011 messen med fyldte maver og poser.
![]()













































